PRT tilbyder test af firehjuls-trækkere

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Martin O

I forgange uge har det danske kontingent været en hel del samlet i Camp Whiskey. Rigtig mange af vores opgaver har ligget i Chaghcharan by.

I flæng kan nævnes escorte af besøg fra den amerikanske og britiske ambasade, besøg og opbygning af situationsrum hos politiet, småpatruljer i byen, hvor vi (PRT'et) nok engang måtte komme vores patrulje til undsætning på grund af et havareret køretøj (gad vidst hvornår vi får besøg af de større bilfabrikker, for ønsker de at teste firehjuls-trækkere, skal de blot låne dem til patruljen i en 14 dages tid. Overlever de dette, må det være et kvalitetsstempel uden lige...).

Vejene hernede er meget hårdt for materiellet, og det er ikke til at forestille sig, før man selv har været ude at rulle.

Om aften har vi brugt noget af tiden sammen i vores velfærdstelt, som det danske forsvar har stillet op. Det er bare suverænt at have sådan en oase med TV, internet, bøger og andre fritidsbeskæftigelser. Senest brugte vi teltet som rammen om et af vores sociale arrangementer. Vi havde aftalt med det nye hold islændinge om at grille og hygge.

Alt var linet op... bortset fra at det første rigtige større regnskyl valgte at lægge sig over lejren, da vi skulle ti, at tænde grillen...

Islandske grillmestre

I tirsdags var det Halloween, og vores alle sammens kære cafeteriefolk (DEFAC er udliciteret til KBR, der er et større amekansk selskab) havde valgt at klæde sig ud til frokost. Dejlig at de gør så meget for os, for at vi skal havde det rigtig godt og hyggeligt. De kan ikke få anerkendelse nok.

Cafeteria klædt til Halloween.

Ligeledes har vi også haft fødselsdag heroppe. Patrulje Martin er ved at blive en halvgammel mand, så patruljen valgte at vække ham på sengen med morgenmad. Overraskelsen var størst for staben, da patruljens syvsover, Jonas, befandt sig fysisk i DEFAC før kl. 7 om morgen. Nu ved vi, at det kan lade sig gøre...

I den forgangne uge fik vi forsyninger hjemmefra. Alle, som læser nyhedsbrevene fra Afghanistan, vil vide, at Maybe Airlines, som er vores lokale ISAF ruteflyselskab, har utrolig svært ved at nå ud til samtlige hjørner af Afganistan på samme tid.

På manifestet var flere større kasser opført med udrusting. Glæden var da også stor, da alle mand gik i gang med åbne forsendelser, for størstedelen mangler stadigvæk en del smådele af vinterudrustningen og ørkenstøvler.

Glæden var størst hos dem, der allerede havde slidt det første par støvler op, men skuffelsene var lige stor hos de andre, da den ene træcontainer var fyldt med fleksible førstehjælpsforbindinger. Sådan cirka 300 stk. Mine tanker faldt straks på filmen: "A bridge too far", hvor en enhed belejrede britiske falskærmstropper får droppede baretter ned fra fly i stedet for mad, ammunition og medicin… Det var lidt svært at finde den rigtige grimasse. Håber blot, at det var et enkeltstående tilfælde.

Når du sidder og læser mit ugebrev, er det enten op over eller også har vi passeret halvdelen af vores missionsperiode. Det er utrolig som tiden løber. Straks flytter ens tanker hen på alle de projekter, vi er igang med, skal have færdiggjort eller starter op efter vorers missionsperiode.

Nogle stopper i forsvaret på grund af alder eller uddannelse, mens andre fortsætter i andre eller nye funktioner over hele landet. Jeg ved, at flere har tilbud liggende, mens andre har sagt ja og bare mangler at få det formelle på plads fra Forsvarets Personel Tjeneste. Jeg håber meget, at FPT ikke glemmer os igen, da der er langt herud med posten.

Det er også blevet tid til at starte på leave-peioden. Jeg er en af de første, der starter i den kommende weekend. Det er tiltrængt at få et pusterum fra hverdagen herovre. Jeg glæder mig da til at være mig selv og ikke dele hverken soveværelse, bad eller toilet med rigtig mange andre - eller bare det at være sig selv, helt alene på sofaen foran tv'et. Men… Der går nok ikke lang tid, før jeg vil savne resten af teamet, for det er et godt hold vi har herovre.

Til sidst vil jeg blot sende de varmeste hilsner til alle, som har familemedlemmer eller venner heroppe. Vi har det alle godt stadigvæk.