Varme, vellidte soldater og petanque

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af P. Heien major, chef for adjudantursektionen samt
presse- & informationsofficer

Så gik endnu en uge i Kosovo. Denne uge brød rutinerne med et regimentschefsbesøg og ikke mindst monitering af en serbisk mindehøjtidelighed, der kunne få indflydelse på sikkerhedssituationen. Som forventet og ikke mindst håbet, gav denne dag ingen nævneværdige problemer.

Til gengæld blev dele af planerne afprøvet og erfaringer noteret. Varmen tog virkeligt fat og både lokale og soldater måtte justere aktivitetsniveauet for ikke at dejse om. På turene rundt i ansvarsområdet fik man ofte lyst til at lade sig afkøle i vandløbenes kolde vand ligesom de lokale. 

Sommerferiebørn nyder det kolde vand

Mødevirksomheden for teamet var uberørt af varmen, og de obligatoriske talsmands-, sikkerheds- og kommunemøder blev gennemført. Det lokale kontor i Skenderaj har fået en ordentlig omgang og fremstår nu noget mere præsentabelt. Naboskabet med de lokale er godt, og de er yderst behjælpelige med at modtage beskeder, når teamet ikke er til stede. Den gensidige tillid er stor.

En hyggesnak med naboerne i Skenderaj

Her, godt fire måneder inde i missionen, begynder man så småt at føle sig "hjemme" i lokalsamfundet. Vi er stadig meget vellidte. Ikke mindst børnene viser deres glæde ved vores tilstedeværelse. Ofte må vi stille op til fotografering for at gengælde denne venlighed. Vi husker altid at medbringe et billede til familierne næste gang, vi besøger dem. De små ting gør bestemt også en forskel.

Kasper, en stolt Kosovo-albansk dreng og Brian
 
Vi har altid haft et godt samarbejde med andre enheder i bataljonen og er nu begyndt også at slå dem i den sindsoprivende og ekstremt fedtforbrændende ekstremsport - Petanque. Det er æren og retten til at håne, der hver uge står på spil.

Pulsen og koncentration er høj

Operationssektionen på arbejde
Ugen startede meget hektisk for operationssektionen. Onsdag til fredag var der planlagt en større øvelse udenfor eget ansvarsområde for bataljonens kommandostation og panserinfanterikompagniet.

Chefen, signalofficeren og træningsofficer to var på leave, og den noget reducerede sektion bestående af operationsofficeren, ingeniørofficeren og træningsofficer et havde knoklet weekenden over for at få alle planer færdige til tiden. Chefen ville komme tilbage fra leave sent mandag aften, og operationsofficeren skulle af sted på leave tidligt tirsdag morgen.

Operationsofficeren havde således stået for planlægningen af øvelsen, men det var chefen, som skulle stå for gennemførelsen, og der var ikke meget tid til at overdrage planer med videre. Nu gik det imidlertid ikke værre eller bedre, end at øvelsen blev aflyst mandag aften.

Samtidig med det blev bataljonen befalet i første fase af en forberedt plan til at imødegå uroligheder i ansvarsområdet. Det medførte, at kompagnierne skulle udvide antallet af patruljer, og at der skulle planlægges på at overgå til næste fase. Chefen var derfor kun lige stået af leave-bussen kl. 23.30, da han et øjeblik senere indfandt sig på kontoret for straks at blive kastet ind i situationen.

På kontoret knoklede han igennem indtil klokken fire morgen for derpå at gå i seng og stå op igen klokken seks. En lidt hård opstart ovenpå en velfortjent leave. Fase et blev aflyst tirsdag aften, og kompagnierne overgik igen til normal patruljering.

Resten af ugen er forløbet stille og roligt uden de store opgaver for sektionen. På trods af dette er der alligevel blevet svedt en del på kontoret, da vores aircondition er i stykker og derfor virker som varmeapparat i stedet for at køle - ikke særligt fedt i 35 graders varme!

En slange i lejren
Efter fjorten dage under næstkommanderendes kyndige ledelse er chefen og vores kommandobefalingsmand endelig vendt tilbage fra leave.
 
Det betyder, at nu er det sket med at rutte med det varme vand og spise nutella madder på kontoret.

Vejret har været fabelagtigt i det sidste lange stykke tid. Termometeret har vist ca. 40 grader, så folk har fundet sig godt tilrette foran aircondition.

Selv slangerne søger tilflugt for solens varme. En ca. en meter lang slange havde søgt tilflugt foran våbenkammeret, så Camp måtte i gang med "det store slangetæmmer nummer" til stor begejstring for den store forsamling tilskuere.

Efter en hård kamp måtte slange se sig overmandet af næstkommanderende, PG fra Camp og to fejekoste. Slangen måtte desværre lade livet.

Forleden blev vi vidner til et imponerende tordenvejr. Det lynede og tordnede, så man troede, at det var løgn. Et lyn fik da også forvildet sig ned i lejren og fik taget livet at en del elektronik. Kosovo kan levere noget imponerende uvejr i forhold til hjemme i Danmark. Fastlandklimaet og de omkringliggende bjerge er med til at gøre det til en imponerende oplevelse.

Buen er spændt til det yderste.

En koncentreret major T. V. Nielsen har netop sluppet pilen. Sseniorsergent J. Rasmussen i dyb koncentration.

Lørdag d. 1. juli havde bataljonen for en tid skiftet skydevåben og patroner ud med bue og pil. Dog ikke som et nyt spareprojekt, men til afholdelse af COR mesterskaberne i bueskydning. Alle enheder fra bataljonen var repræsenteret, og alt i alt var der 16 personer, som deltog i arrangementet. Flere deltagere fandt dog undervejs ud af, at det ikke var så let at ramme den ellers forholdsvis store skive.

Sammentælling af point foretages af medarrangør overkonstabel-1 M. L. Nielsens (t.h.) kyndige øje. I Danmark er han en af de få, som må gå på jagt med bue og pil.

De fire deltagere, som skilte sig ud fra "flokken" og kom i finalen, lå alle meget lige, og det var først på de sidste pile i finalen, at afgørelsen faldt. Vinder af dysten og "den gyldne pil" blev major P. Heien, skarpt forfulgt af overkonstabel af 1. grad F. J. R. Nielsen på 2. pladsen og seniorsergent J. Rasmussen på 3. pladsen.

Dagens 3 bedste, fra venstre mod højre, overkonstabel-1 F. J. R. Nielsen, major P. Heien, seniorsergent J. Rasmussen.

Regimentscheferne kom forbi.
Søndag d. 25. juni kom regimentscheferne fra Danske Artilleriregiment, Jydske Dragonregiment og Ingeniørregimentet samt Garderhusarregimentet på et tre-dages besøg for at besøge deres personel. Der var planlagt et besøgsprogram for dem, så de kom til at tale med så mange af deres soldater som muligt.

I samme forbindelse havde regimentscheferne fået en time hver, hvor alt det tjenestegørende personel fra deres regiment var samlet, således at vi hernede kunne følge med i, hvordan arbejdspladsen derhjemme udvikler sig, mens vi er væk.