På landevejen i Chaghcharan

Af premierløjtnant Søren, Gruppefører MOT-hold.
Chaghcharan, Afghanistan

Der er et faktum at samtlige bevægelige dele på en Toyota Landcruiser, inklusive passagerer, bliver motioneret helt ud i yderstillingerne, når patruljen begiver sig ud i landskabet. Og ganske som vi er blevet forberedt på hjemmefra, er kørslen i ekstremt terræn samt et kritisk forhold til det eksisterende kortmateriale en del af dagsordenen. Men velkomstscenerne i de små landsbyer kan selv ikke det bedste øvelsesscenario forberede én på.

Når vi ruller ind mod hvad der ligner en lille flække, dukker der børn op overalt. De løber ved siden af bilerne, nogle af dem barfodede til trods for adskillige kuldegrader. Når bilerne holder stille strømmer landsbyens mænd til med en lige så stor, men dog mere behersket nysgerrighed. Fra lerhytterne rundt omkring os fornemmer vi kvindernes smugkig fra behørig afstand. Det føles som at ankomme med cirkus til byen.

Toyota’en med motorbremse og samtlige bremseskiver i brug på vej mod en af de mange små landsbyer.

Knapt er vi kommet ud af køretøjerne før en menneskeflok, der kunne minde om en billetkø til en større landskamp, flokkes om bilerne. Vi behøver hverken linedansere, eksotiske dyr eller store sko. Blege danskere i hårdt læssede biler er mere end nok til at sælge billetter til vores besøg.

Glade tilskuere til PRT-forestillingen

Efter en obligatorisk udveksling af hilsner og høflige fraser, står det klart, at gæstfriheden er lige så stor som nysgerrigheden. Patruljen bliver med det samme inviteret indendørs og et møde under afslappede former tager sin begyndelse. Vi, der står udenfor og sikrer køretøjerne, kan se og lugte, hvordan der bliver fyret ekstra op i den interimistiske brændeovn i huset, hvor mødet finder sted.

Imens fortsætter tilstrømningen af mennesker, nu helt ovre fra modsatte bjergskråning. Da nogle små pilfingre kommer for tæt på køretøjerne, beder vi en af de ældre i byen om at flytte børnene et par meter væk, hvilket straks resulterer i en mildest talt kontant irettesættelse af den slags, der giver de ivrigste pilfingre en varm sviende fornemmelse i kinderne. Kørerne kan nu for en stund skifte et punkteret dæk i fred og ro.

Efter afsked med landsbyen begiver vi os videre på patruljen. Så snart vi har lagt landsbyen bag os er der igen ro, og indtrykkene fra landsbyen bundfælder sig stille og roligt imens det støvede, men storslåede landskab forceres med vuggende bevægelser, der gør at notaterne, som skal nedfældes i lommebogen, til forveksling ligner den lokale skrift. Temmelig irriterende når man kommer hjem med søvnunderskud og rapporteringen skal gennemføres.

Kørerne kan nu for en stund skifte et punkteret dæk i fred og ro.