Nye koste fejer bedst…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Redigeret af Jørgen Pedersen
major, presseofficer

… siger et gammelt mundheld og naturligvis – fristes man næsten til at skrive – skulle den nyankomne bataljonsstab straks sætte sit eget uforlignelige præg på de omgivelser, hvori man skal tilbringe de næste seks måneder. Operationen blev indledt efter, at vores feltpræst John Andersen uopfordret var begyndt at tale i bibelske lignelser og på mystisk vis få indflettet sentenser om ”Udvalget for Forskønnelse af Bygning 26” ind i disse beretninger.

Feltpræsten kører hjemmevant rundt med støvsugeren.

Bataljonens skarpe analytiske hjerner delkonkluderede hurtigt, at præsten nok mente, at tilbundsgående oprydning omkring vore beboelsescontainere (fabs) burde gennemføres snarest muligt.

Med stabschefens velsignelse blev alle stabsmedlemmer kortvarigt fritaget fra deres normale arbejdsopgaver, og med bataljonschefen i spidsen kastede alle sig over at fjerne gammelt bohave, efterladte ejendele, skidt, skrammel og skrald efter princippet om, at hvad den ene bærer ud, vil en anden bære ind igen, og en major fra operationssektionen fik på den måde skaffet en del nyttige ting til sin fab.

Kaptajn Allan C. Nielsen studerer det indsamlede ukrudt.

Derefter gik alle i gang med koste og sæbevand og efter kort tid skinnede alt som nyt. Efter en hurtig forfriskning ilede alle tilbage til stabsbygningen for at genoptage arbejdet med operative analyser og administrative tiltag.

Operationssektion udarbejder planerne for den danske bataljons indsættelse. Chefen for sektionen styrer overordnet sektionens virke, deltager i koordinerende møder og udgiver skriftlige og mundtlige befalinger til egne og fremmede enheder i det danske ansvarsområde. Sektionens fire øvrige officer er hensigtsmæssigt placeret i ét åbent kontormiljø med nem adgang til diverse kort, hvor nye planer kan udvikles.

Sektionen får uvurderlig støtte af en befalingsmand og to kontorhjælpere fra stabskompagniets stabsdeling, og disse ”praktiske grise” løser et væld af opgaver i løbet af dagen og sikrer dermed officererne ro til at fokusere på planlægningsopgaverne.

Oversergent Schmidt og konstabel Pedersen forbereder helikopterstøtte.

Den væsentligste opgave er naturligvis at lægge planer for indsættelse af bataljonens manøvreenheder, men derudover administrerer man også bataljonens skydebane og koordinerer med andre skydebaner, hvor der kan skydes med tungere våben end håndvåben.

Ingeniøropgaver løses af sektionens ingeniøruddannede officer, der bruger megen tid på at rekognoscere broer og veje i det ofte uvejsomme terræn.

Kaptajn Carl-Henrik Guldbæk og konstabel Pedersen studerer kortet en sidste gang før lejren forlades.

Signaltjenesten styres også i denne sektion af bataljonens signalofficer, og koordination af helikopterstøtte til bataljonen er også en af de vigtige opgaver.

Hverdagen opleves generelt som rolig, men da vi er landet midt i bryllupssæsonen, sker der alligevel lidt, idet de lokale indbyggere fejrer disse festlige begivenheder ved at skyde op i luften (”happy shootings”). Denne form for glædesudbrud med automatvåben er ulovlig, og bataljonen samarbejder med det lokale politi om at sætte en stopper for disse aktiviteter.

Ingeniørdetachmentet har indrettet lejr ved skolen i Rudnik og Bach, Eddy og Vestergaard viser flaget.

Anders Z. Dahl fra Ingeniørdetachmentet fortæller:
- Det sidste hold roterede til KFOR den 17. august. Kl. 13.40 lettede vort fly og satte kursen mod Kosovo, til Camp Olaf Rye, som nu skal være vores hjem de næste seks måneder.

Turen gik som forventet godt og alle nåede frem i god behold.

Hold 15 har nu været i Kosovo de sidste to uger, og det meste af tiden er gået med at blive sat ind i, hvordan lejren fungerer, og hvilket materiel vi har til rådighed.

Vi har overtaget ansvaret, og vi er blevet operative efter at hold 14 er ikke længere er her. Alt forløber planmæssigt, og folk er glade og fulde af gå-på-mod. Stemningen og holdningen er rigtig god. Vi er alle glade for, at vi endelig er kommet herned for at lave det, som vi alle har trænet til de sidste otte mdr. Ingeniørdetachementet har indtil nu haft rigeligt at se til, blandt andet er maskin- og konstruktionssektionen sendt ud til en lille by, Rudnik, for at løse en spændende opgave.

Der skal iværksættes et projekt for en folkeskole, hvor der går 800 børn. Der skal bygges en lokal sportsplads, som skal hjælpe til med at få de to parter, albanere og serbere til at mødes i håb om, at folk vil opnå en fælles tolerance og derigennem et mere fredeligt forhold til hinanden. Ved at bygge denne sportsplads kan vi ”tvinge” dem til at mødes på lige fod. De lokale er flinke og venligtsindede. De vinker gerne til én når vi kører forbi.

Uden mad og drikke, graver ingeniørsoldaten ikke.

Det er altid dejligt at se folk smile, det giver os en følelse af, at vi gør en forskel. Vi besluttede, at vi ville afslutte dette projekt hurtigst muligt, og derfor blev vi boende på arbejdsstedet i telte.

Ammunitionssektionen har haft en del opgaver med at udbedre sikkerhedsforanstaltninger i lejren, således at lejrens beboere kan sove trygt om natten. Hvis alt går godt, forventer vi at være færdige i løbet af de næste dage. Jeg er selv kører for  ingeniørdetachementsføreren, og det har ført mig en del rundt i Kosovo allerede. Så jeg har fået set en del af dette smukke land.

Temperaturerne er en del højere i Danmark og når vi sidder i skyggen af læssemaskinen og drikker vand, går vore tanker til familie og venner hjemme i Danmark.

Sergent Kirk modtager skoleinspektørens tak for veludført arbejde.