Så lød startskuddet

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Henrik Holm, oberstløjtnant, chef for 3. ingeniørbataljon

Efter en god uges tid med springbenet trukket op, og efter en god portion forhandling med de engelske værter her i Basra, har vi nu påbegyndt det egentlige arbejde - så om godt tre måneder står der en komplet dansk lejr på denne sandede plads.

Den kommende lejr, fredag 27. oktober.

Indtil videre skal man dog ikke forvente at se ret mange konstruktioner "skyde" op af jorden, da det meste af arbejdet lige nu foregår under jorden - altså den såkaldte byggemodning. Dræn og kabler skal graves ned, terrænet planeres med korrekt fald, overkørsler over grøfter etableres så adgangsforholdene til lejren bliver i orden, fundamenter støbes m.m.

Derudover skal hele området dækkes med et lag grus og skærver, så lejren kan bære trafikken fra tunge militærkøretøjer og ikke bliver til en stor mudderpøl, når regnen sætter ind til vinter.

Indkvartering
Under lejretableringen kan vi selvsagt ikke bebo lejren, så derfor har vi gennem englænderne fået stillet et stort 50 mands telt til rådighed. Indtil videre går det, men når vi inden for en uges tid bliver fuldtallige, bliver her noget trangt.

Sådan et telt, som vi bor i, er egentlig beregnet til en gennemgangslejr, hvor man normalt kun skal bo et par dage uden ret megen udrustning. Så vi prøver at få stillet endnu et telt til rådighed og dermed lidt mere plads at brede os på. Bortset fra det er det nu meget hyggelig - man kommer tæt ind på livet af hinanden, og forudsætningerne for socialt samvær er så absolut tilstede - og så er vi jo ikke uvant med at leve under disse forhold. Det kunne jo være værre endnu, f.eks. teltflage og skyttehul!

Smeden i RSOI teltet - "velfærdsområdet" i forgrunden.

Besøg fra Skive - og uindbudt besøg i vores kontor fabs
Tirsdag havde vi besøg fra Skive, hvor Chefen for Hærens Ingeniør- og ABC-Skole, oberstløjtnant C. H. Pedersen samt kaptajn Mærkedal, som et led i Regiments- og Skolechefers besøg ved DANCON/IRAK, fandt tid til et besøg ved os på BAS. Det blev til en hyggelig dag med en god faglig diskussion om opgaven og alt mellem himmel og jord.

Senere på ugen havde vi et andet besøg - det var dog knap så hyggelig og i hvert fald ikke et besøg, der faldt i vores smag. I løbet af natten mellem onsdag og torsdag havde ukendte gerningsmænd fundet vej til det indre af vores kontor fabs og "lånt" noget af vores udstyr.

Dansk militær- og civilt politi fra Camp Danevang blev tilkaldt, gerningsstedet undersøgt og vidner afhørt.

Senior - Junior
Maskinsektionen er på mange måder en noget speciel enhed, også hvad alderssammensætning angår. Hvis "bitte R.." (Rasmus) holdes ude af regnskabet, er gennemsnitsalderen i sektionen omkring de 48 år. Tæller vi ham med, er den helt nede på godt 42 år. Tonen er rå men hjertelig - især mellem de "gamle" og "lærlingene" - og indtil videre ser det ud til, at Rasmus klarer mosten.

Han drister sig oven i købet til at svare igen på tiltale, tillader sig at have sin egen menig om situationen og udtrykker sin uenighed med de mere erfarnes udtalelser, hvilket naturligvis ikke altid falder i god jord.

Men her forleden dag fik Rasmus lejlighed til at grine en vis legemsdel i laser, da et par af de kloge hoveder kom til at hælde diesel på den benzindrevne pladevibrator. Hævnen var sød, udtalelser som "senilitet, "gammelmandssyn", "kvalificeret svagelighedspension" m.m. føg gennem luften - godt gået Rasmus!

Chefens briller
Chefer kan dog også komme galt i byen, hvilket blev bevist for et par dage siden. Da jeg efter en tur til Divisions Hovedkvarteret atter vendte tilbage og steg ud af bilen, var solbrillerne væk. Stor opstandelse og alle blev sat i sving med at lede - og så var det, at seniorsergent FP efter et par minutter søgen tørt bemærkede, "Chef, hvad er det, der hænger om din hals…?"