Sheikmøde

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Mai Eriksen, presseofficer Irak 8.

I et område afskåret fra resten af politiakademiets grund står fire telte på en række, og på tværs af de fire står et større konferencetelt. Der er et mindre telt til at bede i, et telt til at spise i og et telt, hvor der er stillet borde og stole op, hvis nu nogle af stammerne mener, de har behov for at debattere i enrum.
Foran det sidste af de fire telte sidder en del irakere i arbejdstøj. Nysgerrigt iagttager de, hvordan danske og britiske soldater og sheiker med følge og politichefer og irakiske officerer myldrer til det store konferencetelt. Det er tirsdag den 19. december, og hold 8 fra Den Danske Bataljon i Irak holder den anden sheikkonference. Deltagerne er blevet inviteret for, at de kan mødes ansigt til ansigt og måske blive enige om en måde at samarbejde om at løse nogle af problemerne med sikkerheden i det danske ansvarsområde. 

Ude ved indgangen til politiakademiet bliver hver enkelt gæst visiteret af soldater fra Den Danske Bataljons panserinfanterikompagni, og hver enkelt bil bliver gennemsøgt for våben og sprængstoffer både af soldaterne og af en britisk bombehund. Det bliver hurtigt tydeligt, hvorfor det er nødvendigt at se bilerne grundigt efter for våben, når de mange gæster ankommer. Det virker ikke altid som om, de irakiske gæster helt forstår, at det skulle være et problem at have våben med. Eller også har de og de danske soldater bare en forskellig opfattelse af, hvad et våben er:

”Har du flere våben,” spørger den danske soldat en af gæsterne, efter at en AK 47 er fundet i bilen. ”Nej, nej,” siger manden. En hund snuser et øjeblik i bilen og finder tre pistoler. ”Har du flere våben nu,” spørger soldaten igen. ”Nej, nej,” siger manden. Hunden finder en pistol mere og en bunke magasiner fyldt med patroner.

Danske soldater leder efter våben.

Alternative løsninger
For at få konferencen på benene har projektofficererne fra CIMIC (Civilt Militært Samarbejde) Kaptajn Sascha Middelboe og kaptajn Daniel Sørensen måttet tænke i mange alternative løsninger til de mange mulige forhindringer. Fra traditioner og skikke, der skal tages højde for, og til stikdåser, der ikke passer til de danske computeres stik. Nå ja, så er der også lige den forhindring, at der ikke i Camp Danevang er mulighed for at huse og bespise så mange gæster, hvis bataljonens soldater også skal være der. Efter utallige møder er det lykkedes at finde de rette rammer. Den Danske Bataljon har fået lov til at låne faciliteterne på politiakademiet, som ligger op til hegnet om Shaiba Logistic Base. Her har et britisk firma sørget for maden, og for at der er hjælpere til at servere den og sørge for, at de praktiske detaljer er på plads.

Kaptajn Middelboe og en lokal tolk er ved at koordinere næste punkt på programmet.

De to store stammer, Garamsha og Halaf, er ikke dukket op, da konferencen begynder. Det er et problem, fordi det er de to, der står for de største interne stridigheder, da de bekriger hinanden, har det store konsekvenser for befolkningen i det område, hvor de to stammer kæmper. De fleste af kampene forgår nemlig henover en af hovedfærdselsårerne i den sydlige del af Irak, og de affyrede projektiler fra stammernes våben skelner ikke mellem modtagerne.

Men faktisk er der kun kommet en tredjedel af de inviterede stammer. Undskyldningerne er mange, da de to projektofficerer ringer til dem og spørger, hvorfor de ikke er kommet som aftalt. Nogle siger, de har været i et færdselsuheld, andre at de skulle til en begravelse, andre igen har ikke nogen forklaring, de kom bare ikke.

”Der er kun en ting at gøre. Det er at starte forfra med at invitere igen en anden gang. Der skal være mange til stede, så det er et bredt forum, der bliver enige om løsningerne. Konferencen i dag kan vi bruge til at etablere en bedre forståelse mellem de stammer, som ikke er mødtes før på denne måde, og vi kan få en idé om, hvad der er de største problemområder, så vi har noget at arbejde videre med,” siger oberst Per Mikkelsen.

Sikkerhed?
Under konferencen bliver der mest diskuteret sikkerhed, den slags sikkerhed, hvor militserne ikke skal få held til at overtage kontrollen med området. Den danske bataljonschef har på dette punkt valgt at tale meget direkte på en ”indirekte” måde for at deltagerne skal forstå, at de alle bliver nødt til at være en del af løsningen.

”Det er meget sandsynligt, at alle til stede har en idé eller mistanke om, hvem der er medlem af militserne, og hvem det er, der står bag vejsidebombeangreb, raketangreb og angreb med skydevåben. Angrebene er alle forhindringer, der gør det sværere at være civil iraker, og de bremser arbejdet med projekter, der kan fremme udviklingen i området. Så længe der er mange angreb, så kan civile entreprenører og håndværkere ikke arbejde i området. Det ville være en vej, hvis ”man” hjalp hinanden med at finde frem til disse mennesker,” siger oberst Per Mikkelsen ud i lokalet. 

Oberst Mikkelsens bemærkning giver også svar på et af de spørgsmål, som mange af deltagerne fra de forskellige dele af danskernes ansvarsområde stiller: ”Hvorfor er der ikke mere opbygningsarbejde i vores område?”

I pausen er der tid til at bede.

Der lyder også brok over, at britiske og danske soldater laver arrestationsoperationer om natten, fordi det skaber usikkerhed blandt befolkningen. Men så længe det er nødvendigt at lave militære operationer for at forhindre fremtrædende medlemmer af de militante militsgrupper at operere, så vil befolkningen opleve, at operationerne fortsætter.

Stammefejden
Der er roligt i lokalet under det meste af konferencen. Oberstens indlæg bliver der lyttet til, ligesom der bliver lyttet, når en sheik eller provinsens politichef tager ordet.

Men livlige diskussioner vælder frem i det øjeblik, der er en, der nævner ”Halaf” og ”Garamsha”. Det er to af de stammer, der ikke er dukket op til konferencen, og det er dem, der for tiden står for de største problemer blandt de mange stammer.

Uden for teltet blandt soldaterne kender man også de to stammer godt. Her taler man om, hvem af stammerne, der sidst dræbte et medlem fra den anden stamme. Som det er lige nu, så er det vist Halaf, der dræbte en fra Garamsha. Et af målene med den næste konference kunne være en våbenhvileaftale mellem de to stammer.

Oberst Per Mikkelsen i samtale med en af sheikerne.

Da deltagerne bryder op, er flere henne ved oberst Per Mikkelsen for at sige farvel og tak for denne gang. Men imellem håndtrykkene og de varme hilsener bliver der udvekslet email-adresser og telefonnumre. De siger, at de måske har nogle oplysninger, men dem vil de gerne dele med obersten i et mindre forum.