Uge 24 på KAF - Stadig fremad

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Velfærds- og forvaltningsbefalingsmand Eli Grønborg, MRP kontroller Steen og
forsyningsbefalingsmand B.B.

Endnu en update fra den store sandkasse, og humlen er stadig den samme: Langsomt, men sikkert skrider det frem. Nogle gange mere langsomt end sikkert, men når ugen er omme, kan vi som regel se, at tingene har rykket sig i positiv retning.

CISCEN har i denne uge flyttet vores V-SAT parabol, da den midlertidigt var placeret oven på nogle containere der tilhører briterne. Da de skulle bruge deres containere andetsteds, ja så måtte vores folk jo i gang med flyttearbejdet.

Først blev det til oven på kommandokontoret, men da Mikkel og co. havde forsøgt at få gang i forbindelserne hele tirsdagen og noget af natten med, måtte de revurdere placeringen af skålen. Onsdag blev der taget beslutning om, at man måtte forsøge at sætte VSAT'en på jorden i et forsøg på at fange signalerne.

Englænderne var ikke vildt begejstrede over udsigten til, at der skulle stå en parabol og flagre der midt i deres område, men den slags tager LD/CISCEN heldigvis rimelig køligt, så den kom ned og fredag var der signal igen.

Af andre begivenheder, der har præget vores uge kan nævnes Ramp Ceremony. Begrebet dækker over den højtidelighed, der bliver holdt, når en falden kollega skal æres og flyves hjem. I dette tilfælde en englænder og en amerikaner.

Ceremonien er af ca. en times varighed, og består kort fortalt af, at de forskellige kontingenter (nationaliteter) retter ind og gør honnør på hver side af flyets lastluge bagtil, og danner derved en allé, hvor kisten bliver båret igennem akkompagneret af sækkepibemusik.

Afhængig af, hvilken nation den faldne soldat er fra, bliver der måske sagt et par ord af en feltpræst, hvorefter lugen til flyet lukkes. Paradedeltagerne føres væk og frigives til daglig tjeneste. Os der gør tjeneste i disse områder synes selvfølgelig, at det er for ofte vi sender folk hjem på den måde, men på positivlisten skal det nævnes, at der ingen danske tab har været i de sydlige provinser.

Ellers går tingene sin efterhånden vante gang i KAF. Mekanikerne arbejder hårdt for at komme på plads i LOG-parken, men har måttet se tingene tage et skridt tilbage, idet en britisk truckfører kørte ind i deres nyopsatte arbejdstelt. Det var lige før sektionsfører Staal hidsede sig op, forlyder det.

Heldigvis har Jesper FEKS (forsyningsekspedient) så meget arbejde med sine reservedele, at Ole VMEK (våbenmekaniker) og Bjarne MMEK (motormekaniker) ikke skal dreje mange gange rundt om sig selv, før de bliver sat i arbejde, men sådan vil de vist også helst have det.

I FS & DEP SEK (forsynings- og depotsektionen) bliver der også arbejdet igennem, og de får kørt nogle hyggeture med lagerammunitionen. Således har de to gange stået op før en vis herre får sko på for at levere ammunition til afsendelse - begge gange har de måttet køre det tilbage i bunkeren, fordi der alligevel ikke var plads på flyet. Heldigvis har de tid til også at plukke varer nede i depotet, således at de andre danskere i Afghanistan også kan få nogle stumper.

Det var også ugen, hvor logistikken rigtigt skulle i gang.
Det startede med, at Nick fra DANILOG kom til KAF for at se, hvor langt vi var nået med at overføre det gamle lager til det nye.

Da vi havde styr på det, tog Steen og Nick til CB (Camp Bastion), hvor de skulle være med til at starte deres lager op.

SAP-guruer fra nær og fjern diskuterer forsyningsvejene.

Flyveturen derud blev lidt længere end beregnet, da piloten valgte at flyve tilbage til KAF på grund af, at der var sandstorm. Det skal siges, at han næsten havde landingshjulene på banen, inden han tog beslutningen, så det var en noget mærkelig fornemmelse, da han gik i luften igen. Nå, men da vi så kom tilbage til KAF, havde vi lige tid til at få lidt morgenmad, inden vi igen skulle i luften.

Det blev til en noget lang flyvetur, da vi skulle op kl. fire, og først var i CB kl. 1130. Normalt tager det 40 min. at flyve derud.

Nick skulle være derude hele ugen, og Steen tog tilbage allerede dagen efter, da der jo lå en del arbejde med at bestille forsyningsgenstande i Danmark.

Chefen og Eli Grønborg tog også til CB, hvor de skulle koordinere forsynings-, terminal-, post- og ammunitionstjenesten. Tilbagerejsen blev en helt speciel oplevelse med flyaflysninger, afvisning på rampen til flyveren og ikke mindst omlægning af flyvningerne blandt andet på grund af dårligt vejr. Turen endte med tre dages forsinkelse med at gå via Bagram over Kabul til Khandahar. Hep Hey.

Det er så småt lykkedes at få hul på velfærdspakningerne, herunder at etablere et velfærdstelt. Netop nu udestår blot at få 220 volt til teltet, så vil der kunne ses DVD, spilles playstation, hygges og så videre. Desuden mangler vi fortsat vores TV-container, så der kan trækkes signaler fra dansk TV og radio.
 
I forrige uge fik vi vores 25 cykler. De var kærkomne, og straks de efterfølgende dage "legede" Eli Grønborg cykelsmed. Alle cykler skulle samles, hvilket i sig selv ikke er vanskeligt, men utrolig tidskrævende.

De nysamlede cykler inden deres ilddåb.

Søndag den 11. juni var der annonceret Tour de KAF, DK. En lille bane velegnet for mountainbike var udlagt, og ti mand tog ufordringen op. Det skulle snart vise sig, at banen, trods den minimale distance, var relativ hård. Ikke mindst var passagen af Hesco-trappen udmattende, men de fleste måtte dog "melde syre i benene" da beachvolleybanen skulle passeres på langs.

Rønne vandt i fin stil. MH som i sidste sving overhalede BB blev toér, vel at mærke fordi BB ikke kunne holde sig på hjulene.

"Pantani"-Rønne sætter tempoet. Bemærk B.B. som nr. 2 stadig ikke er væltet.

Som afsluttende bemærkning skal det nævnes, at de fleste "gamle" fra hold 9, nu har mindre end 2 måneder til hjemrejsen og det er de selv rimeligt godt tilfredse med :.