Stærk håndsrækning til Irak

Af kaptajn Filip Ulrichsen, presse- og informationsofficer, DANBN/IRAK

Når Hold 6 midt i februar vender hjem til Danmark, efterlader det sig betydelige resultater i Irak. Det plagede land er blevet mere sikkert, mere velstående og mere demokratisk i løbet af de seks måneder, Hold 6 har ydet dets indsats.

På Hold 6’s side i historiebøgerne vil sikringen af Iraks forfatningsafstemning og parlamentsvalg få en fremtrædende placering. Betydelige fremskridt under uddannelsen af irakiske sikkerhedsstyrker og markante bidrag til genopbygningen af landet, fortjener også nogle kapitler.

Undervejs mod målet skulle bataljonen dog gå gruelig meget igennem. En serie af vejbombeangreb kulminerede 1. oktober 2005 med drabet på premierløjtnant Bjarke Kirkmand i Basra-bydelen Al Hartha. Ved angrebet blev tre andre panserinfanterister såret. Dødsfaldet berørte alle i bataljonen dybt og førte til forstærket debat om hele missionens grundlag i Danmark. Det er heldigvis yderst sjældent, danske soldater bliver dræbt eller såret under fremmede himmelstrøg – især som følge af fjendtlige angreb.

Op på hesten
Kort før det fatale vejbombeangreb havde briternes angreb på et irakisk fængsel i Basra stjålet overskrifterne. To britiske soldater var tilsyneladende blevet kidnappet af illoyale irakiske politifolk. Befrielsesaktionen blev udført af 12. brigade, som den danske bataljon hørte under på det tidspunkt, med den danske bataljon på standby.

I tiden efter vejbombekampagnen og briternes tilbageskridt i samarbejdet med politiet i Basra dukkede flere mere eller mindre troværdige meningsmålinger op i medierne, der viste, at danske og internationale tropper i Irak var upopulære ude som hjemme.

Det lykkedes den danske bataljon at ryste modgangen af sig og "komme op på hesten igen", som dragoner og husarer så rammende siger. Humøret begyndte at stige, da det gik op for bataljonen, at samarbejdet med irakerne i det danske ansvarsområde på de fleste områder forblev forbilledligt i hele perioden.

Den værdige mindehøjtidelighed for Bjarke Kirkmand var netop den afsked, der skulle til, for at soldaterne kunne lægge dødsfaldet nogenlunde bag sig og atter fokusere på opgaven. Kisten blev af hans nærmeste kammerater båret op gennem bataljonens geledder fra felthospitalet til den ventende helikopter til tonerne af en smuk, men vemodig irsk sækkepibe.

Al Hartha
Den alvorlige trussel i Al Hartha blev imødegået ved at ændre operationsmønster og danne tyngde. Panserinfanteriet blev dirigeret ind i forstaden på næsten permanent basis. Ingeniørdelingen byggede nyt observationstårn til irakisk politi, og bataljonens trafik gennem Al Hartha blev bedre pansret og endnu mere påpasselig med ikke at køre efter genkendeligt mønster. En række ’search and arrest’ operationer sammen med briterne ser nu ud til at have luget godt ud blandt oprørere, terrorister og gamle Saddam-loyalister.

Operation Excalibur i december 2005 var en blandt flere operationer, der blev gennemført med irakiske sikkerhedsstyrker for at lægge pres på urolige elementer i Al Hartha.

Hen mod slutningen af bataljonens udsendelse kom en ny alvorlig prøvelse. Den debat, som Jyllands-Postens Muhammed-tegninger medførte i Danmark, blev fulgt fra Irak. Men ingen havde vist regnet med, at islamister skulle benytte lejligheden til at sætte store dele af Mellemøsten i oprør, og at danske soldater i Irak pludselig havde en fatwa og andre forstærkede trusler om terror hængende over hovedet.

Bataljonen lod sig ikke skræmme. En informationskampagne blev iværksat for at forklare, at danske soldater respekterer muslimer og deres profet Muhammed. Til en af tv-stationerne spurgte to soldater fra spejdereskadronen retorisk: "Hvis vi ikke respekterede Iraks muslimske befolkning, ville vi så rejse tusindvis af kilometer væk fra vores familier for at sikre og genopbygge landet?". Den slags argumenter har muligvis haft en effekt på gemytterne i Sydirak, for til tider har det føltes som Mellemøstens sikreste sted, mens vrede optog raserede gader og danske ambassader gik op i røg andre steder i den arabiske verden.

Tro på fremtiden
Det danske ansvarsområde omkring Basra er sået til med danske genopbygningsprojekter. De er håndgribelige beviser på, at de to interviewede soldater ikke fyldte tv-seerne med tom snak. Kun med skyklapper har man kunnet undgå at opdage hundredvis af små skilte med danske og irakiske flag side om side. Skiltene sidder på de færdiggjorte danske genopbygningsprojekter: helbredsklinikker, vandtanke, broer og meget andet. Hold 6 har faciliteret 95 projekter, som i alt beløber sig til i 1,2 mio. dollars. Projekterne har hjulpet mennesker i akut nød, givet jobmuligheder til lokale håndværkere, sendt penge i kredsløb og i almindelighed øget virkelysten og troen på fremtiden.

Vandprojekt i An Nashwa

Den danske bataljon står midt i, og bidrager til, en økonomisk vækst, som er blevet vurderet til at ligge på 50 pct. årligt. Huse skyder op af ørkensandet, og selv i de mest afsides beliggende marskaraberlandsbyer har de lerklinede hytter parabolantenner på tagene.

Det øgede forbrug af ikke-forgængelig plastemballage, dåser og flasker sætter desværre sit præg på miljøet i byerne. Affaldsdyngerne flyder i rendesten og tårner sig op i møddinger foran boligerne. Den danske bataljon har igangsat et stort affaldshåndteringsprojekt i Al Hartha, dels for at øge hygiejnen og dels for at forhindre terrorister i at gemme bomber i skrald langs med vejene.

Bomber er der ellers nok af i Irak. Bataljonens ingeniørdeling har ryddet ca. 160 tons ueksploderet ammunition. Den har ligget og generet siden Iran-Irak-krigen eller en af de to golfkrige. Flere gange har ammunitionsrydningssektionen fjernet berøringsfarlige ’bomblets’ fra skolegårde og landsbyer. I den forbindelse har sektionen mødt Iraks venligste ansigt, flokke af smilende og vinkende børn og deres gæstfrie forældre, mennesker, der med ammunitionsrydningen mærker en øjeblikkelig forbedring af deres levevilkår.

Øget sikkerhed
Den demokratiske udvikling og den fortsatte økonomiske vækst er afhængig af, at der er tilstrækkeligt sikkert at færdes og ytre sig i det irakiske samfund. Bataljonen har brugt mange ressourcer på at opretholde sikkerheden, mens de irakiske sikkerhedsstyrker langsomt, men sikkert, bliver uddannet til at overtage ansvaret for lov og orden.

Spejdereskadronens køretøjer har tilbagelagt i alt 353.612 km for at bringe soldater ud på patruljer, hvor de har observeret, mæglet og forhandlet, primært i den nordlige del af det danske ansvarsområde. Det svarer til at køre 8,8 gange rundt om jorden. Undervejs har eskadronen bl.a. bilagt stammestridigheder, afsløret ulovlige våbenlagre og trænet den irakiske hær.

Panserinfanterikompagniets bæltestøj har næsten konstant kunnet høres i Al Hartha i de sidste mange måneder. Den urolige bydel har ikke altid vist sig fra sin gæstfrie side. Infanteristerne har arbejdet under en til alle tider nærværende vejbombetrussel, og kompagniet er ved flere lejligheder blevet mødt af stenkastende lokale. Bataljonens mange operationer imod Al Harthas oprørsgrupper og deres medsammensvorne i dele af politiet ser p.t. ud til at have gjort bydelen mere sikker både for soldater og indbyggere.

Samtidig med de daglige patruljer og sikkerhedsmøder har bataljonen uddannet irakiske sikkerhedsstyrker. Politiet i sektor 4 og 5 har fået træning i praktiske færdigheder af dansk militærpoliti. Sideløbende hermed har et hold danske civile betjente forestået lederuddannelse dels på politiakademiet og dels ude på stationerne.

Danske MP’ere træner irakiske politifolk ude på politistationerne.

Hæren vokser
Den irakiske hær er dårligt udrustet, men velmotiveret. I det danske ansvarsområde er der allerede en operativ bataljon, som efterhånden deltager på lige fod med de danske enheder, når større operationer bliver gennemført. Operation PLATO, der blev gennemført 16. januar, var den første operation, som den irakiske hær selv var i stand til at lede og planlægge. Operationen involverede både hær, politi og politisoldater, mens danske soldater holdt i beredskab.

Den irakiske brigade er blevet klar til opgaven efter at have modtaget stabstræning af MiTT (Military Transition Team), med dansk islæt, og efter bl.a. at have gennemgået den danske bataljons træningsprogram.

De irakiske officerer har dannet par med de tilsvarende danske chefer. Udover at påtage sig mentorrollen har den danske bataljon også trænet de irakiske soldater i basale enkeltmandsfærdigheder og småstyrkers kampeksercits. Den irakiske bataljon har bestået de danske kontrolprøver på gruppeniveau og skal nu i gang med at øve delingsniveauet.

Efterhånden som hæren bliver stærkere og mere respekteret i befolkningen, er det planen, at det danske ansvarsområde gradvist skal overdrages til irakerne.

Velkommen Hold 7
De to forholdsvis rolige demokratiske valg 15. oktober og 15. december 2005 var vigtige beviser på, at irakiske myndigheder er blevet bedre til at varetage sikkerheden. Betydningen af de historiske afstemninger om forfatningen og sammensætningen af parlamentet kan næppe underdrives. Irakerne har nu en grundlov og en folkevalgt forsamling, der afspejler befolkningens vilje.

Den danske bataljon har ydet sit til at stabilisere Irak og muliggøre den demokratiske udvikling. Så det er en flok stolte soldater, der sætter støvlerne på dansk grund, når de roterer hjem i midten af februar. Hvor irakisk politi og internationale nødhjælpsorganisationer til tider måtte give op, trodsede de danske soldater terroren for at hjælpe medmennesker i en fjern og mystisk verden. En verden, der med Muhammed-tegningerne viste sig ikke at være så fjern endda, og som viste sig mere betydningsfuld i forhold til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, end mange vist har kunnet forestille sig.

Hold 6 videregiver nu stafetten til Hold 7, som vil åbne et nyt kapitel i historiebogen og yde sit bidrag til at få bragt Irak endnu et skridt nærmere fred, frihed og velstand.