Soldater og diplomater

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nikolaj Grøn, presseofficer

Efter en uge i Camp Bastion er den danske styrke igen indsat på patrulje blandt den afghanske landbefolkning, men klar til kamp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Styrken er indsat, som en del af den britisk ledede Helmand Task Force som Manouevre Operations Group North, det vil sige den enhed, der foretager den mobile indsats i den nordlige del af Helmand-provinsen.

Den danske styrke, der består af den lette opklaringseskadron og en række specialister, skal opdatere informationerne om områdets beskaffenhed: Hvordan har de kraftige regnskyl ændret terrænet? Er flodlejer blevet umulige at passere, har gamle russiske minefelter flyttet sig? Alt sammen vigtige informationer for Helmand-styrkens sikkerhed og mulighed for at operere i området. De danske soldater skal også danne sig et billede af situationen blandt den afghanske befolkning i området og prøve at finde ud af deres sympatier.

- Vi skal ud og finde informationer. Vi skal ikke slås. Det kan vi, hvis vi skal. Men vi skal primært ud og finde informationer, siger major Christian Mogensen, der er chef for den lette opklaringseskadron.

Danske soldater på patrulje i en afghansk landsby.

Ven eller fjende?
Det nordlige Helmand er præget af en tør stenet ørken, der lejlighedsvist gennemkrydses af flodlejer, som giver liv til små isolerede landbrug og mindre landsbyer.

I skyggen af høje bjerge finder man større lerklinede landsbyer forbundet med hinanden af århundrede gamle veje, der smyger sig gennem smalle bjergpas og ud i den åbne ørken. I dette område lever fattige afghanere, klædt på traditionel vis, som de har gjort i århundreder. Blandt dem findes taleban som en usynlig magt, der dukker uventet op og forsvinder lige så pludseligt igen. Taleban fastholder dele af befolkningen i et jerngreb, hvor de dikterer lokale love og håndhæver dem samtidig med, at de tvinger befolkningen til at give dem husly og mad.

Da de er klædt på samme måde, skjuler de sig blandt den afghanske landbefolkning. Helt uden hensyn til de civile skyder taleban nogle gange uhæmmet, hvis ISAF-styrken nærmer sig. Andre gange gemmer de sig eller forsvinder ud af byerne, men det er tydeligt på stemningen i nogle af byerne, at de ikke er langt væk.

De danske soldater bevæger sig rundt i provinsen og observerer: Nogle gange på lang afstand, andre gange på helt tæt hold. På gående patruljer i de små landsbyer har soldaterne mulighed for at fornemme stemninger og tale med landsbyernes ældste. Hvad er deres trængsler? Hvem bestemmer her? Har de set noget til Taleban?

Når de danske soldater bevæger sig ind i en afghansk landsby, er de klar til kamp og forberedte på det værste, men de er primært diplomater i uniform. Og den danske tilgang giver pote. Den afghanske landbefolkning i området kan se, at de danske soldater nok er klar til kamp, men ikke opsøger den. Det giver mulighed for dialog mellem danskerne og afghanerne.

- Vi snakker med de ældste i landsbyerne og får en fornemmelse af stemningen. Vi fortæller, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvad vi gerne vil hjælpe dem med, siger major Christian Mogensen.

En dansk soldat hilser på en ældre afghansk mand.