Terminalenheden løfter stadig!

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

i forbindelse med modtagelse af medalje for veludført tjeneste i Kandahar Airfield.

Medaljen hang på brystet og skinnede i solens sidste stråler som et synlig bevis for den anerkendelse, der vises os. Ingen har glemt os, selv Arla sender koldskål ud til os danske soldater. Der kan ikke herske den mindste tvivl om, at gamle Danmark tænker på sine soldater og deres velbefindende.

Det var samtidig en markering af, at vi er halvvejs inde i holdet og der nu er mindre end tre måneder til at Hold 2 tager over.

NSE(-) meldes klar til medaljeoverrækkelse til Oberstløjtnant S. Knudsen.

NSE hygger sig med grillmad, koldskål og alkoholfri øl ved middagen efter medaljeparaden.

Hvad betyder dette for terminalenheden (TERM)? Ingen ting. Det er ligegyldigt for TERM, om der er seks måneder tilbage eller kun en. Vores blik er stadig ligeså fast rettet mod opgaven som altid og vi har fokus på, at hver dag har sine mål. Der er ikke et øjeblik, hvor vi glemmer vores øvrige kammerater, der er placeret langt væk og på meget udsatte poster i terrænet.

Ikke nok med, at vi sender vigtige forsyninger til både dem i nord og til dem i vest. Så sender vi dem også mange tanker, når vi hver aften er samlet omkring vores chef. Når han fortæller, hvad der er sket rundt omkring i de enkelte provinser og ikke mindst hos de danske soldater.

Det får en til at tænke på de dage, hvor man som blå spejder, sad samlet omkring bålet og lyttede til sin tropsfører. Hvilke lykkelige og sorgløse dage for så længe siden. Nu er disse dage blevet afløst af alvorlige miner og sagte talen. Alle ved, hvad der kræves, en hurtig og effektiv indsats på alle niveauer dag og nat.

Og mens vi sidder skulder ved skulder, bliver de store opgaver lagt frem af major Riis. Alle er klar over at den flyvemaskine, der vil lande den følgende morgen, kommer med livsvigtige forsyninger. Forsyninger, medicin og materiel, som de danske soldater rundt i Afghanistan skal have hurtigst muligt.

Flyet med forsyninger er modtaget og alt er pakket op på lastbiler og klar til at blive transporteret ud til den britiske Hercules.

En stor myretue
NSE er som en mægtig stor myretue, hvor alle nøjagtigt kender sin plads og ikke mindst sin opgave. Der bliver løftet og flyttet utallige kasser af ivrige hænder. Mens andre omhyggeligt noterer og fører collie (produkt) numre til protokols.

Indimellem kastes der et hurtigt blik på uret. Jo, det ser fornuftigt ud. Vi når det helt sikkert, hvis bare der ikke opstår forsinkelser. De sidste net bliver kastet over godset og surret fast, og så er der ikke mange løft tilbage, før al godset er ombord.

Briterne kommer forbi mere end en gang for at se, hvor langt deres danske kollegaer er nået. De har en tidshorisont hængende over deres hoved og bliver nødt til at lette på fastlagt tid.

Solen brænder over deres hoveder og varmen blandes med udstødningen fra utallige flyvemaskiner, der kommer og går i en let strøm, sendt fra alle fire verdenshjørner.

Mange forskellige nationer med hvert sit flag, men målet er det samme og bestræbelserne for at få logistikken på plads kender ingen grænser. Alle løfter i samlet flok.

Det gælder om at fastholde disse øjeblikke.

Jo, vi nåede det lige akkurat fem minutter i tolv. 12.10 bevæger Herkulessen sig af sted som en stor doven laks op ad floden med bugen fyldt med rogn. På vej mod en af de store hvide sandbanker i Hellmand provisen, hvor den lægger sig til hvile 35 minutter senere for at gyde.

Lyspunkter i tjenesten
Alle er klar over alvoren i den tjeneste, der bliver udført. Dog er der mange lyspunkter set med en TERM mands øjne. Blandt andet når du som TERM hurtigst mulig skal være med til at bringe en soldat hjem, fordi han inden længe skal være far.

Eller du som TERM giver hånd til en soldat, der med smil på læben er på vej hjem til sine kære efter 6 måneder i en meget varm og fjern virkelighed.

Det kan også varme TERM om hjertet, når du er med til at bringe en soldat hjem via Brize Norton således, at han kommer hjem tids nok til at holde en uges ferie sammen med sin hustru, der lige netop har en uges ferie tilbage.

Det gælder om at fastholde disse øjeblikke!

Post og pakker er et afsnit helt for sig selv. Det at modtage et brev eller en pakke fra sine nærmeste er og bliver noget ganske særligt og betydningsfuldt.

Ved du på forhånd, at der er sendt et brev fra Danmark, hvor bøgen er både rød og grøn og græsset ligeså, er det ligesom at sidde og vente på en rigtig god ven. Du glæder dig til at åbne porten til et helt andet univers. En verden som du på den ene måde føler så langt væk og dog alligevel befinder sig mellem dine hænder. Når du først bevæger dig hen over linierne som en linedanser og ind imellem mister balancen over nyheden om, at plæneklipperen er brudt sammen og katten har fået otte killinger.

Brevet er og bliver populært og jo længere tid der går, bliver det nærmest en længsel trods alle tidens måder at kommunikere på!

Det gælder om at fastholde disse øjeblikke!

Post er et budskab om håb
Men posten er en gang imellem som et eventyr. Den skal gå så grusomt meget igennem, før den når frem. Det gælder især posten, der skal ud i de små afkroge af Afghanistan, hvor hverken postmand Per eller hans kat vil bevæge sig til. Så sætter man sin lid til de britiske helikoptere, men selv disse fugle af metal kan ikke stille ret meget op mod vejret og det er ofte meget lunefuldt ude i disse egne af verden.

Så kommer posten tilbage i bunken af postsække og ligger sammen med en masse andre breve, fra en masse andre nationer og venter. Ak, tænker brevet, nu var jeg jo næsten fremme. Så ligger den sammen med de øvrige og håber på at blive samlet op. Og rigtig nok, pludselig bliver sækken kastet ombord på en anden helikopter, fra en anden nation, som lige tilfældigvis har plan om at flyve til denne post langt ude af syne.

Sandstormen har lagt sig og posten kommer frem og bliver åbnet af modtageren, der læser hver linie om og om igen. Budskabet er det samme selvom bogstaverne er sat sammen på mange forskellige måder. Budskabet om håb, tro og kærlighed. Budskabet om livet og døden, der går hånd i hånd uden at tage hensyn til, hvor den enkelte befinder sig. Budskabet om, at der er en masse mennesker, der glæder sig til, at se en igen.

Det gælder om at fastholde disse øjeblikke.

Jeg vil afslutningsvis skrive, at TERM løfter stadig takket være alle øvrige i NSE ude som hjemme, ingen er glemt.

Venlig hilsen

TERM, Kandahar Air Field
SSG O. N. Nielsen
OS K. Jakobsen
OKS-1 Vængtoft