Verdens ende - første møde med Camp Bastion

INGENIØRDETACHEMENT, ISAF STAGE III
Nyhedsbrev nr. 5, 21 maj.

Af Henrik Holm & Henrik Madsen

Vi havde hørt mange ting om Camp Bastion fra bataljonschefen og premierløjtnant  Iversen, der var derude i marts, men Camp Bastion skal opleves. Dette sted er helt unikt, og blev lynhurtigt døbt til "svedekabinen".

Hvis jorden havde været flad, er vi sikre på, at vi ikke skal køre ret meget længere, før vi kører ud over kanten. Området er fladt som en pandekage, og et fint fem cm lag støv, der bedst kan sammenlignes med mel, dækker de områder, der endnu ikke er blevet etableret/bebygget.

Der var dog nogle, der mente, at dette støv kunne blive anvendt som "Nilens jord". Så hvis nogen bliver overrasket med gaver med påskriften "Nilens jord", kan det godt være, at I har grund til at blive lidt skuffede.

Der er allerede mange soldater i lejren, og store dele af lejren er som tidligere nævnt etableret. I den del af lejren, hvor vi blev indkvarteret, stiftede vi bekendtskab med det engelske feltkøkken, som vi kun kan rose. Hver dag udrettede de små mirakler på gasblus og lavasten.

Der duftede altid af mad, og der blev budt på kartofler og brun sovs, traditionel engelsk morgenmad med "bacon and eggs", frisk frugt og ikke mindst koldt mælk, der næsten levede op til dansk standard.

Dagene i Camp Bastion gik med opmåling af den danske lejr, klargøring af arbejdsområde, bygning af tømmerkonstruktioner, samt udpegning af de områder, vi senere skal bruge til opmagasinering, velfærd og parkering, når de resterende danske soldater ankommer til området.

Svedekabinen
Som tidligere nævnt blev stedet hurtigt omdøbt til svedekabinen, og som om der ikke var varmt nok i forvejen, skulle Schneider også bære skærebukser i forbindelse med opskæring af alt tømmeret. Så hvis der ikke var varmt i forvejen, blev der det i hvert fald i dette par bukser.
 
For at blive færdige med opgaverne, blev alle nødt til at tage del i arbejdet, selv kaptajn Madsen blev sat i sving med samling af rammer med vinkelbeslag og kamsøm. Efter at have slået flere "tusinde" søm i, måtte huden på kontorfingrene give op, hvilket gav sig udslag i et par vabler. Herudover kunne han også godt lige have brugt en ny tommeltot, efter et par fejlslagne slag med en lægtehammer.

Som nævnt er der lidt varmere i Camp Bastion end det, vi tidligere har været udsat for. Det betød, at vi udvidede siestaen med en time. Denne blev brugt på en lille "morfar", lidt kortspil, og så var der T.N.S. der valgte at brug denne time til lidt ekstra motion på en "gårdtur" inden for "Hesco-en" i det lille indkvarteringsområde. Til sidst, men ikke mindst, nød flere solens stråler. Det overraskede dog nogle, at den ikke selv slog fra efter 20 minutter, som i et godt dansk solcenter.

Et lille eksempel på hvorfor der er hastighedsbegrænsninger i Camp Bastion. 
Et blik ud over det midlertidige arbejdsområde i Camp Bastion. 

30 års fødselsdag.
Vores alle sammens oversergent Mortensen havde valgt at fylde 30 år på denne af hans efterhånden mange deployeringer med det danske forsvar. Han havde frygtet dagen - med god grund! Lejren havde længe summet af rygter om, hvordan vi nu ville fejre den. Store peberkværne, peber i rå mængder, buksevand, fiksering til feltsengen ved hjælp af gaffatape med mere.

Men sådan gik det slet ikke - i hvert fald ikke i starten. Så Mortensen begyndte at slappe lidt af. Morgenkaffe på sengen, et par gaver købt i den amerikanske PX til middag og så en fødselsdagssang.

Mortensen blev så lettet, at han bød på en Cola hen på aftenen - og så skete det. Et raskt førergreb - og så blev han rigtigt fejret!
Kære Henrik, et stort tillykke fra konstruktionskompagniet og 3 ingeniørbataljon.

Lokalt fremstillet peberkværn.
Gavehøsten - en sammenklappelig lænestol og et kaffekrus.

Endelig en forandring i vejrudsigten
- men ikke til det bedre!
Det må være let at være en "Voldborg" i det sydlige Afghanistan: "Og vejret de næste fem dage, solskin, let til frisk vind fra skiftende retninger og temperaturer på 45 til 50 grader om dagen og 25 til 30 grader om natten".

Den 16. maj var der dog et kortvarigt skifte i vejret. Det begyndte at blæse op fra vest og pludselig var alt dækket af sand, sand og atter sand. Det krøb ind alle steder, og snart var alt udrustning m.m. dækket af et pænt lag støv. Det varede en halv dags tid,og så stod den på sol igen. 

Vores lejr 16. maj over middag.

Eksotiske dyr
Blandt de lidt ældre ingeniørsoldater har der gennem mange missioner til eksotiske steder i det sydlige Europa, Asien, Mellemøsten og Afrika bredt sig en noget speciel - nogen vil formentlig sige perfid - fritidsbeskæftigelse.

Bevæbnet med lygter og store glas eller plastik flasker roder de rundt blandt store sten og andre gemmesteder i håbet om at finde eksotiske dyr, de kan samle sammen til det terrarium, der altid bliver tilvirket under ingeniørernes missioner.

Forleden aften gik det dog noget nemmere. Smedens skarpe blik fangede på en 1/100 af et sekund et kryb, der var på vej ind under Svendsens seng (Svendsen var ikke til stede, så han ved ikke hvad han gik glip af!). Straks gik den vilde jagt.

Svendsens ejendele blev flået fra hinanden, og byttet blev et flot eksemplar af racen "Camel Spider" - et kryb, der efter sigende godt kan lide at mæske sig med et menneskes næsetip eller øreflip, gerne mens mennesket sover!

Under stor opstandelse skred storvildtjægeren Smeden gennem lejren og fremviste stolt sit bytte. Smeden synes dog, det var lidt synd for hans nye kæledyr, så det skulle da naturligvis have selskab. En større jagtstyrke blev tromlet sammen, og Smedens kæledyr fik en legekammerat. Eller var det blot et forfriskende måltid mad, for næste dag havde Camel Spideren spist sin nye legekammerat.

Hvordan skal det ikke gå, når disse "dyrevenner" snart er samlet i den store ørken, hvor udvalget af slanger, skorpioner og andet kravl er væsentlig større? Der vil formentlig gå sport i, at få en større samling, end den der blev samlet sammen på hold 0 i Irak - og det siger ikke så lidt.
 

På vegne af ingeniørdetachementet på Tour de Afghanistan

Henrik Holm / Henrik Madsen