Decco rocker Kandahar

Så var det Kandahars tur til at få besøg af et rigtigt rock-orkester på tour i Afghanistan. Bandet kom fra Camp Bastion, hvor det havde spillet i to dage.

Bandet, der tæller fire mand samt en lydmand, kom om søndagen og blev indkvarteret og havde mulighed for at slappe lidt af, inden de skulle på scenen dagen efter. Rygterne gik hurtigt, at det var et band med tryk på, og alle glædede sig meget, til de skulle på.

Der var behov for et par hurtigt uddannede roadies i form af danske soldater, som hjalp til med at få scenen op og få sat vagt ved det 750 000 kroner dyre udstyr, som bandet havde med, og så var det ellers bare at vente til mandag aften klokken 2000 på Boardwalken.

I bedste rockmusikerstil kom bandet på klokken 2030, og på det tidspunkt var publikumsantallet omkring 250-300. Her var alle nationaliteter, som var noget nysgerrige efter, hvad et dansk band kunne præstere.

Decco-band er et kopiband, der fortrinsvis spiller country og hardrock, og hvis nummeret, de har forelsket sig i, ikke er noget af delene, sørger de fremragende musikere for at gøre det til det.
 
Decco gav første dag et brag af en koncert, og som kopiband gav de mange numre en hård medfart, men på den fede måde. Aldrig har jeg hørt Johnny Cash´ ”Ghostrider in the Sky” blive vendt og drejet så meget og stadig holde sig tro overfor ham. Det oplagte band holdt stilen og gav Guns n´ Roses baghjul med deres udlægning af ”Sweet Child of Mine”, hvor alle bandmedlemmer gav den gas fra guitar til en meget lang trommesolo, som fik alle op på lakridserne.

Britney Spears fik heller ikke fred med Decco´s fortolkning af ”Baby One more Time”, hvor den ellers yndige stemme var afløst af Decco-forsangerens onde Jack Daniels stemme. Guitarristen Stephan gav den også gas på AC/DC´s ”Highway to Hell” og viste stemmekapacitet i de høje tonelejer, som whiskystemmen ikke kunne formå.

Decco gjorde første aften, hvad de kunne for at nå ud til publikum og med succes. Deres ”nede på jorden” attitude gjorde, at folk hoppede med på ”noderne” og sang af deres lungers fulde kraft, ikke bare os danskere, men alle nationer. Vi glemte helt, vi var i Afghanistan i de to timer, de spillede, så deres ophold var absolut ikke forgæves.

Næste dag var bandet på scenen igen, og her var de mindste lige så oplagte som dagen før. Publikum var omkring de 300.  Andendagen bød på mindre spas og mere musik, og jeg synes, at det var her, bandet for alvor viste hvad de kunne. De fik de en amerikansk soldat til at hoppe op på scenen og give enekoncert, hvor man kun kunne synes bedre om Decco efter amerikanerens udlægning af James Blunt´s ”You´re Beautiful”  Men det var med til at give en fornemmelse af sameksistens, og at alle var med til koncerten på trods af kultur, nationalitet, alder og stilling.
Decco skal have en stor tak for at komme til Afghanistan og spille en super fed koncert for os. Vi er meget taknemmelige og glemte helt, vi var væk fra kærester, koner, børn, græsslåning, whisky, hifianlægget, stranden. Til koncerten var vi i Deccos magt! KEEP ON ROCKING!!