Svinget i Solrød…

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts,
chef, oberstløjtnant

Denne uge gennemførte vi den traditionelle DANCON-march. Marchen gennemføres næsten uden undtagelse af alle danske kontingenter, uanset hvor i verden de er indsat.

Marchen skal være mellem 20 og 30 km lang alt afhængig af terrænet, der marcheres i. Vi valgte at lade vores være 21,5 km af to grunde: For det første skulle den ikke være alt for lang, da der midt på ruten var en kraftig stigning op ad et bjerg.

For det andet ville vi ikke have marchruten til at gå igennem for mange byer. Det kan nemlig godt virke noget overvældende for lokalbefolkningen, når der pludselig marcherer mere end hundrede soldater i fuld udrustning forbi.

Af samme grund havde vi også delt løbesedler ud samme morgen, som vi kom gående senere. På løbesedlerne fik befolkningen at vide, at vi blot trænede i deres smukke land, og at der således ikke var grund til uro.

Turen gik da også godt. Klokken fem morgen gav major Alsing instruktion til danskerne, der alle var befalet til at deltage, og til de 80 tyskere og fire tjekker, der også havde tilmeldt sig. Når vi gik så tidligt, var det for at undgå solen. Mange så derfor noget søvnige ud, og af samme grund hørte kun de færreste Alsings suveræne talefejl til de, som måtte falde bagud på marchen: ".. and for those who are in the behind…".

Major Alsing giver instruks forud for start.

Lige på nær konstablerne Roi og Jakobsen, der gennemførte marchen på 2 timer og 37 minutter, tog de fleste marchgængere den med ro. Der blev derfor tid til at vinke til de lokale børn, der både på udvejen og hjemvejen var på vej i skole. Det skyldes, at der er så få skoler i landet, at børnene undervises i hold.

Der blev også tid til at nyde det smukke landskab og som sædvanlig undre sig over, hvordan det lykkes afghanerne at holde deres biler kørende. Indtagelse af mad og drikke skulle i øvrigt ske diskret, da det for tiden er Ramadan - og muslimer derfor ikke spiser mellem solopgang og solnedgang.

De første tre, herunder konstablerne Roi og Jakobsen nærmer sig marchens højeste punkt

Uden mad og drikke… MOT 4 opretter depot på marchens højeste punkt.

Da vi hele tiden gik tæt på lejren, var det i øvrigt muligt at lytte til P3, som udsendes døgnet rundt. Selv nåede jeg tre radioaviser, inden jeg var mål. De handlede alle om den igangværende velfærdsdebat hjemme i Danmark. Lidt tankevækkende, når man samtidig gik mellem glade og søde - men også fejlernærede - børn.

Det er dog ikke sådan, at de sulter eller tørster i området om vores lejr, men det gør de nogle af de distrikter, som vi patruljerer i. Måske ikke lige nu, men til vinter, hvor enkelte områder på grund af sne, regn og jordskred vil være afskåret fra resten af landet i op til otte måneder.

MOT 3 er på ved ned ad bjerget. Flaget, som konstabel Jensen har fået lov at bære, har tidligere været med på DANCON-march i IRAK.

På den anden side ønsker vi jo alle det bedste for vores børn, så helt sammenligne Danmark og Afghanistan med hinanden kan man selvfølgelig ikke. Dejligt var det da også at passere et par af de lokale skoler, hvor piger og drenge - godt nok hver for sig - havde travlt med undervisningen.

Der havde dog også været tid til andet end undervisning. I hvert tilfælde var en af vores "DANCON-march pile" af ukendte gerningsmænd blevet drejet 180 grader. Hvem det var, fandt vi ikke ud af, men mon ikke det var en eller flere fra den hob af grinende unger, der brugte et par timer i selskab med den vejviserpost, som vi var nødt til at udstille. Skiltet var nemlig hængt fem meter op over vejen mellem to træer - og var bestemt ikke lige til at få ned.

Alle danskere fuldførte DANCON-marchen på nær de ca. 12 soldater, der var sat til at være hjælpere. Det bliver deres tur i oktober. Vi, der lyttede til P3, kom i øvrigt i mål til tonerne af Kim Larsens "Svinget i Solrød". Måske hører vi den igen i aften, hvor vi har inviteret hele lejren til vablebal i messen.

Syn af biler og besøg fra Forsvarsakademiet
Som det fremgår, er vi for tiden alle i lejren. Det skyldes, at vore køretøjer for tiden bliver synet. Det skulle man jo ikke umiddelbart tro var noget problem for kun et år gamle biler.

Imidlertid er forholdene hernede så ekstreme, at vores to mekanikere - overkonstablerne Laulund og Erichsen - ikke mener, at bilerne klarer mere end et år eller to, før de er helt slidt ned.

Derfor har det også været nødvendigt at bruge en uges tid på at klargøre bilerne til syn, og forhåbentlig går de alle igennem. Vi satser i hvert tilfælde på at køre ud på patrulje igen allerede midt i denne uge. Blandt andet skal vi nå et par af de områder, som meget snart bliver helt lukket på grund af sne og regn.

Overkonstabel Erichsen og seniorsergent Harritz syner en af vores Toyota Landcruisere.

Synsmanden kom i øvrigt med samme fly, som hentede de to forskere fra Forsvarsakademiet, som vi har haft besøg af de sidste fem dage. De har interviewet både lokale ledere i Feyzabad samt de udenrigsministerielle og militære ledere her i lejren.

Deres projekt, der handler om sikkerhed i det euro-asiatiske område - og som har varet i et års tid - forventes inden længe at blive til en bog om emnet. At de også havde mod på at gennemføre DANCON-marchen og give et kort foredrag til os om Afghanistan, gjorde også deres besøg til en god begivenhed for os.

Den internationale lufthavn genåbnet
En anden god begivenhed er, at landingsbanen - eller Feyzabad International Airport  (FIA), som den faktisk hedder - blev genindviet efter måneders reparation. Udover at bringe synsmænd og hente forskere, betyder åbningen af FIA også, at vi så småt kan regne med at modtage den danske post hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Derfor har vores to forsynere, oversergent Frederiksen og overkonstabel Brem, fået lidt mere travlt end sædvanligt. For os alle sammen betyder det, at vi nu kan regne med en lidt lettere vej hjem mod den fortjente orlov, som for et par stykkers vedkommende allerede begynder om en uges tid. 

Guvernøren for Badakhshan, den afghanske trafikminister, næstkommanderende for ISAF's luftstyrker og chefen for PRT FEYZABAD, den tyske oberst Robrecht, indvier FIA.

Skud i luften?
Sidste melding for denne gang handler om den beskydning, som en af patruljerne blev udsat for i sidste uge. Patruljen var en kombineret dansk og tysk patrulje - støttet af et belgiske minerydningshold. Efter fire dage i felten var patruljen på vej tilbage til Camp Feyzabad, hvor de ca. 15 km fra lejren blev "beskudt" med ca. otte-ti skud.

Skuddene blev hørt af den tyske besætning på det bageste køretøj. Føreren af hele den 12 køretøjer store patrulje, kaptajn Brodersen, reagerede hurtigt, og patruljen kørte resolut ud af området, hvorefter den reorganiserede og undersøgte, om nogen eller noget var blevet ramt. Samtidig blev lejrens operationscenter informeret, og patruljen gik i gang med at få observation mod angriberen eller angriberne.

Det lykkedes desværre ikke at finde nogle, og kort tid efter fortsatte patruljen derfor tilbage til Camp Feyzabad. Selve bakketoppen, hvor skuddene formentlig var affyret fra, var i øvrigt velvalgt, hvis man vel at mærke er fuldstændig ligeglad med krigens love og Geneve-konventionerne. Mellem bakketoppen og patruljen, der kørte nede i dalen, lå der nemlig en skole med 200-300 legende børn i skolegården.

Havde patruljen derfor identificeret fjenden, havde det praktisk talt været umuligt at skyde igen. Også af den grund var beslutningen om hurtigt at køre væk fra området god. Hellere det end en ildkamp med børn i midten.

Tysk patruljehold gør sig klar.

Selv om det lyder dramatisk, var der nu ikke meget dramatik over selve situationen. Brodersen og Co. hørte kun nogle få skud og så ingen angribere. Jeg håber da også, at det stod klart for de, der på HOKs hjemmeside læste om episoden.

Havde der været fare på færde - eller i det hele taget, hvis der sker dramatiske begivenheder herude - så vil de involverede soldater få mulighed for at ringe hjem, før nyhederne kommer ud på Internettet eller andre steder. Vi krydser fingre for, at det ikke sker, og træner alt det vi kan, som det blev beskrevet i vores seneste nyhedsbrev.

MOT 1. Fra venstre er det overkonstabel Krogh, konstabel Mikkelsen, sergent Hessellund, konstabel Foged, oversergent Steger og kaptajn Brodersen.

Bingo og post
Det var alt for denne gang. Der blev ikke plads til at skrive om major Lyth og velfærdsudvalgets bingoaften, hvor stort set alt kunne vindes - dog ikke flæskestege eller ænder. Blandt andet vandt oversergent Ritveld en burka, konstabel Henriksen en traditionel afghansk mandedragt og overkonstabel Krogh en Massoud-hat.

Major Lyth har varslet flere bingoaftener, og det er en god ide. Indtil da må vi nøjes med velfærdsudvalgets ugentlige spilleaftener og filmaftener - og hvem ved; måske bliver der en gås at spille om til Mortens aften?

Som det fremgår, var koncentrationen stor. Måske især fordi major Lyth råbte tallene op på en meget drillende måde: "… nummer SEKS--------og halvtreds, nummer TRE----------og tyve" osv..

Overkonstabel Krogh med sin nyvundne Massoud-hat.

Tak til alle for de mange pakker. Bare send nogle flere og prøv eventuelt igen at anvende den danske feltpostadresse. Nu hvor flyene "strømmer ind og ud", får vi helt klart posten hurtigere. Rekorden er fem dage fra Danmark - og det er jo ikke så dårligt.

Landingsbanen på FIA er lavet af sammensvejsede jernplader.

Vi har det fint hernede.