Uddannelse, post og bedre beskyttelse i Feyzabad

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nicolas T. Veicherts
oberstløjtnant, chef

Hermed en hilsen til alle og en melding om den konstabel, der blev såret af et skud i låret for 14 dage siden. Han har det fint og vil formentlig være klar til at tage på patrulje næste gang, hans MOT-hold skal af sted.

Også denne gang slutter nyhedsbrevet med en lille opbyggelig historie om "do's and dont's" i Afghanistan, men inden da lidt nyt om den uddannelse, som vi gennemfører hernede.

Uddannelsen kan groft sagt deles op i to typer: Uddannelse som gennemføres sammen med den tjekkiske og tyske del af vores enhed og ren dansk uddannelse. Indtil videre har vi primært koncentreret os om dansk uddannelse.

Her har vi først og fremmest været på skydebanen og fået kontrolleret vores våben, sådan at vi er helt sikre på, at geværerne også rammer der, hvor vi sigter. Dernæst har vi prioriteret uddannelse af vore kørere og trænet vores forholdsregler overfor vejsidebomber.

Køreruddannelsen blev gennemført af oversergent Steger i samarbejde med seniorsergent C. L. og oversergent Frederiksen. Alle kørere skulle igennem en bane, som Steger havde sat op i lejren. Ikke hurtigst muligt, men så sikkert som muligt.

På banen skulle kørerne blandt andet lære bilernes tyngdepunkt at kende. Det vil gøre dem endnu bedre til at vurdere den sidehældning, som bjergvejene ofte tvinger os til at køre med. Ikke mindst når patruljerne skal passere de lokale lastvogne, som de gang på gang møder - selv på meget smalle bjergveje.

Oversergent Smidt dirigerer under kørsel på handlebanen.

Oversergent Steger kan andet end gennemføre køreruddannelse. Som det ser ud, kan han altid få et sommerferiejob på landet.

Udover den egentlige træning lærer MOT-holdene også meget på patruljerne. Blandt andet hvornår det er en god ide, at en mand stiger ud og dirigerer bilen over en bro eller rundt om et skarpt hjørne. Herudover er vi blevet ret gode til at skifte dæk, da de skarpe sten på "skærvevejene" ofte punkterer vores dæk.
   
Den anden del af vores nationale træning handler om vejsidebomber. Her har vi repeteret vores viden om, hvad man skal kigge efter i terrænet for at finde disse bomber og indøvet, hvad vi præcis gør, hvis nu en bombe skulle eksplodere. Indtil nu har der heldigvis slet ikke været vejsidebomber i vores område, men det var der på sidste hold.

Faktisk mener vi, at vores uddannelse på dette punkt er så god, at vi er gået i gang med at gøre den til en del af den internationale træning. Sammen med det tyske militærpoliti og de belgiske sprængningseksperter har vi derfor påbegyndt et træningsprogram, så alle i Camp Feyzabad anvender de samme procedurer. Det er især vigtigt for det tilfælde, at en patrulje fra fx Danmark skal ud for at hjælpe en tysk eller tjekkisk patrulje.

Major Alsing og kaptajn Svendsen underviser ved hjælp af små modeller.

Selve uddannelsen har tre moduler: Det ene er et taktisk modul, som vi står for, og hvor vi træner de procedurer som alle patruljer bør anvende. I den forbindelse træner vi også den indbyrdes kommunikation mellem de forskellige landes førere. Det gør vi for at undgå misforståelser, når tjekker, tyskere og/eller danskere skal tale sammen på engelsk.

Det andet modul er et teknisk modul, hvor militærpolitiet og det belgiske EOD (ammunitionsryddere) orienterer om deres udstyr og giver gode råd om, hvordan vi kan sikre dem, når de er indsat. Derudover har vi set den belgiske "Rullemarie" - der hedder "Theodor" - i aktion.

"Theodor" undersøger "mistænkelig bil". Sekunder efter dette billede skød "Theodor" øvelsesbomben i bilen i stykker med en kraftig vandstråle. Ja - I læste rigtigt - en vandstråle.

Det tyske militærpoliti fortæller om deres udstyr og arbejdsmetoder.

Den næste internationale uddannelse bliver en demonstration af det udstyr, som nationerne i lejren har medbragt. Det skal blive interessant at se, om tysker og tjekker overhovedet har noget udstyr, der er mere moderne end vores.

Når patruljerne er ude, kommer posten.
Efter at vi i perioder har kigget noget langt efter posten, kom der endnu en kasse med breve, pakker, ugeblade og aviser hjemmefra. Det betyder mere, end man måske lige skulle tro, når man tænker på, at det hver dag er muligt at sende mails, SMS og ligefrem tale med dem derhjemme.

Alligevel er det fedt at få en pakke med slik, en bog, et par nye løbesko - men allerbedst, når der I pakken også ligger en hilsen fra dem derhjemme. Jeg kan derfor kun opfordre alle til at sende breve og pakker herned - og meget gerne via Tyskland. Det går nemlig lidt hurtigere for den tyske post end for den danske. Måske fordi vi nu engang udgør en lille del af en tysk enhed. Adressen står nederst.

Seniorsergent C. L. deler post ud til de forventningsfulde.

Oversergent Rietveld får et skud sladder.

Ankomsten af de mange breve og pakker skete i øvrigt samtidigt med, at tre af vore patruljer endnu engang var draget ud i Badakhshans bjergrige landskaber. Denne gang til de yderste distrikter, som vi forventer vil blive lukket på grund af sne i løbet af oktober eller november.

Det gælder derfor om at få afsluttet alle de mange små projekter på skolerne og i landsbyerne nu. Næste gang vi kigger forbi bliver for nogle af områdernes vedkommende først til maj eller juni næste år. Så længe bliver sne - og især mudder - liggende i nogle af distrikterne.

Mere om vejsidebomber
Når patruljerne returnerer, er bilerne i lejren i mellemtiden blev forstærket med udstyr, der skal være med til at minimere ricisiene for overhovedet at blive ramt. Arbejdet, der udføres af tre mekanikere fra Hærens Hovedværksted i Hjørring, har stået på nærmest i døgndrift de seneste tre døgn.

Det skyldes dog ikke, at vi skal bruge alle bilerne her og nu, men at de tre mekanikeres fly ud af Feyzabad afgår i morgen - og at man herude hurtigt lærer at blive klar til næste fly - der er nemlig op til en uge eller mere imellem flyene.

De tre mekanikere fra Hærens Hovedværksted - og de ser slet ikke ud til at være trætte.

Do's and dont's
Som altid slutter vi med lidt sjovt nyt fra patruljerne. Denne gang med en hilsen fra oversergent Frederiksen, der var blevet lidt træt af nogle meget pågående lokale. Oversergenten valgte derfor at besvare det, der tydeligt var et spørgsmål fra en lokal mand, med det samme "ja - ja", som vi nok alle kender fra ferierejser, når en sælger på en strandpromenade under en chartertur bliver for irriterende.

Imidlertid havde oversergentens "ja - ja" den overraskende konsekvens, at den lokale mand tog en af patruljens stole og gik med den. Så lærte vi det… - og den lokale mand lærte derefter, at en handel ikke bare er en handel. Det lykkedes nemlig patruljen med møje og besvær at få stolen tilbage igen.

Det var alt for denne gang. Det går godt.

--

Postadresse via Tyskland
Bemærk at det ikke er portofrit.
 
Navn
DANCON/FEYZABAD
FELDPOST
D-64298 DARMSTADT
TYSKLAND