Patrulje i sneen i Chaghcharan

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Søren, Patruljen

Ugens nyhedsbrev står i patruljens tegn, idet vi fik stillet opgaven at køre ned til vores to områder. Her skulle vi gennemføre en fire dags patrulje, og det glædede alle endelig at komme på patrulje.

Som det nok er kendt, har vi ikke været ud på så mange patrulje, grundet vores ”super køre-maskiner (Toyota landcruiser)”, som ofte har været i udu. Ydermere er vi stødt på vægtproblemer, og det er ikke, at vores patruljefører, Martin, har tabt sig. Nej, det forholder sig nemlig sådan, at vi selv med mindre gods kommer til at overskride vægtgrænsen for den pågældende køretøjsmodel. Så er det godt, at vi kan låne en litauisk bil og få hjælp fra vores islandske venner, som tager halvdelen af vores materiel, når vi skal ud

Morgensol

Klokken blev fem lørdag morgen, da vi driblede ud af hovedporten fra Camp Whisky. I totalt mørke fik vi kørt 40 km, før solen kiggede frem over bjergtoppene.

Først dag skulle gå med at få kørt så langt som overhovedet muligt og ikke senere end klokken 1530 have fundet en patruljebase, hvor vi i sikkerhed kunne få hvilet ud. Vi nåede også meget længere end planlagt, primært fordi vejene var bedre end forventet.

Vinteren fik vi til gengæld at føle, i minus 20 grader om natten var det ikke helt let at holde varmen, hverken når vi var på vagt eller i soveposerne.

Patruljebasen indrettes

Fra vores patruljebase drog vi videre klokken seks om morgenen. Så vi var oppe klokken fem, hvor der stadig var helt mørkt, for at nedbryde vores base.

Efter kun en halv times kørsel i sneen ramte vi en sten, som ødelagde vores hjul fuldstændig. Så vi brugte halvanden time på at få skiftet hjulet ud og fandt ud af, at vejen var spærret 200 meter længere fremme på grund af sne. Dermed var patruljens varighed halveret. Men selvom vi ikke kunne gennemføre patruljen 100 procent, var humøret stadig i top.

Hjul efter påkørsel af sten

Vi kørte tilbage og hen til vores næste by, hvor Martin fik talt med ”gud og hver mand”. Besøget var en stor succes, men tiden var løbet fra os, så vi kunne ikke nå at oprette en patruljebase, så vi kørte direkte hjem til Camp Whisky.

Turen tog ti timer, så da vi nåede Campen ved tre tiden om natten, var det lige på hovedet i seng.

Inden vi tog af sted, havde vi sagt farvel til Sven, som skulle på leave. Ydermere fik vores patruljefører, Martin at vide, at han kunne komme på næste fly. Og pludselig var vi kun seks danskere tilbage i lejren.

Anders og Søren i en af mange bordfodboldkampe.

Jeg vil slutte af med at fortælle alle jer derhjemme om vores primære beskæftigelse hernede – BORDFODBOLD – et meget vigtigt element i dagligdagen. Det er ikke tilfældigt, at jeg skriver om det i denne uge. Grunden er, at Anders har tabt to gange i træk mod mig 10-0… synes bare, at I også skulle have det af vide.

Håber ellers I er klar til at modtage os, nu da vi meget snart endelig kommer hjem på leave.