[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Det er stadig svært for både det danske militærpoliti og det civile ditto at komme videre med opgaven i lokalområdet, men uddannelsen af det nye irakiske politi går som smurt på akademiet i Shaiba Log Base.

Af Hans Christian Skaanning, presse- og informationsofficer

Det har været endnu en travl og begivenhedsrig uge for bataljonen i Irak. For at indlede med den triste del, så mistede vi en god, britisk kollega i lørdags. Løjtnant Richard Palmers vogn blev ramt af en vejsidebombe, og han døde kort tid efter af sine kvæstelser.

Mandag aften holdt vi en mindehøjtidelighed for ham her i Camp Danevang, og onsdag blev han fløjet hjem til England efter en ceremoni ved felthospitalet, som bataljonen ledte og deltog i.

Richard tilhørte D Squadron, en enhed, som er underlagt den danske bataljon, hvorfor store dele af det praktiske og ceremonielle omkring hans død foregik i vores regi.

Richard Palmer var en dygtig soldat, som vi er stolte af at ære og kede af at have mistet. Æret være hans minde.

Raketangrebene på Shaiba Log Base fortsætter også, om end med lidt større mellemrum, end vi har oplevet en tid. Senest havde vi to angreb på samme dag, begge uden skader på materiel og personel.

Ingen bryder sig om at blive angrebet, hverken med raketter eller på nogen anden måde. Og selvom det er anstrengende, er måden, det generelt bliver taget på her i lejren, forbilledlig. Her er stadig højt humør, og opgaverne bliver løst med smil på de flestes læber.

Det er 40 grader varmt, men det afholder ikke Camp-sektionen og alle andre fra at knokle videre.

Politiet på arbejde
Militærpolitiet (MP) i Camp Danevang har til opgave at holde kontakten til politistationerne i området. De kører ud og møder betjentene på stationerne, og i denne tid, hvor der generelt bliver rettet ind efter Basrah Guvernørens ordre om ikke-samarbejde med de internationale styrker, er det vigtigt at snakke med betjentene på jorden og holde kontakten ved lige. Der er enkelte lyspunkter på den front, men i det store hele er samarbejdsviljen stadig på vågeblus.

MPernes nærmeste naboer i Camp Danevang er det civile politi, som er her for at uddanne deres irakiske kolleger. Undervisningen ude på stationerne er, som for MPernes vedkommende, hæmmet, men på politi-akademiet i Shaiba Log Base går det til gengæld rigtig godt.

Akademiet i Shaiba
Tirsdag den 13. april klokken ti var der officiel åbning af Politi-akademiet på Shaiba Log Base. Dansk civil politi har ganske vist været med til at uddanne betjente og ledere til det irakiske politi på skolen siden den 1. september sidste år, men den er aldrig blevet indviet officielt.

Gæster fra nær og ikke mindst fjern deltog i åbningen af politi-akademiet i Shaiba Log Base.

Færdiggørelsen af det seneste hold elever blev brugt som anledning til dette, og adskillige distingverede gæster mødte op til festlighederne, deriblandt repræsentanter fra ambassader og udenrigsministerier i Storbritannien, USA, Danmark, Irak, Den Tjekkiske republik og endda så langt væk fra som Australien og New Zealand.

På akademiet gennemgår eleverne et intensivt ti ugers kursus, som overordnet går på almindeligt politiarbejde, ledelse og grænsekontrol. Nogle aspiranter er hentet ind fra gaden, og andre er etablerede betjente, som aldrig har modtaget undervisning før.

De irakiske politifolk lærer våbenbetjening og skydefærdighed, overlevelses-teknikker, terrorbekæmpelse og meget mere på de ti travle uger. Den danske del af undervisningen handler om management og uddannelse af ledere til det nye demokratiske politi, som det hedder.

"Det går bedre nu, end nogensinde før. Vi har tidligere haft et problem med for mange ukvalificerede elever, men det hold, som vi netop har startet op, er det første, hvor alle er fuldt kvalificerede, fortæller politiets kontingentleder, kriminalkommissær Per Werner Hansen.

Det er ikke energien der mangler, når det irakiske politi viser, hvad de kan.

Moderne ledelse
Det danske politi tager sig som sagt af politiofficererne, og 115 har allerede gennemført uddannelsesforløbet på akademiet. I alt har 900 officerer modtaget og gennemført dansk ledet undervisning siden 2003, hvor det danske militærs og politis tilstedeværelse i Irak blev en realitet.

"Det handler om moderne ledelse. Rigtig mange af officererne kommer fra hæren, og er vant til en meget hård ledelsesform. Vi arbejder med en blødere af slagsen med fokus på medarbejdernes behov, motivation, indflydelse og medansvar gennem flere beslutninger taget på lavere niveau".

"Undervisningen er koncentreret om beskyttelse af borgerne, og som noget helt nyt for irakisk politi får de nu tre dages undervisning i menneskerettigheder, som gennemføres i samarbejde med Dansk Institut for Menneskerettigheder", forklarer Per Werner Hansen, som derudover har indledt et samarbejde med en lokal redaktør, der underviser i forholdet mellem politi og medier - ikke mindst med det formål at synliggøre ordensmagtens arbejde for borgerne.

Stadig flere elever
Det seneste hold irakiske betjente, som færdiggjorde deres træning på akademiet, bestod af 300 elever. Det nuværende hold er på 461 elever, og det næste bliver på 750. Med den hastige forøgelse af tilgangen kan kapaciteten til at rumme 1500 elever på en gang snart komme i brug.

Det er hensigten, at irakerne helt skal overtage styringen af akademiet og undervisningen fra den 1. juli i år. Det er ikke sikkert, at alle forudsætninger for overdragelse er på plads til den tid, og i så fald må det udsættes. Men politiledere, som har gennemgået og bestået undervisning, virker allerede nu som lærer på akademiet, og flere kommer til hele tiden.

Feltpræst Hardy Lund Olesen og Mads Langgaard Pedersen med front mod hinanden i den smukke kirke i Camp Danevang. Til højre står Felix og Peter fadder.

Hvad er dit navn?
"Skil dig fra mørket og tag dit parti,
Du er det lys, du kan sprede.
Vis mig dit ansigt, før alt er forbi,
Så er vi begge til stede."

Ordene er Benny Andersens, men fundet frem og fremsagt af feltpræst Hardy Lund Olesen i torsdags. Anledningen var 25årige oversergent Mads Langgaard Pedersens dåb, som fandt sted torsdag klokken elleve i Danevangs smukke kirke.

Et par håndfulde af de nærmeste venner var indbudt til at overvære begivenheden, fortrinsvis fra National Support Element (NSE), som dagens midtpunkt selv tilhører. Og blandt dem stod overkonstabel af 1. grad Felix og oversergent Peter faddere.

I sagens natur blev Mads aldrig døbt som spæd, men nu skulle det være. Og hvorfor ikke gøre den alvorlige og glædelige handling til noget ganske særligt, når nu lejligheden bød sig under fremmede himmelstrøg, og med en mere end almindelig veltalende dansk præst på hånden.

Bibelske floder
Egentlig var det tanken, at Mads skulle døbes i edens have, civilisationens vugge, der hvor de bibelske floder Eufrat og Tigris løber sammen. Men situationen i Irak lige nu er ikke til "hyggelige svinkeærinder i det fri", så handlingen blev i sidste ende flyttet indenfor Camp Danevangs beskyttende rammer.

Som bekendt er intet dog så skidt, at det ikke er godt for noget, og ved den efterfølgende spisning i kirken var der givetvis færre fluer i frokosten og flere kolde sodavand, end forholdene ved de beskidte, bibelske floders bredder ville kunne byde på i fyrre graders varme.