Lad hver uge have en sådan lørdag

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Knud Erik Kristensen

Øde og forladte lå alle lejrens kontorer hen stort set hele dagen. Væk var for et øjeblik alt om planer, computerskærme, møder, patruljer og alt det andet, som lejren summer af i dagligdagen.

For i lørdags var hele bataljonen samlet om noget andet end det normale og det militærmæssige. Samtlige briter, litauere og danskere dystede på livet løs i Camp Danevangs udgave af De Olympiske Lege.

Og der blev dystet til den store guldmedalje - eller de store pokaler, som i dagens anledning var indkøbt. 11 discipliner skulle der kæmpes i. Hver disciplin med sin vinder og desuden også en samlet vinder.

Hver lørdag
Bemærkningen om, at hver uge burde have sådan en lørdag, faldt fra en konstabel, da jeg gik rundt og nød de mange aktiviteter. Han syntes, som alle andre, at det var en rigtig god ide med sådan en dag. Men jeg måtte trøste ham med, at sådan kan det nok ikke foregå hver lørdag. Men der er blevet åbnet op for, at disse lokale Olympiske Lege bliver gennemført én gang mere, inden vi skal rotere til februar.

58 Battery i tovtrækningskonkurrencen.

Disciplinerne
Ikke alle discipliner er på det olympiske program, men én af dem har dog været det. Nemlig tovtrækning. Der blev lagt mange og store kræfter i, og at det også havde publikums bevågenhed, kunne man nemt høre på de mange og høje tilråb, der lød til aktørerne. Ja, i det hele taget var der en fin stemning på hele pladsen, hvor de fleste af aktiviteterne var samlet.

Når aktørerne ikke selv var i kamp, var deres vigtigste opgave at heppe på kammeraterne. For selv om det vigtigste selvfølgelig var at deltage, (men det gjorde alle jo), så gjaldt det altså også om at smage sejrens sødme.

Hvert holds chef og næstkommanderende lagde ud med at skulle samarbejde. Det er normalt ikke det store problem, men morskaben opstår, når de får arme og ben bundet sammen - og så skal samle gevær, serve i volleyball og tage en dribletur på fodboldbanen. Det var som så meget andet den dag et kosteligt syn.
  

Chef/næstkommanderende konkurrencen: Det er ikke helt let at samle geværet, når ens hænder og fødder er tapet sammen.

Fodbold og Volleyball var repræsenteret. Der skulle trækkes en lastbil over en strækning på 50 meter. Store, tunge dæk skulle trilles 25 meter og derefter løftes op på en lastbil. Og for de fingernemme var der en gang bordfodbold. Der blev løftet vægte og kørt blindkørsel, hvor føreren med bind for øjnene skulle rette sig efter sin makkers anvisninger på, hvor bilen egentlig skulle hen. Det hele blev afsluttet med 8 x 100 meter stafet. Men da var mørket ved at sænke sig over lejren.

Fysisk aktivitet - bare udtrykt på forskellige måder.

Pokaloverrækkelsen
Ved afslutningsparaden, hvor de forskellige vindere blev nævnt, var der en jubel og klappen hver gang, et hold havde modtaget en pokal. Og det viste sig, at holdene var så jævnbyrdige, at alle skes hold fik mindst én pokal som bevis på, at de havde vundet mindst én af disciplinerne. Samlet vinder blev Panserinfanterikompagniet, som ærligt havde fortjent den store ære, hvis de husker ikke at mobbe vi andre alt for meget!

Efter pokaloverrækkelsen var det dog slet ikke slut med dagen. Efter mange velfortjente bade, var der fællesspisning i cafeteriet. Og samtlige deltagere blev bænket omkring de veldækkede borde, hvor en herlig tre retters menu blev serveret.

Afbrydelse midt i maden
Præcist da de fleste havde taget de første bidder af hovedretten, lød alarmen, og vi skulle en tur i shelter. Mange fik lige skovlet lidt ekstra op på tallerkenen, og så gik turen ellers i shelter, hvor der var fred og ro til spisningen. 40 minutter efter kunne vi gå tilbage til cafeteriet, nyde det sidste af hovedretten og en dejlig isanretning.

Gudstjeneste bagefter
Og ingen skulle heller slippe for muligheden for at tage del i lørdagens gudstjeneste. Den blev udsat fra det normale tidspunkt kl. 17 til kl. 21. Men på grund af shelteralarmen blev det igen noget senere. Det skyldes, at den katolske gudstjeneste, som finder sted hver lørdag kl.20, var blevet noget forsinket. Men en god, trofast skare holdt fast, og den danske gudstjeneste gik sin vante gang omkring ved 21.30 tiden.

Morale
Det blev en rigtig god sportsdag. Ikke mindst fordi de mange hjælpere klarede det godt. Og det blev en god dag, fordi dagen var med til at fylde de positive depoter op igen. Positive oplevelser skal man nemlig værne om hernede i Irak. Moralen blev styrket, og kampånden blev cementeret.

Og det blev en god dag, fordi alle deltog på lige fod. Og der blev kæmpet og grint. Man traf nye kammerater på tværs af den militære struktur. Og man fik minder, der kan vare et stykke tid. Som et par fodboldspillere sagde: "Nu kan vi snakke om det her hjemme ved regimentet de næste 20 år."

Men ligefrem hver lørdag - desværre - det går nok ikke.

Den gammelkendte disciplin stafetløb - with a twist!