[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Martin Velin
Kaptajn, operationsofficer

Buzkashi er navnet på det, vi var vidner til på sportspladsen i Chaghcharan.
Nu er ordet sportspladsen måske lidt fint at bruge om et næsten jævnt grusareal, der er afgrænset af et mindre hus, en mur og en grøft, men lad nu det ligge.

De forventningsfulde tilskuere har taget opstilling ved sportspladsen.

Måske jeg lige skal ridse reglerne op i Buzkashi.
Der er to hold af hver 10 ryttere, alle ryttere har en lille pisk med en masse læderflosser.
Banen er ca. 200x200m med to cirkler i midten, tegnet op med kridtstøv.
Dommeren kommer ind på banen på knallert med "bolden" på bagagebæreren. Bolden er et netop aflivet middelstort får, der bliver smidt på midten af banen.

Spillerne er lige henne og kontrollere "boldens kvalitet" før kampen går i gang.

Uden videre signal går kampen i gang, og de to hold kæmper om at kunne samle fåret op uden at forlade hestens ryg, ride en runde på banen, for til sidst at smide fåret i en af de to kridtcirkler. Mens det ene hold har fåret, må det andet hold slå på såvel rytter som hest med deres pisk.

Det drejede sig om en indledende runde i bymesterskabet, hvor to hold dystede om at deltage i finalen dagen efter. Varigheden af en kamp er lidt ukendt, men spillet slutter da den ene "bold" pludselig blev lavet om til to….

I terrænet
MOT-holdet har bl. a. været ude at træne i terrænkørsel med et par yderst kompetente instruktører fra det Islandske MOT-hold. Bilernes grænser blev afprøvet med kørsel op og ned ad meget stejle stigninger og på tværs af skrå bjergsider.

En alternativ parkering. I baggrunden til venstre ses sporene op ad bjergsiden fra en af de andre køreøvelser.

De viste sig yderst terrængående, med fuld oppakning samt 150 kg på tagbagagebæreren kunne de køre på tværs af en 40 graders hældning samt op ad en 50 graders stigning. En sjov og lærerig formiddag sammen med nordiske kollegaer.

Det meste af terrænet rundt om vores lejr er nu lukket på grund af snefald, hvilket stiller store krav til MOT-holdene og ikke mindst kørerne. Til trods for snekæder og over 200 HK måtte det danske hold vende om på hovedvejen til Herat. Nu er tænker I måske: Jamen en hovedvej, den er vel ryddet? Hmm, ikke helt, som I kan se på nedenstående billede.

Dette er hovedvejen fra Chaghcharan mod vest til Herat.


De eneste køretøjer, der kommer frem næsten alle steder, er de tidligere omtalte islændinge. De har stor erfaring i at tilpasse køretøjerne til det aktuelle terræn fra deres hjemstavn, og det har de så også gjort her.

En Toyota Landcruiser syner ikke af meget når den holder ved siden af den noget modificerede Nissan fra Island.

Som billedet viser, er deres biler hævet i frihøjden og har fået lidt andre dæk på. Samtidig er der gennemført en række modificeringer i gearkasse og affjedring, hvilket alt sammen blot gør bilen endnu bedre.

Fra billeder på Internettet kan vi se, at I også nyder meget sne i DK, hvilket på vanlig vis har skabt kaos og glatte veje.
Vi håber, I kører lige så forsigtigt som os, og kommer godt gennem vinteren.