DANCON march Aybak

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Thue, konstabel
 
Det er en gammel tradition, at der bliver afholdt en march i de områder, hvor der er danske soldater udstationeret. Det er danskernes march, og det er normalt, at man inviterer de andre nationaliteter til at deltage i DANCON-marchen. Denne tradition ville vi seks danskere fra Aybak naturligvis også holde kørende. DANCON-marchen i Aybak blev den tredje og sidste, da vi bliver det sidste hold danskere her i området. 

Destination: Aybak
Længde: 25 kilometer
Deltagere: 75

DANCON-marchen startede klokken fem om morgenen, og forinden havde vi danskere kørt ruten igennem for at sikre, at alt var klar. Vi var allerede oppe klokken tre for kunne nå det. Vi var alle trætte og havde nok mest lyst til at blive i sengen, for det var jo stadig nat! Med søvn i øjnene startede den tidlige morgen, og vi gjorde os klar til at køre. Vi startede marchen så tidlig som muligt for at undgå den værste middagshede, men kl. fem er nu en gang tidligt… 

Svenskere, finner og danskere deltog i machen. Svenskerne havde allerede kørt fra deres lejr klokken et om natten for at deltage i turen. På trods af at de var stået så tidlig op, fejlede deres humør ikke det mindste. Vi havde ellers håbet på, at det ville være til vores fordel, at de skulle så tidligt op.

Hurtigste mand på DANCON-marchen 2007 var Matti fra Finland. Selv om han er ved at være lidt oppe i årene, gennemførte han de 25 km på klart bedste tid, 3 timer 25 min. Efter Matti kom den Svenske Jakob i mål. Tiden var 3 timer 29 min., og han var tæt fulgt af den danske chef, kaptajn Christian, som indtog en flot tredjeplads i tiden 3 timer 31 min.

Christian og Matti lige efter de er kommet i mål.

25 kilometer ruten var lavet således, at man skulle gå 12,5 km ud til en vendestation, hvor man kunne få lidt frugt, chokolade samt masser af vand. På vejen ud og hjem var der også en midtvejsstation/vandpost. På strækningen var der en del stigninger, som skulle passeres. Når man kører ruten i bil, er bakkerne ikke noget særligt, men til fods er det faktisk ret ekstremt.    

Den sidste halvdel af turen var klart den værste, og mange havde problemer. Den trykkende varme og den skrappe sol var medvirkende til, at alle havde det hårdt. De fleste af deltagerne kæmpede med vabler og krampe i benene, andre var så færdige, at de til sidst måtte indse, at de ikke kunne gennemføre de 25 kilometer inden for tidsgrænsen. Et par svenskere var så påvirket af varmen, at de måtte hentes tilbage til mål i bil. De fik væske og opholdt sig lidt i skyggen, indtil de kom til sig selv igen.

Alle som gennemførte løbet, havde smerter i ben og føder, nogle mere end andre. Mange svenskere søgte hen til deres SISU (pansrede mandskabs vogn) for at slappe af i den skygge, de kunne finde. Vi danskere var også godt smadrede, men vi måtte finde de sidste kræfter frem, for vi stod jo også for tidtagning og overrækkelse af medaljer. Vi havde heldigvis Peter, der ikke havde deltaget i marchen. Han havde allerede fire medaljer og mente ikke, at han behøvede en mere til samlingen. Han holdt styr på deltagernes sluttider og sendte resultaterne videre til os pr. radio. Det var super, for der var ikke meget energi tilbage i os andre.

Målområdet. Folk slapper af i skyggen.

Peter kontrollerer deltagernes tid.

Vi samler op på resultaterne og gør klar til medaljeoverrækkelse. Alle var godt trætte.

DANCON-marchen 2007 var en succes. Alt forløb glat og uden problemer takket være Brian, som var den ansvarlige koordinator for marchen. Der er mange ting, som skal være på plads ved sådan et arrangement. Dels skulle der findes sikringsfolk, bestilles mad og vand, og dels skulle en del af deltagerne forklares, at det ikke er for heldigt at gemme sit gevær væk i rygsækken, når man marcherer i Afghanistan.

Det blev til en del møder i den svenske lejr, før alt var på plads. Alt endte dog godt, og man må sige, at han har gjort et flot stykke arbejde.

En træt arrangør, Brian, kommer i mål.