Sig nærmer tiden……

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af oversergent Jakob, fungerende sektionsfører MOT 3.

MOT 2 har været på sin sidste patrulje i denne omgang, men meget skulle gå galt, inden de kunne vende hjem til Camp Feyzabad. I flæng kan nævnes en ødelagt styretøjsdæmper og en kardan, to punkteringer og en afbrændt starter. Hertil skal lægges, at MOT 4 også fik ødelagt en starter, da de var ude i deres distrikt, og MOT 2 blev nødt til at omrute og køre ud til dem med en reservedel.

Syv måneder er gået, og nu skal vi hjem – men de syv måneder glemmer vi nok aldrig. MOT 2 takker af for denne gang.

Med en forsinkelse på ca. 34 timer kunne MOT 2 endelig begive sig mod distriktet Zebak for at aflevere deres skoleprojekt. Det bestod af telte, tæpper, puder, skriveredskaber og skolebøger til fagene dari (det lokale sprog, som minder en del om farsi), engelsk, matematik og biologi til en samlet værdi af ca. $25.000.

Jordskred
Men inden MOT 2 kom så langt, var der en lokal, der fortalte dem, at en by et par timer fra dem, var blevet ramt af et jordskred. MOT 2 kørte ud for at se, om der var noget, de kunne gøre. Det viste sig, at 525 mennesker nu stod uden hjem, de manglede mad og deres vandforsyning var blevet ødelagt.

Heldigvis havde en hjælpeorganisation (FOCUS) været ude et par dage før for at give dem 53 telte. MOT 2 meldte om, hvad der var sket og gav stafetten videre til CIMIC/MOT 3, som var i området. CIMIC/MOT 3 tog til byen for at tage yderligere bestik af situationen og vurdere, hvor vidt de kunne gøre noget eller skabe kontakt til aktuelle hjælpeorganisationer.

Det var glædeligt at komme tilbage til Feyzabad og høre, at flere organisationer nu var ved at sende forskellige former for nødhjælp til landsbyen.

MOT 2 fortsatte mod Zebak for at aflevere skolemateriellet, hvilket gik godt, og det var en meget taknemlig befolkning, der vinkede farvel til dem dagen efter.

Man skal ikke lade sig snyde af de afghanske børns størrelse, de kan godt arbejde.

Alt i alt kan MOT 2 og CIMIC/MOT 3 sidste patruljer kun beskrives som en kæmpe oplevelse og en afslutning, som vi alle nok sent glemmer.

MOT 2 patrulje blev sluttet af med en dobbeltkebab på den lokale restaurant.

Skolegrej gennem vand og blæst
CIMIC/MOT 3 med chef Jørn skulle på en seks dages patrulje til distriktet Wakhan med henblik på at aflevere skolemateriel til 16 skoler. Det blev til fire dage igennem vand og kraftig blæst.

På baggrund af MOT 3 tidligere patruljer langs den gamle silkerute, Wakhan korridoren, kunne vi suse af sted med adskillige tusind skolehæfter, blyanter, papir m.m. på ladet af vores lille slæbe-æsel, Unimoggen "Susan". Der lå 16 skoler forude i horisonten og skreg på hjælp, så fremad det gik.

Her passerer Susan en af de utallige vandpassager med konstabel Sverre kommanderende "FREMAD" i toplugen.

Det skulle imidlertid vise sig ikke at være helt nemt, da vandstanden i floderne var steget betragteligt, siden vi sidst var der. Så vores slæbegjorder blev brugt flittigt til både lokale og vores egne køretøjer.

Flotbringning er en af oftest udøvede discipliner på vores vej ud i det blå.

Vi nåede til en lille bjerglandsby, Kip Kut, da vi måtte erkende, at nu var der altså ikke mere "vej" at køre på. Vi fik afleveret materiellet til de sidste skoler hos district manageren i Khandood og vendte næsen hjemad.

Major Jens og chef Jørn udleverer tøj og skolemateriel ved ’skolen’ i Kip Kut.

Men trods uheld, manglende veje, hård blæst og sand i aftensmaden, så var det en fantastisk opgave, som vi alle vil gentage til hver en tid.

Dette er én af grundene til, at vi nyder vores patruljer så meget, som vi gør.

På den sidste dag, undervejs tilbage til Camp Odin, fik vi opkaldet. En lille bitte bjerglandsby, Nes Tun, havde været udsat for jordskred 5 dage forinden. 6-7 huse var allerede begravet og de frygtede, at resten af byen ville forsvinde under jordmasserne, hvis jordskælvene tog til eller regnen begyndte.

Vi befandt os heldigvis kun ca. 10 kilometer derfra, så vi fik tanket bilerne på den lokale Shell tank og begav os af sted.

Ja, man tror det er løgn. Der mangler bare at blive banket en MacDonalds op ved siden af.

Skidt så det ud, mens vi bevægede os rundt for at samle informationer. Heldigvis havde de fået leveret 53 telte, som alle 525 landsbybeboere er rykket ind i, indtil den nødvendige hjælp når frem.

En hytte bygget af forhåndenværende kurve og kasser…..alternative løsninger på alternative situationer er en af afghanernes forcer.

Efter at have snakket med byens overhoved og nogle af de andre involverede, havde vi nok information til de nødvendige hjælpeorganisationer. Vi kunne køre derfra med nogenlunde ro i sindet og vished om, at de nok skal klare sig. Afghanerne er et ekstremt sejlivet folkefærd, selv om vi ikke skal glemme, hvad de har været udsat for gennem de sidste mange år.

Vi vendte næsen mod Feyzabad for at afslutte vores kapitel her i Wakhan, for denne gang.

Vikingedyst i lejren
Tilbage i lejren et par dage før planlagt. Det gav os lige tid til at restituere krop og sind, før vi kastede os ud i de berygtede Camp Odin Games. En national dag med alverdens snedigt og lumskt udtænkte udfordringer.

Chef Jørn og kaptajn Jakob i indædt kamp med årerne i hånden på brædderne skrå.

Chef Jørn og kaptajn Jakob i indædt kamp med årerne i hånden på brædderne skrå.

Fire konkurrerende hold med sved på pandebrasken og spændte muskler gik i venlig men indædt kamp mod hinanden, i jagten på Odin-trofæet. Der blev brudt rygge på at ro fra hinanden på tid på sol-terrassens rå brædder. Der blev svunget økser i drabelige udfald mod balloner på en stor træskive. Kastet med pile i håb om ekstra points til en endelig sejr. Gættet veje gennem en labyrint for at finde hjem i mål. Der blev sprintet med stafet for at distancere sig fra de hårdeste konkurrenter og spillet beachvolley i bedste Top Gun stil, med Ray Ban og blottede sixpacks (nogle havde vist selv medbragt).

er blev ikke givet ved dørene, men kæmpet til sidste sveddråbe.

De endelige sejrherrer, MOT4, kunne bryste sig af deres trofæ ved at have besejret de knurrende horder af utilfredse vikinger, som måtte se sig slået af dagens bedste kæmpere.

De stolte sejrherrer med Odin-trofæet inden for rækkevidde - tillykke drenge.

Alt i alt en super dag med solskin, sjov og grin, afsluttet med et af vores vanlige, men excellente grillarrangementer.

Vi hygger os til det sidste……om 16 dage er det slut for hold 3.

Et kig mod nord fra hesco’en lige bag Camp Odin. Vi glæder os alle til at rejse den vej igen og lægge Feyzabad bag os, med et saligt smil på vores læber over at skulle gense vores kære snart igen.

Fortsat god sommer til jer derhjemme. Vi ses lige straks.