[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nikolaj Grunnet, Kaptajn, Presseansvarlig

Mandag den 2. april var en festdag i Camp Whiskey i Chagcharan. CIMIC enheden (civilt militært samarbejde), hvor det danske islæt udgøres af næstkommanderende Major Kenni, havde stablet et stort arrangement på benene til glæde for børnene fra det lokale børnehjem.


Dagens vært Kenni med de forventningsfulde børn i baggrunden

Børnehjemmet har 330 beboere og er et såkaldt "orphanage" dvs. primært et hjemsted for børn, der har mistet begge deres forældre. I realiteten er det dog kun halvdelen af børnene, der er forældreløse. Resten er anbragt på børnehjemmet, fordi forældrene ikke kan forsørge dem grundet den håbløse økonomiske situation, som mange indbyggere i Ghowr provinsen, for ikke at sige det meste af Afghanistan, lider under. Kenni og hans svende havde bestilt mad til alle ungerne hos det amerikanske kantineselskab KBR, som står for driften af lejren, og arrangementet startede med at alle børn blev bespist.


Afghansk dreng spiser vindruer med de store

Alle byens honoratiores var inviteret, og der var opstillet en scene, hvorfra der blev holdt taler, danset lokale danse og sunget sange. Dagen før børnehjælpsdagen var det den muslimske profet Muhammeds fødselsdag, og den overvejende del af talerne havde da også et stærkt religiøst præg, som det er skik og brug på disse kanter.


Børnehjemmets leder lytter til én af dagens mange taler
 
På børnehjemmet er der både piger og drenge i alderen 5 til 18 år. De små piger, som deltog i børnehjælpsdagen, var klædt i den farverige, afghanske nationaldragt, og de kom noget af deres mad i sække og bragte det hjem til deres ældre veninder på børnehjemmet.


Pigerne på første række

Drengene optrådte med at teaterstykke, hvis pointe var, at børnehjemmet er et godt og trygt alternativ til den barske tilværelse et hjemløst og forældreløst barn ellers kan se frem til i denne fattige og fjerne provins. Pigerne optrådte med en korsang, der ledte tankerne hen på "før søndagen" hjemme i Danmark komplet med indlagt solo og det hele.


Solisten (th) øver teksten igennem før den endelige sceneoptræden
 
Det gode arrangement blev afsluttet med en afskedstale, hvorefter samtlige børn med en gave under armen blev gelejdet gennem hovedporten og ud i virkeligheden, som ikke altid er lige rosenrød herude – på kanten af verden.