Telefonrapport fra Lashkar Gah, Helmand

Af Martin, kaptajn, CIMIC hold 1

Salam aleikum (Fred være med dig)!
Så er vi lidt over halvvejs på hold et. Vi kan nu gøre status og se tilbage på en periode med blandede oplevelser. Vi må erkende, at der fortsat mangler en del materiel, men alligevel formår vi at få hverdagen til at køre fornuftigt.

Arbejdsmæssigt har vi brugt en del tid på at skaffe os albuerum og få et udbytterigt samarbejde med de engelske enheder og diverse civile organisationer. Vi er så småt kommet i gang med CIMIC-arbejdet nu, selv om sikkerhedssituationen gør, at vi ikke altid når det, vi gerne ville. Allerede nu kan vi fortælle vore afløsere på hold to, at der er masser at tage fat på.

Vi har efterhånden et rigtigt godt kendskab til Lashkar Gah efter en del patruljer i byen. Det har overvejende været positivt at komme rundt i byen, og vi har mødt en masse mennesker. Ude i området omringes vi ofte af børn, men også lidt ældre mænd vil gerne se, hvem der er kommet på besøg.

Børnene er utroligt ivrige efter at få nogle af alle de små ting, vi har på, ting som armbåndsure, solbriller og kuglepenne er i høj kurs, men et høfligt afslag med et smil afgør som oftest sagen.

En af vores opgaver er at finde projekter ude i byen, som kan hjælpe det lokale samfund her og nu, men også på længere sigt. Når vi har set et problem hos de lokale, indsender vi det som en projektbeskrivelse, som så modtages af de organisationer, som er til stede her nede. Det er så dem, der beslutter, om projektet skal sættes i gang eller ej.

I denne uge har vi fået tilgang af Claus, og René er hjemme i Danmark, hvor han har holdt pårørendearrangement på Ryes kaserne. De tre teams kører stadig en del patruljer sammen med englænderne, og alle indkommende informationer prøver Ghaus at putte ind i vores database, hvilket ikke altid er lige let, selv om IT-hjælp i form af Jonas er lige om hjørnet.

Det var alt, hvad vi ville fortælle for denne gang. Mange hilsner fra CIMIC-delingen i Lashkar Gah.