[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Ka’ I huske julen 1980? ”Jul og grønne skove” eller øgenavnet (for et kælenavn kan den hidtil mest udskældte julekalender umuligt have): ”Poul og Nulle i Hullet”. Den var slem.

Ka’ jeg beskrive december i Chaghcharan? ”Jul og rødbrune bjerge” eller ”Martin og Morten på Bjergplatoet”.

Hvad ville Shu Bi Dua have sunget? ”Står på Himalayas forbjerge, kigger på det sner, nu er jeg endelig kommet helt herop. Hva’ f… sku’ jeg egentlig her?”

Den tekst er faktisk meget rammende. Også: ”Brrr, hvor er her s…. koldt.” Men det er kun udenfor. For det ikke-regulerbare fyr tilsikrer, at indenfor er her steghedt.

Hvad ville H.C. Andersen have skrevet? ”Det er fordi vi steger hanekyllinger i dag”. Ak nej! Hverken and eller gås bliver det til. Vi er sammen med fastende katolikker, så den 24. står den på fisk, fisk og fisk. "Væk duer ikke."

”Det var jo ikke rart det!" sagde vi til os selv og gik til vores flinke kokke med en bøn: "Så kan jeg vel få en fugl stegt?"

Og det lykkedes! Jesper har fået menuen udvidet med kalkun og stegeben. "Nu må du da være stolt", for med god fantasi a la Klods-Hans kan det vel blive en helt fin julemenu!

"Nej, nu bliver det værre og værre! Halehoi! Det er mageløst!" "Hvad har du nu fundet?" Sagde Martin og Morten. "O! Det er jo pludder, der er kastet lige op af grøften!" "Ja og det er den fineste slags, man kan ikke holde på den!" Og så fyldte han lommen”.

Sommerens rødbrune støv er blevet til ”Klods-Hans-Pludder” i snesjappet. Og det er sådanne ”Klods-Hans-gaver”, vi må nøjes med, for gaver hjemmefra er ikke dukket op. Vi ved, de er sendt ”til tiden”, men det er ikke det samme som ”i tide”.

I 1973 og 76-julekalenderen sagde Sigurd M. Stempelkvist, postmester, at ”posten skal ud”. Men hvad der lykkedes i Vinterbyøster, lykkes ikke i en by østpå om vinteren. Hvem ved – måske var det ikke ”julepost” men ”julipost”, der skulle afsendes den 4. december!

Omvendt - hvad jeg har undgået siden 1975, sker her på min sidste juleaften som ansat i Forsvaret: Vagt juleaften! Masser af litauere, der ikke fejrer noget den 24. er vagtfri! Så det havde måske været muligt at bytte vagten, men ”martyriet” skulle være fuldstændigt (og så kan de andre forberede juleaften frem til kl. 20, hvor jeg afløses)!

For det bliver atter jul. Et juletræ har vi, en lyskæde. Og hyrder på marken, lysende stjerner, 2814 km til Bethlehem og tre vise mænd er vi, der med Mattæus 18:20 kan fejre beretningen fra begyndelsen af Lukas 2. kapitel.

Tak! Og til lykke med fødselsdagen, Jesus. Og til lykke til alle Jer der fejrer jul hjemme – værdsæt det!