Rapport fra kulissen

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af sygeplejerske Birgit Rossini

Snart er der kun en tom kulisse tilbage, og når Dannebrog om føje tid stryges for sidste gang, er der intet, der erindrer om, at her har danske soldater haft deres gang i snart fire år og fire måneder. FAB´erne står allerede nu for manges vedkommende tomme, og i beboelses-FAB´erne er kun seng og skab tilbage.

Containere med indhold, der skal medbringes til Kandahar Air Field (KAF), er begyndt at blive læsset på lastbiler, så ligesom der er blevet god plads i FAB´erne, sådan bliver der time for time også mere plads i lejren, når den ene plomberede container efter den anden ryger på lastvogn.

Et af de sidste aftenkoordinationsmøder før "flyttemændende" rykker ind.

Det har været et hårdt slid for mange fra morgen til sen aften at få talt, sorteret og pakket alle stumperne sammen, men det kan ikke holde humøret nede. Alle er heldigvis også ved godt helbred, hvilket betyder, at jeg er den, der har haft bedst tid til at skrive denne uges hilsen hjem.

Det gode helbred og humør betyder, at der ikke har været så meget for en sygeplejerske at gøre. Alle nytilkomne - og dem har der også været en del af i den forløbne uge - skal have et sted at sove og dertil forsynes med linned til dyne og hovedpude, og når ingen hænger med næbbet og alle er raske, kan jeg bruges som vikarierende "oldfrue".

Flyttehumøret fejler ikke noget.

Sidste onsdag rejste MJ Hansen fra DANILOG hjem. Hans opgave har været at sælge vores lejr, alt imens vi forsøgte på bedste vis at fjerne alle personlige præg. Det eneste, der snart er tilbage, er Dannebrog, og det vil vaje lige til det sidste. Der er dage, hvor der er så få personer tilstede, at appel må droppes, men flaget kommer op.

Holdet der skal forberede det nye NSE i Kandahar, herunder den kommende CH NSE, samt folkene, der skal være med til at bemande det nye CISCEN i KAF, kom sidste onsdag, men var her kun ganske kort på træk for hurtigt at rejse mod syd og finde sig til rette på KAF, så vi igen kan få etableret forbindelse hjem.

Ny chef NSE major Riis til venstre og transportkoordinator fra DANILOG kaptajn Thornild i et afslappet øjeblik på terrassen.

På gennemrejse i ugens løb har vi ligeledes haft besøg af et ingeniørdetachement fra Skive, der gav en særdeles god hånd med til nedtagning af lejren. Ingeniørerne kommer fra samme enhed, som de tre ingeniørsoldater, der den 6. marts 2002 mistede livet ved en ulykke på området nord for Camp Warehouse.

Tre af soldaterne og feltpræsten var ude ved mindestenen afgrænset af fire hvidmalede tønder, der er rejst tæt ved ulykkesstedet. Især for den soldat, der havde været til stede, da ulykken fandt sted, og som blev såret ved ulykken, var det et særligt øjeblik, da det også er første gang, han er tilbage på stedet.

Senere samme eftermiddag holdtes en lille ceremoni ved den mindemur i Camp Warehouse, der er rejst over ISAF-soldater, der har mistet livet under deres udsendelse.

Ingeniørdetachementet var sammen med vikarierende feltpræst Hans ved mindemuren, chefen for ingeniørerne, oberstløjtnant Holm, sagde nogle smukke velvalgte ord, hvorefter to soldater, lagde en krans foran mindepladen med de dræbtes navne.

Efter et minuts stilhed holdt feltpræsten tale, der sluttede med bøn, hvorefter Fadervor blev bedt sammen, og velsignelsen blev lyst. Til sidst sang vi "Altid frejdig, når du går".

Ingeniørdetachementet mindes de faldne kammerater.

Fra Skive kom også folk fra Hærens Ingeniør og ABC Skole, HIAS, for at afprøve udstyr til det kommende Stage 3. Deres opgaver var udenfor lejren, så de blev behørigt ledsaget og passet på (læs: sikret) af MPGRP, mens de kravlede rund i kamelernes efterladenskaber, hvilket de først opdagede, da de kom hjem i lyset.

Men vores vaskesystem fungerer, så vi kan stadig være sammen med dem. Deres møde med lokalbefolkningen og især alle de børn der myldrer frem i løbet af ingen tid, og hvor ældste dreng styrer flokken. Jeg tror, at de derhjemme kan berette om mange spændende oplevelser, hvordan ANA og deres amerikanske instruktører løser deres opgaver.

Forsøgsholdet "omringet" af nysgerrige ANA soldater.

Et lille farvel party med tak for godt samarbejde med andre nationaliteter blev der selvfølgelig også tid til, hvor der blev serveret den lækreste gullash-suppe, tyskerne kunne præstere.

Dagen efter kunne vi sove en time længere end på hverdage, men vores halve  rengørings dag blev inddraget til arbejde, men på den anden side har folk ikke tid til at være i deres FAB´s andet end, når de skal sove, så hygiejneinspektionen blev lidt anderledes og petitesserne sprunget over.

Enkelte nåede en sidste gang til svenskerne til varme vafler med syltetøj og flødeskum - men spørg chefen - Kim nåede det ikke…

Nye folk nye skikke, mens den badende sol var udskiftet med en sejlende måne, holdt vi en hyggelig aftensgudstjeneste i flammernes skær og denne gang med improviseret alter og på terrassen med mange "kirkegængere" til stede.

I dagens anledning var vores fødselar Bjarne "klokker" eller er det nu "ringer", det hedder… og indgangsbønnen startede: Herre jeg er kommet på din terrasse.

Sidste gudstjeneste i Kabul blev en aftengudstjeneste i det svindende lys.

Mange af de dejlige billeder er taget af den nytilkomne fotograf Henning, der i øjeblikket må nøjes med os som eneste danskere, og vi forlader ham også.
Så er det tid at takke af fra Camp Viking - måske for altid - hvem ved, næste hilsen kommer fra NSE i Kandahar.

Sådan kan en overophedet "oldfrue" også køles af.

På DANELM´s vegne Birgit Rossini