Still going strong

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af seniorsergent Allan Poulsen

Den konstante nord og sydgående støvfyldte vind tværs over øen Sao Vicente, fra Mindelo i nord til Sao Predo i syd, er begyndt at kræve en ekstra indsats for at bevare det fintfølende elektroniske udstyrs ydeevne. Der afsættes store ressourcer i det daglige for blot at holde det værste støv fra døren.

Elektronisk udstyr, der af særlige operationelle årsager er anbragt udendørs, støver til i stort omfang. Så vore signalfolk må bruge en del tid på at adskille for eksempel tastaturtelefoner for at få dem funktionsdygtige igen. Næsten værre er det for den aircondition, som er en forudsætning for vores yderst følsomme elektroniske udstyr. Det kræver en temperatur under 30 grader for at kunne fungere optimalt.

Det betyder, at dørene til vores arbejdssteder, hvor udstyret anvendes, skal være hermetisk lukkede, og dørene kun åbnes i kortest mulige tid. Operatørernes ind- og udpassage er derfor ofte af yderst akrobatisk karakter.

Men tingene virker og fungerer ved hjælp af de meget aktive og kompetente operatører. Vores dygtige aircondition mekanikere arbejder ofte mod tiden.

Uden mad og drikke duer helten ikke
Sådan lyder et gammelt dansk mundheld. Og man kan roligt sige, at det virkelig er tilfældet hos os, der er placeret på den nedlagte skofabrik ved Joint Logistic Support Group (JLSG). Her har vi i bedste 60’er stil oprettet et spisekollektiv, hvor alle yder tilskud til maden.

Morgenmaden er måske lidt spartansk, men god nok til at give kræfter til formiddagens arbejde. Frokosten er lidt kraftigere, idet der samles kræfter til det helt store kulinariske madorgie, som aftensmaden ofte er.

Besætningen skiftes til at lave maden og foretage indkøbene på det lokale marked i Mindelo. Somme tider kan det være spændende og opleve, hvad der er dumpet ned i indkøbskurven til aftensmaden. Men så vidt vides er ingen endnu blevet syge af maden eller har klaget over indholdet. 

 

Besøg af Telegrafregimentets chef
Som en kær gammel ven har vores regimentschef det med at dukke op, når kompagniet er udsendt i særlige opgaver eller i internationale missioner. Denne gang ingen undtagelse, og oberst J. I. Bager havde forud for kompagniets afgang fra Haderslev kaserne meddelt sin ankomst således, at kompagniet kunne afhente ham i lufthavnen på Sao Vicente.

Obersten kom planmæssigt med flyet og kunne, efter at have overstået de nødvendige formaliteter, modtage de første indledende briefinger fra kompagnichef, kaptajn B. F. Pedersen. Her blev der givet en status på den signalmæssige situation, inden der blev givet obersten lejlighed til at bevæge sig rundt mellem personellet i EXCON.

Her kunne oberst Bager danne sig et personligt indtryk af, hvordan personellet opfattede øvelsen og modtage tilbagemeldinger, som er nødvendige for til stadighed at kunne videreudvikle DCM konceptet (Danish Deployable Communications and Information System Module A). En forudsætning for fremtidig signalkommunikation – de såkaldte netbaserede operationer.

Obersten understregede, at Danmark ikke sender danske enheder ud i den vide verden, uden at der samtidigt udsendes personel fra Telegrafregimentet med kompetente og dygtige signalfolk, som kan holde forbindelsen tilbage til Danmark og dermed forsvarets øverste ledelse.

Dagen efter besøgte obersten enheden på skofabrikken, hvor han med selvsyn kunne konstatere, hvordan personelt yder en første klasses indsat, ofte under særdeles vanskelige forhold. Ligesom ved EXCON gav obersten en god og bred orientering for personellet ved JLSG. Oberstens besøg sluttede, som det begyndte, og kompagnichefen kunne ønske obersten en god hjemrejse og takke for besøget.

Det er indtrykket, at obersten havde været ganske godt tilfreds med, hvad han havde set og særligt oplevet. Indtryk som kan indgå i det videre arbejde med at styrke det allerede velfungerende DCM koncept.

Første rotation med store forviklinger
Onsdag skulle vi sende tre mand hjem til Danmark efter endt arbejde. De var varslet om, at de skulle med fly til øen Sal, inden en Airbus fra det belgiske flyvevåben ville flyve dem til Köln. Her ville de så blive hentet og transporteret hjem til Danmark. Men kort før afgangen blev de orienteret om, at alle fly til øen var aflyst.

Skuffelsen var til at skære i, og vore soldater blev opsamlet i et såkaldt Stagning Area, hvor man i det militære sprog samler soldater, inden de sendes videre, hvilket vore soldater så også blev. De blev anbragt på feltsenge i varme telte uden afkøling. Men de holdt dog et højt humør på trods af skuffelsen over ikke at blive fløjet ud.

Måske var humøret højt bare ved tanken om ikke at skulle med samme færge, som vi kom i land på øen med. Soldaterne kom først af sted tidligt dagen efter og indhentede de fastsatte flyvninger og kom planmæssigt til Europa som aftalt.

Inspektion
Som Forsvarsministeriet har sin øverste civile chef i Departementschefen, således er NATO’s øverste chef indenfor kommunikationsanliggende - Director of NATO CIS Services Agency (NCSA) - generalløjtnant Ulrich Wolf, Tyskland.

Generalen har et meget bredt og indgående kendskab til vores arbejdsområder, idet han bl. a. var igangsætter på det topmoderne LINK kommunikationssystem, som dele af KMP sidste efterår - med megen stor succes - afprøvede og gav input til. Det blev allerede én måned senere afprøvet med stor succes, desværre under beklagelige omstændigheder i forbindelse med jordskælvet i Pakistan.

Afprøvningen i Belgien blev dengang overværet af mange beslutningstagere fra NATO og der blev efterfølgende, fra såvel generalen som fra de ingeniører, som havde bistået projektet, udtalt mange rosende og anerkendende ord.  

Generalen var rundt ved vores soldater og kunne ved selvsyn konstatere, at alle forbindelserne var grønne, som betyder at forbindelserne virkede som forudsat. Under de efterfølgende samtaler, han havde, kunne han overfor såvel kompagnichefen som den britiske bataljonschef oberstløjtnant Tony Burgin give udtryk for en stor tilfredshed med danskernes indsats.

Et udtryk, som han gentog senere på dagen under lidt mere uformelle forhold, og hvor han i al almindelighed gav stor tilfredshed med vores indsats i NATO signalopgaverne.

Solen bager bare ned over Sao Vicente og NRF øvelses deltageren.
Efter hvad vore familier har fortalt os over telefonen, har vi kunnet konstatere, at vejret i Danmark ikke har været det allerbedste, men nu lyder det som om, at også i Danmark vender vejret sig til det bedre, hvilket vi virkelig under dem.

Vi har ikke kunnet klage over sol og varme. Gennemsnit temperaturer som er tæt på de 30 grader i dagtimerne og behagelige 25 om aftenen, yderligere afkølet af den stærke vind, som gør det behageligt at hvile ud efter dagens arbejde for de af os, der er vagtfri. Så bliver der tid til at sende vore familier en venlig tanke og samtidig fortælle, at vi alle har det godt.

Det varmer ekstra meget når vi kan læse skilte med sådan en positiv tekst – så bliver man som soldat endnu mere glad.