Chefen for Hærens Operative Kommandos Nytårshilsen 2006/2007

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Også 2006 blev på mange måder et år, der kom til at stå i forandringens tegn såvel herhjemme som ved vores udsendte enheder. Nye missioner er kommet til, og andre har ændret form og indhold. Samtidig hermed fortsætter hærens omstilling. Kombinationen af et højt internationalt engagement og tilpasning og opbygning af struktur og organisation er ikke problemfri, hverken på personel eller materielområdet.

Det betyder, at der ind imellem må improviseres for at få den hjemlige uddannelse og klargøring af enheder til udsendelse til at hænge ordentligt sammen. Der er i den forbindelse ydet en beundringsværdig indsats. Men det er klart, at det ikke er en situation, der er holdbar i længden.

Det er derfor af afgørende betydning, at vi gennem de nye tiltag til øget rekruttering og fastholdelse af gode medarbejdere får vind i sejlene. Her på tærsklen til det nye år synes jeg, at tendenserne er positive.

Den nye konstabelelevuddannelse har fået et godt afsæt, og kontrakttegningen blandt de soldater, der vender hjem fra internationale missioner er i god gænge. Der er endvidere foretaget tiltag, der medvirker til at nedsætte belastningen på en række af hærens specialister, der også i 2006 har måttet trække et stort læs.

Det er mit håb og min forventning, at vi på personelområdet allerede i 2007 vil opleve mærkbare forbedringer gennem de iværksatte tiltag, men nogle af problemerne vil tage længere tid at løse.

Udfordringerne på materielområdet har været store i det forgangne år. Behovet for nyt materiel i missionsområderne skal, bl.a. når det gælder personelsikkerheden, imødekommes hurtigst muligt. Det nyeste materiel skal være ude, når der er brug for det. Det betyder, at der ikke i alle tilfælde har været optimale betingelser for uddannelse og klargøring af enhederne herhjemme før udsendelse, men der gås ikke på kompromis med uddannelsen.

Derfor har det på nogle områder været nødvendigt at gennemføre afsluttende dele af uddannelsen i missionsområderne, før styrken meldes operativ. Det er naturligvis ikke er optimalt, men næppe noget, der helt kan undgås. Med det materiel, der tilgår i løbet af 2007 og årene herefter, vil denne situation blive bedret mærkbart.

Mine besøg ved enhederne herhjemme og ude i missionerne har også i 2006 været en positiv oplevelse. Det er gennem disse mange besøg og samtaler med soldater, jeg møder, min klare opfattelse, at vores uddannelse er god og gør, at danske soldater er godt rustede til den internationale opgaveløsning og til fulde lever op til standarderne hos vore alliere-de og andre samarbejdspartnere.

Dette skyldes ikke mindst, at der fra de involverede officerer, befalingsmænd og konstabler leveres en professi-onel, krævende og engageret indsats under uddannelsen og klargøring af enhederne.

Hærens internationale engagement er fortsat hærens højst prioriterede opgave og præger derfor helt naturligt vores dagligdag. Vi har i det forgangne år været bredt engageret i internationale missioner over det me-ste af verden, og vi har gjort det godt.

2006 bød på et nyt missionsområde i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan. Vi vidste, at det kunne blive en vanskelig opgave, hvilket viste sig at holde stik. Missionen fik en hård start med indsættelser under meget vanskelige betingelser i et fjendtligt miljø, men der blev også her leveret en beundringsværdig indsats.

Det er derfor med tilfredshed, at jeg konstaterer, at vores soldater i både de større missioner i Irak, Afghanistan og Kosovo, men også i de mange ”små” observatørmissioner m.fl., fortsat leverer varen i form af effektiv opgaveløsning.

De mange spredte internationale opgaver og vores hjemlige situation gør imidlertid, at vi er ved grænsen for, hvad hæren for nærværende kan påtage sig af internationale opgaver. Det betyder ikke, at udfordringerne bliver mindre. Der sker hele tiden ændringer, som vi skal tilpasse os.

Jeg er overbevist om, at hæren som hidtil vil kunne håndtere de mange internationale opgaver med den nødvendige professionalisme.

Desværre er vores internationale engagement ikke kun præget af positi-ve oplevelser. Det har også en høj pris, hvor udsendte danske soldater har mistet livet eller er blevet såret. Vores bestræbelser skal strækkes til det yderste for at undgå sådanne tragiske hændelser, men helt undgå en risiko kan vi ikke.

Mine tanker går til de pårørende til de soldater, der mistede livet under international tjeneste samt til de sårede danske soldater.

Jeg vil til slut udtrykke min anerkendelse af det engagement og den professionelle indsats, der i 2006 er ydet af alt personel under Hærens Operative Kommando og ønske alle medarbejdere og deres pårørende et godt og lykkebringende 2007.

P. KIÆRSKOU