Lange patruljer til MOT-holdene i Feyzabad

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af oversergent Jan, NK MOT 4

Ja, så gik uge 26, den første uge i juli i dette herrens år 2006. Og det vil sige at vi (hold 3) nu har været hernede i Feyzabad i 25 uger. Normalt er en udsendelse kun et halvt år (26 uger) men her på hold 3, er vi blevet spurgt om vi kunne tage fire uger ekstra, da det hold, der skal afløse os, ikke kunne nå at være klar før i medio august.

Og det kunne de flest af os godt. Lidt mere end 80 % af os har indvilget i at tage fire uger ekstra. Og som vejret er nu, er det jo ikke noget problem.

Det var dog ikke alle, der kunne snuppe fire uger ekstra, da der er et par stykker, som allerede har aftaler derhjemme med uddannelse, arbejde i det civile liv eller andet. De begynder allerede om en-to uger at tage hjem, så folk er så småt begyndt mentalt at tage afsked med stedet og hinanden.

Men heldigvis skal vi alle ses til vores store afslutningsfest ude på Bakken den 25. august, hvor der også er mulighed for at have sine nærmeste pårørende med til et arrangement, der forløber ved siden af.

Men selv om vi er ved at være ved vejs ende på hold tre, er der stadig fuld aktivitet i Camp Odin.

For tiden har vi MOT 3 ude på den berømte, og meget omtalte "Marco Polo" tur, som går til det mest østlige distrikt, Wakhan. Her er de afsted i ca. ti dage og skal prøve at opdatere alle vores oplysninger om distriktets byer, veje, skoler og andet.

Det er et distrikt, som ikke har fået den store opmærksomhed, da det ligger så langt væk og er svært at færdes i. Det er også et meget stort og aflangt distrikt. Faktisk støder den østligste del af distriktet op til Kina.

På deres tur derude fik MOT 3 sig lidt af en overraskelse, da de her mødte to tyske turister, som var ude på den berømte "silke rute" som blev opdaget af Marco Polo. Med på turen har de to CIMIC folk, Jens og Sverre. Vi glæder os alle til at få dem hjem og til at høre om, hvordan der er derude.

For tiden er MOT-holdene lidt blandede. Grunden hertil er, at der er nogle stykker, som har måttet tage hjem i en kortere periode pga. private årsager. Vi har også et par stykker på leave, men regner med, at de er tilbage sidst i næste uge.

Endelig er arbejdet med at reparere landingsbanen begyndt. Der er kommet et hold på fire slovakker, som skal sørge for, at vi får lavet vores bane igen, så der kan lande store flyvemaskiner. Planen var, at det skulle tage to uger, men efter den første dag, hvor vi har siddet derude og sikret dem, gætter vi på, at det vil tage op til otte uger.

Selve banen er bygget op af aflange metalpladder, som skal sættes sammen. Det er ca. en strækning på 700 meter, der skal repareres.

Efter flere timers forsøg fik vi endelig et billede af Slovakkerne i arbejde.

MOT 4 tog mandag af sted på patrulje. De kørte fra lejren klokken fire om morgenen. Turen gik til Shegnan, som ligger i den nordøstlige del af Badahkshan og grænser op til Tadjikistan. Det er et område, som de har prøvet at komme op i, siden vi begyndte hernede i januar, men på grund af at det ligger så højt oppe, og at man skal over nogle høje bjerge for at komme dertil, er der først nu muligt at komme derop.

På det højeste sted kom MOT 4 op i 3800 meters højde i bil. Den ene nat overnattede de ved en sø (i 3200 meters højde) på en sandstrand. Her blev der både fisket, badet, og sunget.

Hans ved Afghanistans største sø i 3200 m højde. Her kan vi mærke forskellen på lejrens 120 0m og søens 3200 m, når vi arbejder.

Livsnyderen Chris er ude med fiskestangen. Alle i MOT4 nød at have en flyver med ude.

Efter 12 timers kørsel når MOT4 endelig frem til søen, hvor der oprettes lejr. Og tænk at vi får løn for det.

Med på turen var Christian fra CIMIC, som skulle med ud og se, om der var nogle gode projekter, han kunne starte op. Og det var der. Efter tre dage i området havde han givet penge til tre skoler, så de kunne få nogle stole og bænke til eleverne, som ellers sidder på små skamler eller den bare jord.

Ud over det blev mulighederne for at støtte en genopbygning af en politistation undersøgt, og han vil prøve at finde nogle civile hjælpeorganisationer til at bygge en skole og en bro. Det er en utrolig god ting, at have en CIMIC-mand med ud, som med det samme kan enten give nogle penge til et projekt eller prøve at finde nogen, der kan støtte de store projekter.

Folk var så glade for, at der blev bevilget penge til skolerne med det samme i stedet for, at de skal vente flere måneder på svar. Og det hele skal helst være på plads inden slutningen af oktober, da det til den tid begynder at sne i området igen.

Her bliver der forhandlet en aftale i hus med stole og bænke til 430 elever på en lokal skole.

Imens MOT 3, 4 og CIMIC var af sted, har MOT 1 og 2 været inde i lejren, da der både er mangel på folk og pansrede biler, som er det eneste, vi nu kører i. De har så gået sammen med staben og DANELM. De har nydt, at der ikke har været flere folk i lejren og haft nogle dage med ro. Men for MOT 1 og 2 venter der en ny patrulje til nye områder i næste uge.

Staben er begyndt at arbejde på vores overdragelsesplan til hold 4, Frank i forsyningen er ved at lave optællingslister over alt vores udstyr, og Flemming og Morten er ved at gøre alle papirer færdige til vores hjemtransport og andet.

Natten til lørdag blev vi alle vækket klokken tre af en alarm. Efter et par minutter stod vi alle ude på gangen iført underbukser og hjelm og fragmentationsvest. Her blev der så holdt mandtal, og de tyske MP´er kom og kiggede, om alt gik rigtigt til. Men der manglede fire mand.

Hvor var de? Der var ingen, der viste, hvor de var. Men efter nogle minutter fandt vi ud af, at det var en prøvealarmering, og de fire, der manglede, blev brugt som "sårede" momenter rundt omkring i lejren. Det hele varede ca. en time og så i seng igen.

Dog på det tidspunkt er det allerede begyndt at lysne, så der var et par stykker, som ikke kunne sove mere. Men så kunne man jo se genudsendelsen af aftenens VM-fodboldskampe.

Johnny og Morten kl. 3 om morgenen ude på gangen efter alarm.

Hernede er vi så heldige, at de viser alle kampene på camp-TV, dog var der lidt for hurtigt programskift derhjemme, da Tyskland og Argentina spillede. Så vi så ikke den forlængede spilletid og straffesparkskonkurrence.

Der er jo en del tyskere i lejren, men de fleste danskere laver gerne lidt gas med dem og siger, at vi holder med de andre, men mon det ikke bliver dem, der løber med guldet. Og hvis det nu er, mon så ikke den tyske Commander giver en lille en.

Nu er der heller ingen undskyldning for ikke at ringe hjem jævnligt. Det er nemlig blevet besluttet at droppe betalingskortsystemet, så det nu er forsvaret, der betaler samtalerne. Så hvis I føler derhjemme, at vi ikke ringer nok, så er der ingen undskyldning. Det skulle da lige være, at der er kø ved telefonerne, som stadig kun må benyttes 15 minutter af gangen.

Vi håber alle, at I nyder den danske sommer derhjemme på samme måde, som vi nyder det gode vejr hernede. God sommerferie til alle jer, der har eller skal have.

Mange hilsner fra det varme Afghanistan.