Rejsen til Kandahar Airfield (KAF)
Ingeniørdetachement, ISAF STAGE III, Afghanistan
Nyhedsbrev nr. 02, Onsdag 03 MAJ 2006
Fuld udrustning inklusive bagage nærmer sig vel i gennemsnit de 80 kg pr. mand. Herefter sad vi op i de pansrede Toyotaer for at begive os til Kabul International Airport (KAIA) med den første morgensol skinnende på de sneklædte bjerge, der omgiver Kabul. Smuk tur, når man lige ser bort fra al den fattigdom, der præger bybilledet i Kabul.
Forud herfor var gået adskillige timer med idelige ændringer af afrejsetidspunktet og sågar også aflysninger. Men af sted kom vi - sådan da. Sergent T. N. S. Christensen måtte lide den tort at blive smidt af maskinen, da den var pænt overfyldt. T. N. S. kom dog med den næste maskine, der afgik et par timer senere.
Maskinen var så fyldt, at konstabel C. O. Schneider måtte agere co-pilot, navigatør, kaffebrygger og steward(esse) på én og samme tid - han fik nemlig lov til at sidde i cockpittet under turen. Hvad angår de to første roller, går vi ud fra, at han klarede det nogenlunde. Vi kom jo til Kandahar.
Kaffen fik vi aldrig at smage, og vi er temmelig overbevist om, at han aldrig klarer optagelsesprøven som steward(esse). Om det er udseendet eller evner inden for servicering af andre mennesker, der er begrænsningen, skal vi lade være usagt.
Indkvartering i KAF
Vi flyttede ind i RSOI (RSOI = Reception, Staging, Onward movement and Integration) telt nummer to. Vi fik os hurtigt indrettet i et afskærmet afsnit og var egentlig vældig glade de næste 18 timer - lige indtil lørdag morgen, hvor en engelsk Quarter Master Sergeant beordrede os til at flytte til RSOI telt nummer fem. Telt fem var slet ikke så hyggelig som telt to, og der var væsentlig flere logerende (sådan et telt kan rumme 400 mand).
Oberstløjtnanten var slet ikke tilfreds, nægtede at efterkomme ordren og satte himmel og hav i bevægelse for at få ordren omstødt. Men i en så stor lokalitet som KAF med et veludviklet bureaukrati, trak han dog det korteste strå - så vi flyttede.
Med den opfindsomhed og initiativrigdom, der kendetegner danske ingeniørsoldater, fik vi efterfølgende indrettet et dansk territorium på en helt suveræn måde, der gjorde de engelske faldskærmssoldater temmelig misundelige. Så alt i alt var flytningen slet ikke så tosset - det måtte selv oberstløjtnanten indrømme.
Ved siden af alle andre opgaver, sørger oversergent H. H. Mortensen med fast hånd for, at vores indkvartering altid er af højeste standard hvad angår rengøring og oprydning, ligesom han benhårdt svinger pisken, når personlig påklædning og soignering samt våbnenes rengøring ikke er i top. En rigtig Sergeant Major er han.
Stemningsbillede fra RSOI telt 5
Forhold på KAF
Vi kan ikke undgå at nævne vejrforholdene. Hvis vi troede, det var varmt i Kabul, så er det slet ikke noget mod temperaturerne i Kandahar. Søndag formiddag klokken ti lød det på 42 grader i skyggen og 62 grader i solen. Og temperaturen falder jo ikke ligefrem hen over middag.
De feltrationer, vi havde medbragt i en af vores containere til nødsituationer, var således allerede tilberedt, da vi åbnede containeren!
Delingsføreren for konstruktionsdelingen, premierløjtnant J. Iversen, har fået bureaukratiet at føle her på den amerikansk drevne KAF. For at få gravet fire render af et par meters længde og i en dybde af 50 cm skulle han skriftlig udfylde en arbejdsformular.
Efterfølgende skal han rundt på otte forskellige kontorer, der ligger spredt ud over hele KAF, for at få de nødvendige tilladelser, underskrifter og stempler. Det tager tid; især da vi ikke råder over et køretøj, og da de enkelte kontorer har meget forskellige åbningstider, får Iversen travet adskillige km pr. dag.
Og så er arbejdsformularen kun gældende i ti dage fra ansøgningen - det kan godt gå hen at vise sig, at ansøgningen er forældet førend den sidste underskrift er sat. Så må han jo bare starte forfra.
Det kan godt være at tyskerne er kendt for at have opfundet bureaukratiet - men amerikanerne har da så sandelig formået at videreudvikle begrebet.
Siden februar i år har tre danske soldater været udstationeret ved et af hovedkvartererne på KAF. De har ikke set andre danskere, siden de forlod Danmark, så de blev vældig glade for at se os. Lørdag aften inviterede de os så på middag på en af de mange spisesteder på KAF.
Derudover kunne de fortælle os alle de spændende historier om de militære operationer rundt omkring i Kandahar og Helmand provinserne - ikke alle lige velegnede som godnat historie.
Indretning af arbejdsområde for IGDET på KAF. Varmt og støvet er det!
Forholdet til UK
Da vi etablerede kontakten til englænderne opdagede vi, at de aftaler vi havde indgået i marts ikke holdt vand mere. Så vi brugte det meste af fredagen og lørdagen på at få nye aftaler på plads.
Det gik heller ikke så hurtigt med at få de første af vores containere på plads, så vi kunne etablere et arbejdsområde og påbegynde arbejdet. Først søndag begyndte der at komme lidt skred i sagerne.
PL Iversen fotograferet sammen med vores kontakt til de engelske ingeniører på KAF, kaptajn Beaumont
" Koninginnedag" ved hollænderne
Især en kritisk mangel på en gaffeltruck lørdag eftermiddag drev os til at søge alternative veje. Kontakt blev etableret med vores hollandske kolleger. Og så viste det sig, at chefen kendte den hollandske chef og oberst samt en række andre nøglepersoner. Inden for en halv time havde vi så en gaffeltruck til rådighed og et stående tilbud om at henvende os, såfremt der var andet vi manglede.
Det lykkedes også at få en invitation til hollændernes festligholdelse af Dronning Beatrix fødselsdag - Koninginnendag. Så søndag aften drog konstabel C. O. Schneider og oberstløjtnant Holm af sted til den hollandske lejr for at deltage i festlighederne. Og resten, ja de brugte aftenen på at se video i 400 mands teltet på vores medbragte PC'er og projector.
Major Riis fra det danske NSE og konstabel Schneider i samtale med en canadisk major ved den hollandske Koninginnedag.
På vegne af ingeniørdetachementet på Tour de Afghanistan
Henrik Holm