[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af A. N. Bendtsen, konstabel           
Foto: Konstabel C. Jørgensen

Den forgangne uge har stået i nyskabelsens tegn på depotet. Derfor blev hele depotområdet, i håb om at afskaffe gamle normer og effektivisere arbejdsprocessen, udvidet.

Det har betydet, at selve arbejdsopgaverne nu virker mere overskuelige, og at det ellers fremragende samarbejde med term-drengene fungerer optimalt, ikke mindst på grund af de mange glimrende initiativer, der bliver taget fra deres side også. Blandt andet et nyt destinationsbås-system, der gør overdragelsen af gods fra depot til term næsten fejlsikret.

Det var også ugen, hvor de nye depot/termfolk (undertegnede, fotografen samt konstabel A. K. Jakobsen), skulle vise, at de kunne sætte sig ud over de mange nye indtryk og oplevelser og udføre et reelt stykke arbejde.

Bortset fra et par begynderfejl og den altid betrykkende kommentar fra Steen "Jeg ville lave det hele om", gik det godt (privilegium ved at skrive ugebladet selv!). Heldigvis er vi nu ved at være helt ovenpå med det meste, og efter et par lange dage med meget optælling og meget benarbejde har vi nu fået talt næsten alt op og lagt på hylder, så vi kan finde det igen (altid en god ting).

Denne uge så også ankomsten af fine gæster helt fra KAIA (Kabul International Airport), det var vores egne førere, nemlig oversergent S. R. Olsen og premierløjtnant M. Kondrup. De skulle se, hvordan tingene fungerede hernede, hvor sandet er varmt og solen gør ondt, så de vender tilbage til KAIA nogle oplevelser og en rødere farve rigere.

Søndag sendte depotet røverkongen af Fyn, M. H. Pedersen, hjem til det kolde nord. Vi kommer til at savne hans gode humør, og selvfølgelig den komplette samling af gode røverhistorier, han altid havde på lager. God vind på rejsen og husk at den første drink er den farligste, gør nu ikke noget vi ikke ville gøre.

Englænderne flyttede også ind i lejren i denne uge og overtog to ud af otte telte, og pludselig gik der "Bob the builder" i den, da de tydeligvis mente, at et soltag er noget, alle soldater bør og skal eje.

Men efter at have stablet noget på benene, der mest af alt lignede et fængsel for overvægtige mennesker, rev de det hele ned igen, og er nu begyndt konstruktionen af noget, Storm P ville have været stolt af. Hvordan det ender, må tiden jo vise…

På et mere personligt plan bør jeg også rose de mennesker, som har været her længere end os. Der var nogle bange anelser og lidt snakken i krogene om, hvordan vi ville blive modtaget som nye ung-konstabler uden tidligere udsendelser og med kun en HRU-uddannelse (Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse) i bagagen, men de blev gjort til skamme, da vi blev modtaget helt uden problemer og efter en uge følte os totalt integreret i gruppen.

Ellers går dagene stille og roligt fremad med lange arbejdsdage og aftenhygge, så i bund og grund kan vi, fra depotet i Kandahar, melde alt godt fra ørkenen.