Ugen hvor nogen holdt hånden over PRT'et

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af kaptajn Ratzow, sektionsfører MOT 2.

Projekter skal afsluttes, og de sidste og fjerneste byer skal besøges. Dette er dog ikke sket helt uden modgang.

Stemningsbillede fra MOT 3's patrulje til distriktet Wakhan. Landskabet derude er afsindig flot og varierer hele tiden.

MOT 3 og CIMIC med konstabel Sverre og major Jens vendte i denne uge tilbage fra otte dages patrulje til distriktet Wakhan, der grænser op til både Tajikistan, Pakistan og Kina. Wakhan udgør "fingeren" på det afghanske landkort.

Der blev både besøgt grænseposter, set på skoleprojekter og holdt møder med alle de forskellige "village elders" (svarer til borgmestrene hjemme i det danske).

Konstabel Sverre, overkonstabel Simon samt kaptajn Nicolai og tolk, poserer sammen med afghansk Border Police og lejet æsel på vej til Kina.

Der blev dog også tid til en lille ekspedition mod Kina - MOT 3 nåede ikke helt derud (eller bare halvvejs for den sags skyld), men vi på hold tre kan da i hvert fald bryste os af, at vi nu har været længere ude i Wakhan end både hold 1 og 2.

Sådan! En del af vejene i Wakhan var i øvrigt oversvømmede, ligesom vandstanden i floderne var steget en del, hvilket betyder, at MOT 3 efter sigende er vendt tilbage til lejren med mindre "vandtraumer" efter deres strejftog i området.  

 

Når uheldet er ude, er det godt, at man har følgeskab af den gamle koldkriger major Jens og mekaniker Tommy, der med lidt hjælp fra resten af patruljen fik klaret ærterne. MOT 3 kan ikke stoppes ...

Mandag kørte MOT 2 mod Zebak for at informere om, at det planlagte skoleprojekt var godkendt, forsvaret og udenrigsministeriet havde nemlig sagt ja til at donere penge til forskelligt skolemateriel. Ca. to km før hovedstaden i distriktet gik det dog galt, da det forreste køretøj skred ud over kanten.

Efter nogle hektiske minutter var situationen dog under kontrol. Status var, at bilen var faldet ca. 10 meter ned, to mand var kommet lettere til skade, begge havde slået ryggen. Men skaderne blev dog vurderet til "kun" at være knubs. For en sikkerheds skyld blev der kaldt MEDEVAC (MEDical EVAcuation), og to en halv time senere kom helikopterne fra Termez i Usbekistan.

 

Umiddelbart efter uheldet var behandling af de sårede første prioritet.

Som regelmæssige læsere af ugebrevet nok ved, er det ikke første gang, de tyske helikoptere er kommet os til undsætning. Og det må nok siges, at vi efterhånden er blevet ret glade for dem. Helikopternes anvendelsesmuligheder i disse bjergrige områder er ganske enkelt uden sammenligning. 

Efter at de to tilskadekomne var blevet fløjet væk, ankom MOT 3. De var blevet omdirigeret fra deres patrulje i Wakhan og mod ulykkesstedet. De kunne således hjælpe med at få styr på det væltede køretøj.

Vores venner i luften, røgen er til at markere landingsstedet.

Samme aften fik vi melding fra Camp Feyzabad, om at de to var kommet på det tyske hospital i Kunduz. Og til vores lettelse kunne de også informere om, at de begge var OK. De skulle dog en tur til Kabul for at blive undersøgt igen.
 
Dagen efter var det primære mål at få flotbragt køretøjet, og få det bragt hjemad. MOT 3 tog sig af at få det havarerede køretøj hjem og udlånte velvilligt en af deres biler og to folk, således at MOT 2 kunne få gennemført det, de var kommet for.

Samme aften kom vi alle til lejren, og chefen kunne give os de sidste informationer om de to tilskadekomne. Meldingen lød på, at de begge var OK. Sergent Kenneth vil komme tilbage til Feyzabad med den første helikopter, og konstabel Jon ville blive fløjet til Danmark for at blive kontrolleret på Rigshospitalet.

Det sidste var dog udelukkende en sikkerhedsforanstaltning, og han har på tlf. fortalt, at han har det godt, om end stadigvæk noget øm

Fredag blev lejren endnu engang beskudt med raket, men som tidligere, heldigvis, uden at lejren blev ramt. Efter en times tid på gangen, kunne vi lægge os til at sove igen.

Tiden bruges forskelligt mens vi venter på at alarmen bliver afblæst.

Lørdag var dagen, hvor vi skulle holde det kvartårlige PRT Games, det består af en strid mellem de forskellige enheder og nationer med discipliner som øksekast, træk af bil og meget mere.

MOT 2 skulle dog på en patrulje i nærområdet, inden den kunne deltage i festlighederne. På vej hjem fra patruljen kom der melding om, at en lokal havde fundet en vejsidebombe. Da vi alligevel var i nærområdet, tilbød vi vores assistance med at sikre området.

Andre PRT enheder blev ligeledes sendt ud for at hjælpe det lokale politi med undersøgelserne. PRT Games blev udsat, men festen om aften var der dog ingen, der ville aflyse.

MOT 4 er i skrivende stund på vej hjem fra Shegnan distriktet, dog lidt tidligere end forventet. De havde nemlig fået de forkerte støddæmpere på deres biler, og med otte defekte støddæmpere på to biler, er det kun en mulighed: At vende om.

Mange hilsner fra Camp Odin.