Kontaktbesøg og oksemørbrad

M. T.
Camp Warehouse
Kabul

Jeg ankom til Feyzabad, med en dags forsinkelse, fredag d. 7. april. Jeg skulle herop på kontaktbesøg for at hjælpe Peter og N. B. med at trække kabler og sekundært for at koordinere afskedsfesten med festudvalget herfra.

Mit første indtryk, da jeg steg ud af flyveren, var 'wauw'… Her er flot og grønt, og luften er ren og klar, og ikke støvet ligesom i Kabul. Og det blev jo bestemt ikke dårligere af, at det var det en fantastisk solskinsdag.

Det næste jeg lagde mærke til var, hvor lille Camp Feyzabad er i forhold til Camp Warehouse, hvor jeg kommer fra. Warehouse er ca. ti gange større, både hvad areal og 'indbyggertal' angår.

Fredag var en god dag at komme til Feyzabad, for da bliver der grillet i Camp Odin, og denne fredag var helt speciel, for da havde det tyske køkken leveret oksemørbrad til os (men de var jo også selv inviteret med til spisning). Holm og Peter så ud, som om de havde brug for lidt hjælp, så jeg gav dem en hånd i køkkenet og ved grillen.

Om lørdagen var Anton og jeg så heldige at få lov til at komme med på en CIMIC-tur rundt i Feyzabad. Vi skulle besøge en landsby, som gerne skulle have en brønd eller en form for forsyning af rent vand. Det var en sjov og spændende oplevelse, da vi var inde for at snakke med byens gamle mand (det er byens overhoved).

De er utroligt gæstfrie - vi fik te og nan (deres brød) og ristet lam. Det smagte vildt godt. MEN - men… min mave kunne ikke tåle det. Den lidt dårlige mave var nu hele oplevelsen værd. Nå, men hold da op et sted at bo, og de er godt nok fattige. Huse af mudder, deres køer og æsler går bare frit rundt og ja, lever hvor det passer dem.

I kan vel forstille jer, hvordan det så ud og hvordan det kan lugte. Man skulle nu ikke langt væk fra dem, så var luften bare frisk og dejlig igen.

Men da vi havde fået de info, vi skulle, kørte vi videre til en anden by, hvor MP Anton skulle se på omgivelserne til et besøg, der kommer til Feyzabad senere.

Igen så vi en lille landsby, de vidste slet ikke vi kom, men der gik ikke ti minutter, så blev vi inviteret ind på te og nan. Lige så snart de så en lejlighed, begyndte de at spørge om hjælp til at få forskellige ting, de mangler. Det kan man egentlig godt forstå, for de har stort set ikke noget udover deres gode humør.

I mandags var Anton og jeg med på en kort tur med et MOT op i bjergene rundt omkring Camp Feyzabad. Det var dårligt vejr, så vi kunne ikke rigtig komme op de steder, vi ville pga. af mudder på vejene. Vi fik dog et kort blik ud over byen Feyzabad. Vi håber på en tur senere på ugen, da vi først kan komme med et fly tilbage til Kabul på fredag den 14/4. 

Dette var et lille rejsebrev fra en gæst fra Kabul. Det eneste jeg kan sige om dette er sted er - hold op her er dejligt, når man til daglig går i Kabul.