Uge 10 ved den danske bataljon i Irak

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Hans Christian Skaanning, presse og informationsofficer

Der har været et par hektiske perioder i vores månedlange ophold i Sydirak, som det næppe kan have undsluppet nogens opmærksomhed i fædrelandet med den forlængede vinter. Fire uger er ikke lang tid, når opgaven lyder på 30 i alt, men flertallet her har følelsen af at være gamle i gårde allerede.

Rutiner som den obligatoriske håndvask i det fri foran døren til cafeteriaet, indkøb af snolder, smøger og nyttigt nips i PX'en ("Post & Exchange", et gængs amerikansk militærudtryk for en butik i lejren) og de lange arbejdsdage ligger i marven på samtlige ranke rygrade nu.

I dag hørte jeg Christian, den gode chef for CIMIC, godmodigt omtale rundgangen mellem kontoret, cafeteriaet og beboelseskvartererne, som "Bermuda-trekanten".

Fredagens ugebreve vil fremover fortrinsvis være skrevet af bataljonens underafdelinger, som går i dybden med deres del af bataljonens arbejde. Denne gang lægger RUD, panserinfanteristerne, spejdereskadronen, militærpolitiet plus stabs- og logistikkompagniet ud med egne, indledende beskrivelser af, hvad deres lange arbejdsdage går med - i og udenfor Camp Danevang.

Rebuilding Unit Denmark
RUDs opgave er i grove træk at udtænke og gennemføre projekter til støtte for udviklingen af lokalsamfundet i det danske ansvarsområde. Desuden moniterer vi projekter for udenrigsministeriets styringsenhed i Basra.

Rebuilding Team 1 (vi har fem i alt) er i gang med Operation Skrald i Al Hartha. Et projekt som skal rydde gaderne for affald. Ligeledes arbejder RT1 på renoveringen af Al Asaafi broen over Tigris. I den forgangne uge har teamet haft adskillige møder med entreprenører både her i lejren og i Basra.

Det giver os dog fortsat problemer i Al Hartha, at guvernøren i Basra, i modstrid med den nationale regering, har forbudt lokale at arbejde sammen med de danske styrker.

RT2 knokler med flere projekter, såsom færdiggørelsen af en bro, afslutningen af en sportsplads, opstart af analfabet-undervisning og computerkurser for offentlige ansatte. Af mindre projekter kan nævnes lysanlæg på 10 skoler i Al Thegar.

Broprojektet mangler 15 meter for at være fuldført, men når det er gjort, har de lokale irakere også fået en meget fin gangbro over floden Tigris.

Inden længe lægges de sidste brofag over Tigris, så de lokale beboere lettere kan komme rundt

Sportspladsprojektet i Al Qurnah er også et projekt overtaget fra hold 6, men desværre kan RT2 ikke få det afsluttet grundet situationen i området. Projektet er fortrinsvis til unge for at få dem væk fra gaderne og over til at dyrke sport i stedet.

Analfabetundervisningen skal til at startes op i Al Thegar området. Cirka 160 analfabeter skal have undervisning i læse/skrive og orientering om det almene samfund. Projektet, som er et pilotprojekt, forventes at tage ca. tre måneder.

Computerkursusundervisningen for offentlige ansatte er i opstartsfasen. Det går ud på at undervise folk i tre forskellige IT kurser og få installeret internet på alle offentlige kontorer i Al Qurnah. Også her kører samarbejdsrelationerne på vågeblus.
 
RT3 er gået i gang med at kontrollere skoleprojekterne i Al Medinah. Her har man udvidet tre skoler med hver to klasseværelser og bygget nye toilet-faciliteter ved den ene. RT3 har som de øvrige lidt problemer med arbejdet i området da byrådet nok er venligt, men ikke særlig samarbejdsvilligt for tiden.

I nabobyen Talhah går samarbejdet derimod meget bedre. RT3 bliver ved hvert byrådsmøde budt velkommen med smil. Ved sidste møde fik RT 3 forevist tre skoler, der godt kunne trænge til at blive renoveret. Mange af skolerne har basale mangler som ingen vinduer, ingen strøm, ingen inventar til undervisningen eller vand til børnene.

Byrådet i Talhah tager venligt imod RUDs folk og tilbuddet om tjenester i byen.

Mange af skolerne er delt op, hvilket betyder, at formiddagen bruges til at undervise drenge og eftermiddagen til at undervise pigerne.
RT3 har ligeledes været ude at kigge på en vandinstallation, der skal sørge for vand til indbyggerne i området. Ud af installationens fire pumper er to af pumperne gået i stykker, da de har været for teknisk komplicerede.
 
Generelt er indbyggerne i Talhah meget glade for danskernes hjælp. I den forbindelse skulle RT 3 hilse derhjemme og sige tak.

RT 5 er kommet på arbejde, da de har overtaget et kæmpe projekt gældende overrisling af marskområderne. I sin tid ødelagde regimet kanaler for at udtørre jorden og gøre den ufrugtbar. Dette ene og alene for at fastholde folket i et jerngreb.

Projektet løber geografisk langs floden Eufrat og videre sydpå langs floden Shatt Al Arab. Man forsøger nu at gendanne sluserne for at hjælpe marsk-araberne. Da udenrigsministeriet ikke har kapacitet til at monitere samtlige sluser, er RT5 blevet udset til at støtte.

Derudover har RT5 netop undersøgt mulighederne for en fiskesø til støtte for handicap foreningen i Talhah. Vi er selvfølgelig kun i opstartsfasen, men hvis projektet gennemføres, vil denne sø kunne hjælpe ca. 5000 handicappede.

Spejdereskadronen 
Spejdereskadronen er ved at finde rytmen efter en intensiv overdragelse og nogle lange dage i området med kontaktbesøg og patruljer med irakisk politi (IPS) og især den irakiske hær (IA).

Kommandodelingen har fået sat skik på materiel, køretøjer og administration og har allerede været ude at rulle med chefen flere gange.

Spejderdelingerne har været engageret i mange opgaver i området, så vi har stadig ikke haft tid til at få helt styr på alle kontakter og snedige steder, men vi arbejder hårdt på det. S

pejderdelingernes forandringsberedskab er højt - heldigvis - for der er endnu ikke en eneste patrulje, der er gået som planlagt, idet enten de lokale sikkerhedsstyrker, de lokale banditter eller foresatte altid finder noget nyt og spændende, som spejderdelingerne kan eller skal kaste sig over under patruljen.

Trætte og tilfredse spejdere tømmer vognen efter en lang dag på patrulje.

Irakiske politifolk er pt. ikke så villige til samarbejde, men meget interesseret i vores opbakning. Efter danske forhold er planlægningen af disse fælles aktiviteter en smule tilfældig, men vi bifalder, at der trods alt er en god vilje til selv at løse problemerne i området, og at IA i den forbindelse ønsker vores støtte i form af tilstedeværelse, monitering og show of force eller hvis nødvendigt egentlig indgriben.

Eskadronen gør dog meget ud af at fortælle de lokale sikkerhedsstyrker, at det er dem selv, der skal løse opgaven, ganske vist med os i baghånden til at påtvinge eventuelle banditter og sikkerhedsstyrker.

For tiden er det især udlevering/salg af brændstof, der kræver tilstedeværelse og en meget aktiv indsats fra IA, da desperat mangel på brændstof medfører stort postyr og til tider udløser deciderede stammekrige. Dette har i de forløbne uger givet spejderdelingerne en masse oplevelser at skrive hjem om.

Panserinfanteristerne
Kompagniet har i den forgangene uge gennemført eskorte af bataljonens øvrige enheder, der skal rundt i området og patruljering i vores område, Al Harta, med infanteridelingerne.

Kommandodelingen har vanen tro holdt vores køretøjer kørende og sikret, at vi får vores post og løn. 

Som I har kunnet følge med i i pressen, er der sket rigtigt meget siden vores ankomst den 7.-16. februar. En gang er vi blevet angrebet med en IED (vejside-bombe) uden at nogen kom til skade. Fire gange er vi blevet beskudt, hvor en af soldaterne fra 1. deling den 5. marts blev såret i underbenet af et skud.

Det er naturligvis noget, der fylder en del i vores hverdag. Lad mig i den forbindelse sige, at alle er ved godt mod og soldaten fra 1. deling slipper forventeligt uden fysiske mén.

Panserinfanteristerne tjekker ruten på kortet under partuljering i området forleden

Militærpolitiet
Fra vi ankom til Irak, har vi brugt meget af vores tid på at finde os tilrette i lejren såvel som i området. Det vil sige, at vi har prøvet at gøre vores ti kvadratmeter så personlige som muligt, så vi kan føle os "hjemme". Billeder af dem, der betyder noget for os, er hængt op, vores computere og andet mekanik er blevet installeret.

Vi har kørt mange patruljer rundt i alle afkroge af vores ansvarsområde. Vi har både været oppe ved den nordligste af vores irakiske politistationer samt været helt ude ved den iranske grænse mod øst.

Opgaven med at undervise, mentorere og monitere det irakiske politi (IPS) er indtil videre kun blevet løst gennem almindelige besøg på stationerne, men ingen undervisning endnu. Til dels skyldes dette, at de "berømte tegninger" også er kommet til Irak. Men det ser ud til, at der er en løsning på vej.

MPerne stiller op og fremviser den nyeste tilføjelse til deres vognpark

Vi har forsøgt at holde samarbejdet i gang ved bl.a. at besøge de forskellige check points, da den menige politimand ikke er synderlig påvirket af situationen. Trods den officielle udmelding om afbrydelse af samarbejdet med de danske styrker, har det dog været muligt at komme i dialog med de enkelte chefer på IPS-stationerne i vores ansvarsområde. Udbyttet har dog været særdeles forskelligt.

Når vi kører vores patruljer, ser vi mange glade, smilende og vinkende irakere ved vejsiden. Dette kan indikere, at vi stadig er meget vellidte og stadig velkomne.

Stabs- og Logistikkompagniet
Stabs- & Logistikkompagniet er bataljonens mest sammensatte enhed, med delinger der kommer fra flere af landets kaserner. Kompagniet varetager alle de opgaver, som det civile samfund støtter med derhjemme. Vi varetager den daglige drift af lejren og sørger for, at alle har de bedst mulige forhold. Kompagniet er delt op i seks sektioner, delinger og detachementer med hver sine specialområder.

Kommandosektionen varetager kompagniets daglige drift. Ordner løn, orlov, arbejdstid, udlevering af forbrugsvarer og andet materiel, som soldaterne skal bruge.

Forsynings og transportdelingen har tre mand, der hjælper ved depotet, og som modtager varer hjemmefra Danmark. Resten af delingen sørger for, at lejrens mange generatorer og brændstoftanke er fyldt op. De varetager al logistisk kørsel i hele bataljonens ansvarsområde. Delingen kan også støtte med at trække køretøjer fri og bugsere disse hjem. Deres vognpark kan sammenlignes med en stor vognmandsforretning.

Reparationsdelingen tager sig af vedligeholdelse af både kompagniets og bataljonens køretøjer. Det er en meget erfaren deling med mekanikere med hvert sit speciale. Mekanikerne arbejder stort set i døgndrift for at holde hele bataljonens køretøjer, materiel og elektronik i god stand, og de får støtte af deres forsyningsekspedienter, der sørger for, at der bliver bestilt de reservedele, der skal bruges.

De arbejder hårdt og længe på værkstederne, for materiellet og køretøjerne slides flittigt og kan ikke undværes længe ad gangen.

Sanitetsdelingen har den daglige lægedrift på lejrens infirmeri, og vi har fast to læger og to sygeplejersker i kompagniet. Det er læger og sygeplejersker, der normalt arbejder i Danmark, men har valgt at tage med ned i en periode for at støtte bataljonen.

Lægerne og sygeplejerskerne støttes af fem militært uddannede sygepassere.
Fire grupper i deres pansrede ambulancer kører ud sammen med de patruljerende enheder, og de nyder stor faglig respekt.

Telegrafdelingen er en lille deling på ti personer, og de varetager al kommunikation mellem lejren og Danmark. Samtidig støtter de bataljonen med ekspertise indenfor alle former for kommunikation.

Ingeniørdetachementet er den enhed, der varetager alle praktiske forhold i lejren. De arbejder med VVS, elektricitet, tømrer- og murerarbejde samt alle former for udbedring af etablerede ting i lejren.

Ved siden af den daglige drift af lejren, er der også en sektion som tager sig af alle former for ikke eksploderede granater helt tilbage fra Irak/ Iran krigen, der ligger mange steder i vores område. Dette er til fare for befolkningen og os, og derfor kører sektionen tit ud og får fjernet disse ting.