Byggeriet fortsætter… efter en skøn jul og et godt nytår

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af A. Jacobsen, oversergent, 3. Ingeniørbataljon, Irak

Så oprandt endelig den Store dag for hovedparten af 3 Ingeniørbataljon, nemlig dagen, hvor de i juleperioden skulle rejse hjem på en velfortjent leave.

For os der blev tilbage, var det nok med lidt blandede følelser, vi sagde farvel. Inderst inde er jeg sikker på, at vi gerne ville have været med dem, men omvendt havde vi også mentalt indstillet os på at blive hernede.

Projektledelsen havde udstukket forskellige arbejdsopgaver, som var blevet minutiøst gennemgået op til leaven. Vi vurderede, at opgaverne var relevante (og godtog dem), lige som tidskravene, der også så ganske fornuftige ud.

Ledelsen havde på forhånd været så "large" at give os en halv fridag henholdsvis den 24, 25. og 31. december. Okay, det lyder ikke af meget, men når alt kommer til alt; hva' pokker skal man også bruge fritiden til hernede.

Hvorledes de enkelte dage skred frem, vil jeg ikke trætte jer med, men der er alligevel et par hændelser der skal fremhæves. En af opgaverne var at få rejst de fem antenne-master. Selve forarbejdet med støbning af sokler med videre var for længst færdiggjort. Kranen, vi havde bestilt hos 38. Britiske Ingeniørkompagni, blev afhentet og arbejdet var ganske hurtigt overstået. Kranfører og hjælper er begge lokale og mestrede med sikker hånd at få rejst alle fem master.

Det største problem, jeg kunne se, var, hvorledes vi fik afmonteret krogen i toppen af masterne. Det blev nu ikke noget videre problem, da den lokale hjælper susede op i masten og frigjorde krogen. 25 meter er ikke meget vandret, men til gengæld lodret syner manden ikke af meget i toppen af masten. Alt foregik selvfølgeligt uden livliner eller andet sikkerheds-pjat. Jeg kan roligt sige, jeg havde ondt i maven, indtil han var nede igen. Det var lige "guf" for Arbejdstilsynet derhjemme.

Lige umiddelbar nord for vores nye lejr findes der en øst -vest gående luftledning.
Den har hele tiden været lidt af en torn i øjet på os, og vi har ofte talt om ikke den "bare lige pludselig" kunne falde ned af sig selv. Skæbnen ville, at vi havde lovet vores engelske venner lidt støtte med bæltegraveren (gravko).

Som sagt, så gjort, vores dygtige maskinfører (jeg nævner ingen navne R. S. Larsen) gik på opgaven med krum hals. Han rykkede ud med et drøn, men desværre var gravearmen løftet lidt for højt. Det resulterede desværre i, at kablet blev fanget og derved væltede hele to elmaster. Uheldigvis væltede den ene ned i tjekkernes nye perimeterhegn. Jeg kan roligt sige at der ikke var "høj cigarføring" hos dem. Enden på det hele blev, at vi dagen efter rykkede over til tjekkerne for at udbedre skaden. Alle var tilfredse igen.

Med hensyn til det ødelagte hegn, så var der pay back time et par dage senere. De lokale havde bestemt sig til at køre med meget højt læs under de i forvejen meget langt nede hængende kabler.

Imens det skete, stod sergent Holt og fuskede med en halvdød generator. Mindre en én meter fra ham lå der pludselig den sidste mast, der var tilbage i området, og flød. Nu lignede vores perimeterhegn eksakt det tjekkiske. Surt surt.

Julefreden sænkede sig over Basra, og julegildet skulle fejres sammen med de få danske, der er i området. Middagen var bestilt ved kokken i Camp Danevang, og maden kom lige på klokkeslæt. På slaget 18 kunne 20 mand gå til bords.

Spisestuen var fire sammenbyggede FAB's (beboelsescontainere), der til anledningen var festlig pyntet op.

Stor var spændingen, da termobeholderne blev åbnet. Var maden kold, er den ok, er der nok?

 Middagen var, en fyrste værdig. Flæskesteg, and, og medister, og de rigtige typer kartofler til. God fed SOVS og alt i gemyse. Sluttelig ris a la mande, som vor mor laver den. Der skal lyde stor tak til køkkenet i SLB (Shaiba Log Base), for den flotte middag, som I diskede op med. Ruth fra KFUM havde også bagt kage samt brunekager til os.

Maden nytårsaften var virkelig også helt total i top. Jeg nævner hurtigt; mørbrad (selvfølgelig okse) rejer med asparges. Den gode SOVS igen. Og desserten, jamen-jamen, det er ubeskriveligt. Denne aften havde køkkenet også lavet kransekage-fiduser til os dyppet i chokolade. Fantastisk middage, begge to.

Såvel juleaften som nytårsaften, gik snakken lystig, og vi hyggede os med at spille Trivial Persuit.

Vores IT-kyndige makkede en pc'er og et lærred sammen, så vi kunne se Hendes Majestæts Dronningens nytårstale. Begge aftener var ubetinget succes, og såvel gæster som os faste Ingeniører var meget tilfredse. Nytårsdag snuede vi længe, og de sidste par dage gik med færdiggørelse af de pålagte opgaver samt lidt oprydning på pladsen.

Vores kammerater, dukkede op fra gode gamle Danmark meget tidlig onsdag den 3. januar. Nu bliver det trangt i teltene igen, men det var dejligt at se dem alligevel.

Der skal ikke herske tvivl om, at det personel, som blev i Camp Einherjer, har gjort et stort og godt stykke arbejde. Vi er nu alle retur (kommer i et senere nyhedsbrev). Lejren er ved at tage form, men der stadig et stort arbejde der skal gøres. Et bevis på, at det skrider frem, kan ses på de to efterfølgende billeder.