På tur

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af KN Henrik SF/MOT 1

MOT-farther holder udkig.

Nu er det atter vores tur til at fortælle om vores oplevelser. Vi har været på flere patruljer i omegnen af Feyzabad, hvor vi kan konstatere, at foråret er kommet til Badakhshan-provinsen.

Temperaturen har flere gange været oppe på ca. 30 grader C i solen. Der er allerede set flere soldater solbade i frokostpausen. Herligt at få lidt sol på kroppen. Der er sågar set soldater med røde arme, ben og hoveder. Om natten er det stadig lidt køligt - helt ned til ca. 10 grader C. Tja. Vi misunder ikke jer i Danmark!.

Kirsebærtræerne er i blomst, og der pløjes alle steder. Selv på de stejleste bjergsider ser man bønderne traske bag deres okser for at pløje.

Markerne pløjes.
Kirsebærtræerne er i blomst.

På en af vores ture ud i provinsen, overnattede vi i en floddal. Alt var i skønneste orden og vi gik tidligt til køjs. Natteroen i vores BSO blev pludseligt afbrudt af lige dele blæsevejr og en lettere presset oversergent Thomas, der febrilsk forsøgte at holde vore telte i forbindelse med jorden.

En kraftig blæst ned gennem dalen havde nemlig forårsaget, at vores nødtørftige sikring af vores telte kom til kort. Jorden var ikke til slå pløkke i, og vi var derfor nødt til at bruge sten som forankring. Bedst som alle mand var kommet i kludene, døde blæsten lige så pludselig, som den var kommet. Herefter kunne vi atter vende tilbage til vores lune soveposer… vi skal rettelig sige, at teltene blev forsvarligt forankret.

MOT 1 i BSO i en floddal - mens det stadig var vindstille!

Vejen til distrikthovedstaden i Yaftal Sufflan, Nala, ligger gemt et godt stykke oppe gennem en flodseng, der også virker som hovedfærdselsåre. Men grundet årstidens regnskyl kan vi bevidne at nordsiden af den bjergkæde, der skal krydses, bliver berøvet for meget sol, og at smeltevandet gør vejen til Nala aldeles ufremkommelig.

Selv World Food Program´s Kamaz lastbiler medbringende gødning til afgrøderne i distriktet, kunne ikke se anden udvej end at stoppe ca. 100 meter før vores position og laste æsler med deres last. Det faktum at end ikke Kamaz lastbilerne - hvis chauffører bestemt ikke mangler vovemod - ikke tør køre på vejen gjorde, at vi vurderede, at vores biler heller ikke kunne.

En mudret vej og et MOT hold der måtte vende om!

Ørkenuniformen har været et længe debatteret emne blandt folkene her i Camp Odin. CIMIC Major Christian, der også hos Major Hennings velfærdsarrangement forleden har demonstreret sine evner udi sangskrivning, havde forfattet en sang til morgenappellen 1. marts med henblik på at påvirke chefen til at fremskynde beslutningen om ørkenuniformens anvendelse.

Der var bred enighed om, at sangen skulle være den dråbe, der fyldte bægeret hos chefen og dermed give tilladelse til at trække i ørkenuniform. Resultatet blev, om end med en dags forsinkelse, at chefen gav lov til at finde ørkenuniformen frem fra køjesækken. Det er dog skæbnens ironi, at dagene efter ørkenuniformens frigivelse var sammenfaldende med et temperaturdyk, der var til at mærke.

Ikke desto mindre kan vi mærke, at det går den rigtige vej med vejret. Der bliver længere og længere mellem de trælse dage med regn og slud, og de solrige dage er for alvor begyndt at få magten.

En solrig dag i bjergene.
Frokost på den grønne køler.

Overkonstabel af første grad Schultz, Morfar blandt venner, er MOT 1's ubestridte kok. Gud nåde at trøste den stakkel der sniger sig ind med velmente råd til tilberedningen, når vi i felten står og skummer af sult. Ingen er i tvivl, ej heller vores tyske kollegaer om, hvem der bestemmer, når klokken nærmer sig spisetid og vore medbragte og nøje udvalgte ingredienser bliver bikset sammen til noget, der uden tvivl kunne komme vore venner i det tyske feltkøkken i lejren til gode.

Alt der kræves af vor kok er, at vi kommer forbi den lokale "guldbager" og får indkøbt de obligatoriske og meget velsmagende naan brød, der bruges til blandt andet vores efterhånden velkendte naan-dogs og til en frokost klapsammen med smøreost eller marmelade. Aftensmaden bliver bikset sammen af Morfar, der i de forgangne uger, blandt andet har brilleret med pandestegte pølser og gryderet med pasta og tomatsovs.

Morfar tilbereder aftensmad.

MOT 1 takker for denne gang, og er igen på vej ud i bjergene mod nye oplevelser.