Langsommelig tur mod hjemmet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jens Bjerre-Christensen
major, hold NSE hold 7, Irak

I nat sender vi de første otte mand hjem fra NSE (Nationalt Støtteelement), og de næste to nætter følger resten så efter. Vi har set frem til afrejsen meget længe og glæder os enormt til at se familie, kærester og venner igen.

Selve rejsen er en langsommelig begivenhed, der kræver en god portion tålmodighed. Det hele starter med indvejningen af køjesække. Her møder man op med sine to køjesække på hver max. 20 kg. Først kontrollerer Militærpolitiet, at der ikke er ulovlige effekter i bagagen, som f.eks. knive.

Herefter bliver bagagen placeret på jorden, hvor politihunde får lov at snuse til taskerne. Endelig bliver taskerne vejet og pakket i containere efter et sindrigt system, som sikrer, at køjesækkene kommer til den rigtige kaserne i Danmark.

J.H. kontrolleret af Militærpolitiet (MP)

J. H. var en af dem, der pådrog sig ekstra opmærksomhed fra militærpolitiet. Det var dog ikke, fordi han havde ulovligheder i sin bagage, men fordi han kom alene. Det betød, at de to sergenter fra militærpolitiet havde rigtig god tid til at tage sig af den, efterhånden meget svedende dunk.

Der var som sagt ikke ulovligheder i bagagen, men den vejede tre kilo for meget, hvilket jeg er sikker på, at J. H. kommer til at afregne i Danmark.

Turen forløber herefter med dansk eskorte til den Kuwaitiske grænse. Efter nogen ventetid skal der igen køres videre - denne gang til den militære lufthavn i Kuwait. Bussen bliver her eskorteret af kuwaitisk politi. Lufthavnen byder på nogle timers ventetid, inden vi endelig kan gå ombord på flyet. Alt i alt en tur på næsten et døgn, men hvad betyder det, når vi er på vej hjem.

Det ny hold har efterhånden været her lidt mere end en uge og har overtaget alle opgaver. Vi fra det gamle hol, går og kigger dem lidt over skulderne og står til rådighed, hvis de skulle komme i tvivl om noget.

Efterhånden som vi "gamle" langsomt bliver skubbet ud af kontorer og arbejdsopgaver, forsøger vi ikke at blande os, så det ny hold kan gøre sine egne erfaringer. Det kunne jo være, at de fandt på nye og bedre løsninger.

Afslutningsvist vil jeg sige, at det har været et begivenhedsrigt og meget lærerigt halvt år. Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle har ændret os. Jeg håber og tror, at det er til det bedre.

Drengene, der har boet tre mand på 12 kvadratmeter, har utvivlsomt lært noget om tolerance og ikke mindst rengøring, og vi har alle lært at løse vores opgave under den ulidelige varme, træthed, ensformighed og trussel som Irak byder på.

Det er stadig de sjove episoder - som da Palmskov til morgenappel tilbød hele NSE at se billederne fra hans leave og de udfordrende opgaver - som donationen af 100 lastbiler fra Danmark til den Irakiske hær, eller den netop overståede hjemsendelse af en lang række køretøjer og materiel, der står klarest i erindringen.      

Det er nok de færreste af os, der kommer til at savne stedet her, men jeg er sikker på, at alle kommer til at savne sammenholdet i NSE og de mange og spændende opgaver.

Overrækkelse af skjold.

Næste opgave for NSE er at rette op på et halvt års afsavn og dårlig samvittighed over ikke at hjælpe til på hjemmefronten, så jeg vil opfordre Jer derhjemme til at udnytte situationen og lade opvasken stå et par dage. I behøver ikke at støvsuge, ordne have eller gå ud med skraldet - det er jeg sikker på, at de hjemkomne soldater vil tage sig af. I hvert fald de første par dage.

Pas på Jer selv - det gør vi.