Besøg skabte "ny mode"

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer.

Den danske styrke i det sydlige Afghanistan løser i øjeblikket en opgave i Helmand provinsen. Opgaven er at tage kontakt med lokalbefolkningen og beskytte dem mod taleban terrorisering, endvidere er opgaven at stoppe taleban aktivitet i området.

Til det formål pejler ARTHUR-radaren fjendtlige morterer og videregiver data til en engelsk ildleder, der så dirigerer engelsk artilleri. Dette er til støtte for enheder, der bekæmper taleban i forsøget på at fortrænge oprørerne, så lokalbefolkningen kan leve i fred.

På de fremskudte baser lever englændere og danskere side om side under forhold, der ikke kan sammenlignes med dem i Camp Bastion. Blandt andet er der ikke de samme påklædningsbestemmelser, og man kan godt risikere at møde en englænder i badebukser, sandaler og en automatriffel hængt om halsen. Hos danskerne står den for det meste på afslappet sommerpåklædning, det vil sige de af forsvaret udleverede shorts og t-shirts (på magisk vis begyndte mandskabet at gå i lange bukser og T-shirts, da de fik besøg, men jeg har luret jer gutter!)

ARTHUR-delingen har det godt med bekvemmelighederne i Bastion, men har ikke noget mod at komme ud i den fremskudte base og hjælpe vores engelske allierede.

- Det er godt at komme ud og få skidt under neglene, og englænderne har vi et fint samarbejde med. De er glade for at have os her, og vi er glade for at være her. Det er meget godt at udføre et job, der værdsættes, siger kaptajn Kenneth fra ARTHUR-delingen.

Chinook-helikopter lander ved fremskudt base.

Vejret er meget omskifteligt, og på den fremskudte base er der ikke de samme flotte telte som i Camp Bastion. Radardelingen har døjet lidt med vejret - nogle gange er det koldt og andre gange varmt. Der er ikke udleveret vinterudrustning til alle, og det er frustrerende for mandskabet, der bemander radaren. Humøret fejler dog ikke noget.

- Vi klarer os, så godt vi kan, og når det har været koldt om natten, så har vi foret soveposer og de små telte af myggenet med plasticposer. Nogle har lagt plasticposer over fodenden af soveposen, når det har regnet, siger Kaptajn Kenneth.

Med radaren summende i baggrunden kan det godt blive en anelse kedeligt for dem, der ikke er på vagt, men så aktiverer de sig på andre måder.

- For at bruge tiden til noget fornuftigt har vi bygget det flotteste velfærdstelt med tavler til nyheder og sportsresultater, beretter kaptajn Kenneth stolt.

For det utrænede øje ligner ARTHUR-delingens velfærdstelt nu mest en velfærdshule …selv om det er en meget flot en af slagsen. Der er gravet mange skovlfulde afghansk stenet og støvet jord væk, og så er siderne bygget op med ammunitions-kasser. Over kasserne er spændt en kraftig presenning, der er holdt nede med sandsække.

Der spilles Risk i den eksklusive velfærdshule.

Ved velfærdsteltet kan man se endnu et initiativ fra ARTHUR-delingen, nemlig en velfærdstavle. På tavlen kan man se sportsresultater, og engang i fremtiden måske nyheder fra ind- og udland.

Kaptajn Kenneth hænger resultater på velfærdstavlen.

På basen er det vigtigt, at de værste kanter slibes af hos mandskabet, og at alle holder øje med hinanden, så ingen ubemærket hænger med næbbet over at være væk fra familie, kæreste og venner. Fra mandskabets side savner man en bedre forbindelse til Danmark og håber, det bliver bedre i fremtiden. På trods af det er der højt humør på den fremskudte base. Vittighederne og de venskabelige drillerier fyger gennem luften.

Radar-delingens mission opsummeres meget godt af kaptajn Kenneth:

- Vi var vidne til, at englænderne på en dag skød flere hundrede granater mod fjendtlige stillinger. Vi pejlede nedslagene med radaren og så, om de var præcise …det var de!