[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af J. M. S. Kristensen
kaptajn

Efter måneders træning i Varde, er holdet vel ankommet til vores lejr i Chaghcharan. Lejren, som er en teltlejr, ligger i 2300 meters højde på kanten af Hindu Kosh bjergene. Terræn kan bedst beskrives som bjergørken, hvor alt er barsk/gold med masser af sten, klippestykker og det fineste rødebrune sand. 

Lejren kan uden problemer bruges til den næste Mars-film, da den røde farve lyser op overalt. Ind i mellen dukker da også den ene lille oase op efter den anden - typisk i nærheden af en af de mange floder, som går gennem vores provins.

Den forgangne uge har staben fået overdraget fra hold 2. Vi har haft masser af foredrag, introduktioner og møder ude i byen. Vi forsøger at falde ind med det samme eller som min litauiske kollega beskrev det overfor for mig: "Be part of the team".

På alle måder er vi blevet modtaget med åbne arme med et ønske om, at vi skal arbejde sammen om den samme opgave. Det være sig litauerne, croater, islændinge, briter og vores amerikanske lejrfolk. Alle er ved godt mod og glæder sig meget til at gøre en forskel.

Vores kørende patrulje har allerede været af sted på første "joint patrol". "Joint patrol" betyder blot, at flere nationaliteter arbejder sammen om den samme opgave. Denne gang kørte kaptajn Martin og hans team sammen med en litauerisk patrulje. Kaptajn Bo fra det gamle hold 2 kørte også med og viste dem området, som vores patrulje skal køre i.

Der findes godt nok kort over Afghanistan, men det er vist nok et stykke tid siden, de er blevet opdateret i vores område. Tak til kaptajn Bo for lige at tage en tørn mere med patruljen.

På falderebet er der blot en stor hilsen til alle derhjemme, som vi må undvære det næste halve år.