Præsidenten på besøg

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af feltpræst Christian

Hamid Karsai, Afghanistans præsident, aflagde i denne uge besøg på felthospitalet her i Camp Warehouse. Felthospitalet er, som alt andet under ISAF, multinationalt. Danmark deltager også, med to læger og en sygeplejerske.

Fornemt besøg
Lørdag formiddag kørte præsident Karsais kortege forbi vores lille Camp Viking og drejede ned mod felthospitalet, som ligger et par stenkast herfra, hvor vi bor. Præsidenten skulle besigtige hospitalet og orienteres om dets arbejde.

Det er nemlig sådan, at felthospitalets primære arbejdsopgave, at være akutberedskab for ISAF og andre internationale organisationer i Afghanistan, har der heldigvis ikke været meget brug for. Derfor består hospitalets daglige arbejdsopgaver i et vist omfang i at yde lægelig bistand til lokale afghanere fra Kabul og omegn.

Selv om der er andre hospitaler og klinikker i Kabul, er Felthospitalet alligevel noget særligt, fordi det råder over teknisk udstyr, som endnu ikke findes andre steder i Afghanistan. Som en påskønnelse af hospitalets arbejde også for lokalbefolkningen og for at få hospitalet nøjere forevist, aflagde præsident Karsai et personlige besøg.

Afghanistans Præsident, Hamid Karsai aflægger besøg på ISAF-felthospitalet i Camp Warehouse. Som nr. to og fire fra venstre, beskedent i baggrunden, står de danske læger Peter og Andreas.

Felthospitalet
Det danske bidrag til felthospitalet består af ortopædkirurgen Peter, narkoselægen Andreas og operationssygeplejersken Anne. De indgår i et team med tyskere, franskmænd og ungarere. Hospitalet er tysk ledet, og når tyskerne på et tidspunkt trækker hospitalet ud, er det meningen, at franskmændene skal lede et nyt felthospital her i Camp Warehouse.

Peter opererer (venstre), Anne assisterer (i midten)

Hospitalet har et ambulatorium, en operationsafdeling, en medicinsk afdeling, et laboratorium, en røntgenafdeling med ct-scanner, og specialerne for øjne- øre- næse- hals og neurologi er også repræsenteret.

Alt i alt er vores felthospital ganske veludstyret og har både bredde og specialkompetence i sit beredskab. Det er godt for os at vide, hvis der skulle ske noget alvorligt eller vi bare får lidt almindelige dårligdomme og skader, som lige kan blive repareret rundt om hjørnet. Alt i alt er der cirka 200 personer tilknyttet hospitalet, hvoraf de tyve er læger.

Glade civile afghanere indlagt på felthospitalet

De civile afghanere, som henvender sig til ISAF med anmodning om behandling, lider ofte af ældre skader, som ikke er blevet behandlet i tide, og der er mange børn og unge mennesker, som bringes ind akut eller som på anden måde skal gennemgå et lidt længere behandlingsforløb.

De civile patienter er som regel fattige og mindrebemidlede, og de modtager deres behandling som en service fra ISAF til det afghanske samfund. Afghanistan er endnu ikke et samfund med offentlig sygesikring eller forsikringsordninger, men samarbejdet mellem ISAF og andre internationale organisationer kan forhåbentlig føre til en udvikling af hospitals- og sundhedsforhold i landet. Arbejdet er i gang, men er endnu på begyndelsesstadiet.

Vore danske fagfolk, som også har kontakter med afghanske kolleger på de civile hospitaler, kan bekræfte, at det afghanske sundhedspersonale har en meget fin standard og bestemt kan være deres faglige arbejde bekendt. Det er imponerende så godt et lægefagligt arbejde, der kan præsteres, når man tager i betragtning, at ressourcerne endnu er små sammenlignet med vesteuropæisk standard.

Nye folk
MP’erne Lasse og Mikkel er rejst hjem efter lang tids god og tro tjeneste i enheden. Og vi har så fået to nye MP´ere, Anthon og Manuel. Der skal nemlig tre mand til at holde styr på os her i lejren. Mester Calle kan simpelthen ikke klare det alene.

To nye sheriffer: Anthon og Manuel i midten af billedet. Man kan godt se, at de er lidt grønne endnu, mens Mikkel til venstre og Lasse til højre er helt sandblæste.

Det ville også have været nogle sjove meldinger til morgenappellen, hvis Calle skulle kommandere sig selv: Til højre ret! Se lige ud! – Hr. Seniorsergent, MP melder, at jeg selv er til stede!

De nye MP´ere er nogle flinke fyre, men de skal jo læres op. Dels af Mester, og dels af os. Og så skal de indføres i de operative opgaver, fordi MP på nuværende tidspunkt er vores eneste udadgående operative element ved DANELM.

Øvelse
De skal kunne lede og koordinere kolonnekørsel, VIP transport, yde force protection osv. For at øve de nye folk i det, sad vi alle op i fire køretøjer i søndags, og så var det bare ud af vagten og tværs igennem Kabuls trafik for al lære at køre, holde sammen på kolonnen og nå sikkert frem og tilbage mellem punkterne A, B, C, D.

Trafik i Kabul City

Det gik fint, men der var også stress på igennem mylderet, og der er et par detaljer, der skal rettes. Men, det er det, øvelser er til for. Og som sidegevinst fik alle vi andre, som var figuranter og simulanter, mulighed for at se dele af Kabul, hvor vi ellers ikke kommer, og frem for alt Kongegravene og Kongepaladset.

Monumentet ved Kongegravene

Kabul City er som alle andre storbyer. Et kaos af biler. Men her er der ingen nævneværdig regulering af trafikken. Ingen trafiklys. En betjent eller to, som prøver at fløjte og gøre fagter. En gang imellem lykkes det. Andre gange smiler de bare afværgende, som ville de sige. ”Find selv på noget! - Hvordan synes I selv det går?” Det er bare god trafik-humor.

Og så er der alle fodgængerne, dyrene, cyklerne, kærrerne og gadesælgerne – der kommer fra den ene og den anden side – samtidigt Og vejskiltene, som ikke er der, - og kortet og radioen, - ”gentag signal!” - ”Opgiv position!” – ”Øh, vi er lige her, - øh! ved en mand der, øh sælger citroner, øh …   mellem fire Toyota taxaer, der sidder fast – øh, - rettelse -, der er fem Toyotaer, men den femte er ikke en taxa, ikke en rigtig  Taxa i hvert fald – øh – vi kommer ikke ud af stedet - skift!” –”Det er modtaget – god melding – vi har jer på kortet - fortsæt – slut!”

Kongepaladset

Det er vemodigt, på turen rundt gennem byen, at se alle de monumenter og historiske bygninger, som er beskadigede, eller helt ødelagte. Arkitektoniske ofre for de stridende parters krigstog gennem byen. De vidner om et andet Afghanistan, der var engang. Et andet og måske i virkeligheden rimeligt velfungerende samfund, som blev slået i stykker, slået tilbage – men nu, forhåbentlig også med vores hjælp, kan komme tilbage igen og blive et godt samfund for alle afghanere.

TERM har ordet
Til sidst er det denne gang TERM (terminalholdet), der har ordet. De lever til daglig i lufthavnen, lidt afsondret fra os andre her i Camp Viking, så for at de ikke skal blive glemt, har de selv til dette ugebrev sammensat denne rapport om deres arbejde:

TERM GRP
Efter ankomsten til missionsområdet var der en hel del der skulle læres, repeteres og indøves, men sådan er det, når man lander på fremmed grund. De første par uger gik med at lære de nye rutiner, som hold 8 havde overleveret. Jeg og min tro væbner MB blev indkvarteret i KAIA, da det er herfra, man kan styre forsyningstjenesten til de forskellige kunder, vi skal servicere i Afghanistan.

Den anden halvdel af holdet Hertz og Kroger blev indkvarteret i Camp Viking, ca. 8-9 km. fra KAIA. Det er der FS TJ starter. De pakker, sorterer, afmærker og til sidst, laver de aftaler med de andre kontingenter for at samarbejde om TP (transporten) til KAIA.

Efterhånden er vi faldet godt til i Kabul, og vi er meget bedre til arbejdet end det foregående hold. (den må du selv afregne med hold 8, red.) Vi har styr på tingene. Selv om DK har et lille bidrag for tiden i Afghanistan, er der alligevel mange danskere der er udstationeret i Kabul, som små hold eller enkeltpersoner.

Det er vores opgave at servicere disse mennesker, ved at få posten frem, sørge for tranport i Afghanistan eller hjem til Danmark, hjælpe dem med at sende forsyninger, både indenrigs og udenrigs.

TERM-inators i KAIA: Pio og MB, - forstærket med Tina-CISCEN på fløjen

For en måned siden flyttede vi i de bygninger hæren har lejet fra flyvevåbnet. De er i blandet vedligeholdelsesstand, men det regner ikke i hovedet på os. Vi får serveret vores mad og vasket tøj, alt hvad en soldat skal have for at løse sin opgave.

Efter flytningen har vi fået en beboer mere til KAIA, det er CIS-pigen Tina T. Hun får kommunikationen til at virke og telefonforbindelserne til at gløde, en helt essentiel ting til løsning af vores opgave.

I tirsdags sendte vi vores første medlem af TERM på leave, det var OS Hertz, han glædede sig som en lille dreng til juleaften. Vi andre glæder os lige så meget, til det bliver vores tur.

Vores hverdag ser typisk sådan ud; En lille styrketrænings- og løbs time. Efterfulgt af diverse forsendelser af personer og forsyninger til de forskellige kunder i Afghanistan. Om eftermiddagen vender flyene med personer og varer tilbage til Kabul. Vi distribuerer tingene til de forskellige modtagere.

Mens flyene er af sted kan der komme forsyninger via tyskerne. Det er altid store genstande, der bliver sendt denne vej.  De mere hverdagsagtige ting bliver sendt hver tirsdag via FREEBIRD, som vi deler med Sverige og Finland. Det er ting som post og prioriterede forsyninger, der bliver sendt med FREEBIRD.

Alt i alt er humøret i top i TERM. Vi ses.