Nøglen til lejren overdraget

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts
oberstløjtnant, chef

Efter næsten otte ugers særlig træning i Danmark blev hold fire godkendt til udsendelse søndag den 30. juli. Udsendelsen er nu næsten afsluttet, idet de sidste 11 mand i dag rejser til Feyzabad.

De forventes at være fremme fredag eller lørdag i denne uge. Når det tager så lang tid, skyldes det, at de fra Kabul skal med Hercules via Kunduz og derfra med bil til Feyzabad.

Køreturen er kun ca. 200 km lang, men forventes alligevel at vare mellem ti og elleve timer. Det skyldes selvfølgelig, at vejene er utrolig bumpede. Til gengæld vil de sidste elleve mand blive modtaget med varme pølser på grillen og kvarterer, der er lige til at flytte ind i.

Turen fra Kunduz til Feyzabad byder på mange ny indtryk.

Overdragelse
Overdragelsen fra hold tre til hold fire blev afsluttet i søndags, hvor de sidste soldater fra hold tre forlod Camp Feyzabad. Siden da har vi været i fuld sving i lejren.

Først og fremmest har vi gennemført den traditionelle hovedrengøring og oprydning, der er med til at give os fornemmelsen af "at være hjemme". Alle senge, borde, stole og skabe i Camp Odin, som det danske område i lejren kaldes, har været rykket ud, og samtlige kvarterer er i bogstavelig forstand blevet afsprittet.

Nu er vi så i gang med at skabe hygge, der hvor vi skal bo.  Både os, der er så heldige at bo alene, og de, der bor to eller tre mand sammen. Herefter er det meningen at kontrollere rengøringen på kvartererne en gang ugentligt. På den måde kan vi opretholde en hygiejne, der både mindsker muligheden for, at vi hver især bliver syge, og ikke mindst at vi ikke går og smitter hinanden.

Nøglen til Camp Odin overdrages til chefen for hold 4.

De operative opgaver
Major Lyth og oversergent Andersen har allerede påbegyndt deres opgaver i Joint Operations Center, der populært sagt er den taxicentral, der styrer de patruljer, der kører i vores ansvarsområde.

Samtidig har major Bolmgren, oversergent Smidt og konstabel Roi kastet sig over de mange civile projekter, der skal komme befolkningen i Badakhshan-provinsen til gode. De tre har da også allerede nu to gange været i Feyzabad til forskellige møder sammen med udenrigsministeriets repræsentant hernede.

CIMIC fotograferet i f.m. besøg ved hjælpeorganisationen AGA KHAN.

Eftersom MOT-holdene først er samlet, når de sidste sikringsfolk kommer, valgte vi at sende MOT-førerne på en to-dages patrulje med opgave at kontrollere nogle af de projekter, som hold et og to gennemførte for mere end et år siden.

Patruljen havde samtidig til formål at give de fire førere mulighed for at aftale diverse procedurer og standarder. Ved at gøre bestemte ting på samme måde giver vi os selv bedre muligheder for at mikse MOT-holdene i forbindelse med sygdom - eller i situationer, hvor et MOT-hold skal støtte et andet.

På vej hjem lykkedes det desværre at vælte det ene køretøj. Det var dog ikke mere dramatisk, end at det skete i slow-motion, sådan at kaptajn Svendsen og oversergent Blumensaadt kunne nå at fortælle hinanden, at de nok skulle holde fast nu.

I skrivende stund er bilen ved at blive rejst op igen, og forhåbentligt vil den kunne køre videre. Erfaringerne fra hold tre er i hvert tilfælde, at bilerne er meget robuste og pålidelige.

MOT-holdenes køretøjer opmarcheret i Kunduz før turen til Feyzabad.

En hel anden slags uheld ser vores sygepasser O. D., der har sin daglige gang på det tyske felthospital her i lejren. Det drejer sig dog ikke om syge soldater, men om de lokale, som hospitalet hver dag har konsultation for. I følge O. D. er det ikke småting, de lokale fejler, når de kommer.

Blandt andet store alvorlige ting som bylder og andre angreb som følge af ringe eller ingen hygiejne. Mandagens sørgeligste historie var om en seks-årig pige, der kom ind med koldbrand i foden helt ind til knoglen. Hun skal nu have foden amputeret.

Den "gode" historie, der understreger, at afghanerne er kærlige mennesker som os, er at børnene ofte er blevet båret i flere dage af brødre eller fædre, før de når frem til behandling.

De faglige opgaver
I det danske element (DANELM) er kommandobefalingsmanden, forsyningsbefalingsmanden og deres hjælpere flyttet ind på kontorerne. De er allerede i fuld gang med mange af de rutineopgaver, der er så nødvendige for at kunne holde hjulene i gang i en militær enhed. Faktisk er meget som hjemme i Danmark, men noget nyt er, at de, der bestemmer i lejren, er tyske.

Her er det absolut en fordel at komme fra et regiment i det sydlige Danmark, hvor tysk har været en del af hverdagen. Der er derfor med seniorsergent Christensen og overkonstablerne Neumann og Brehm i spidsen allerede nu skabt et godt samarbejde med de tyske nøglepersoner i lejrelementet, i administrationen og ikke mindst i køkkenet.

Apropos køkkenet så har meget været sagt om tysk mad inden vi tog af sted. Indtil videre må vi dog sige, at vi er godt tilfredse. Brødet er nok lidt tørt, og osten er ret kedelig, men derudover er der ikke noget at pege fingre af. Det skulle da lige være den sild, som major Alsing spiste søndag. At dømme efter hans ansigtsudtryk havde den alene ligget i eddikelage - og det tilsyneladende i ret lang tid.

Se fremad…
Resten af holdet inkl. os i staben fortsætter klargøringen i form af læsning af befalinger, instrukser, direktiver og huskebøger samtidig med, at materiellet får et meget grundigt eftersyn. Det gælder både computeren på kontoret, det termiske udstyr til at se om natten, motoren i vores biler og alt det andet uundværlige udstyr, der sætter os i stand til at løse vore opgaver.

Når de sidste elleve er kommet, går det for alvor løs.

De bedste hilsener sendes til alle jer derhjemme. Jeg håber, at I alle har fået en mail fra eller talt med jeres soldat herude. Jeg vil i hvert tilfælde fra nu af minde soldaterne om, at det er vigtigt.