Jul på bjerget

Af Sergent J. Eskesen, 1. Gruppe, ARTPJRADDET

Thi det skete i de dage i december engang, at 6 raske soldater fra ARTHUR enheden drog mod en lille afghansk landsby Masum Ghar vest for byen Kandahar. Herfra var der sendt bud efter ARTHUR enhedens radar, som var i besiddelse af nogle ganske særlige egenskaber, der kunne gavne en 10 dusin canadiske soldater, som netop havde slået lejr for vinteren. Det var denne radar i 6 skulle ud at besætte....... 

Så blev det endelig 1. radargruppes tur til at komme ud af lejren i Kandahar, hvilket var en kærkommen lejlighed til at få andre indtryk og ikke mindst se lidt mere af Afghanistan. Desværre havde gruppens sygehjælper Thomas fået en virus på balancenerven, som gjorde at Henrik fra 2. gruppe måtte træde til som substitut. Derudover var Erik fra kommandogruppen og Lasse fra vejrsystemet også med på det 6 mand store hold.

Den 10. december tog holdet af sted fra Kandahar Airfield med en Black Hawk helikopter for at afløse det hold, som allerede havde kørt radaren ud i den anden og meget mindre lejr 10 dage tidligere. Og med udsigt til at blive afløst efter den 24. var der en lidt speciel juleaften i vente.
 
Grundede lejrens beskedne størrelse, på ca. 100 mand, begrænsede velværdsudbuddet sig til at omfatte internet og telefon. Samtidig var der ingen belysning, så når mørket havde sænket sig, omkring klokken 1800, gik aftenerne ofte med hygge og quizspil på paratviden i et af teltene. Her viste det sig hurtigt, at Jacob var den, som var i besiddelse af mest, i andre sammenhænge, ubrugelig og ligegyldig paratviden til stor irritation for modspilleren.

ARTHUR stillingsområde

Derudover indførte Erik også en konkurrence om, hvem der kunne fange flest mus. Det kom sig af, han en nat pludselig vågnede ved, at en mus spadserede hen over ansigtet på ham. Så var der dømt krig. Og snart var det lille tomandstelt omringet af musefælder på strategiske nøje udvalgte steder. Lasse og Henrik fulgte trop og minerede ligeledes området omring deres telt med musefælder. Der gik ikke længe inden den første fælde klappede, men Lasse og Henriks 2-0 føring blev hurtig indhentet og den afghanske musebestand er p.t. reduceret med 7 stk.  
 
En anden aktivitet man kunne begive sig ud i, når man havde vagtfri, var bjergbestigning. Radar stillingen i sig selv ligger på en mindre bjergtop, men lige bagved er der nogle højere tinder, hvorfra udsigten om noget er endnu bedre end den fra stillingen. Efter 20 min opstigning til toppen kunne Troels og Lasse da også nyde udsigten og skrive sit navn på den lille flagstang med det afghanske flag, som var plantet efter Taliban i efteråret var blevet fordrevet fra området.

Lasse på toppen af bjerget bag stillingen

Endelig var der juleaften. Juleposten og gaverne kom ud til os den 21. Dermed var en vigtig ingrediens for en god juleaften sikret. Brian og Henrik kunne dog ikke holde spændingen ud og pakkede gaverne op med det samme, mens de standhaftige ventede nogle dage endnu. Så den 24. om eftermiddagen var der fællespisning for alle og gaveudpakning for de tålmodige. Menuen stod på feltration, da lejren endnu var så ny, at et egentligt feltkøkken endnu ikke var etableret. Mange af gaverne var dvd-film og bøger, og dem var vi meget glade for.

Juleaften i Masum Ghar

Til slut er der kun at sige vi alle har det godt, og tiden nærmer sig så småt, hvor de første skal rotere hjem, hvilket vi ser frem til.