[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Irakiske enheder tilbageholdte 12 formodede terrorister/kriminelle i Al Latif kvarteret i Al Hartha nord for Basrah.

Operationen i Al Hartha var planlagt og ledet af den danske bataljon, koordineret med den irakiske enhed og gennemført med det mål at fjerne kriminelle/terrorister som blandt andet har været involveret i korruption, snigmord, tortur, fremstilling af vejsidebomber samt leverancer af vejsidebomber og andre eksplosive materialer til terroristgrupper i Basrah.

Denne operation var en af flere, som fandt sted i nat for at ramme terroristerne og deres aktiviteter i Basrah.

Såfremt nogen af de tilbageholdte viser sig at være uskyldige, vil de hurtigst muligt blive frigivet.

De Irakiske Sikkerhedsstyrker (ISF) og de Multinationale styrker (MNF) vil forsætte med at tilbageholde kriminelle og terrorister som led i indsatsen for at hjælpe Basrah af med sine kriminelle elementer.

Citat:
”De Irakiske Sikkerhedsstyrker, som deltog i denne operation, har optrådt professionelt og dygtigt. Dette er en god indikation på, at de Irakiske Sikkerhedsstyrker bliver mere og mere klar til selv at opretholde lov og orden for det irakiske folk.”
Bataljonschef oberst Henrik Berg.