[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Peer Søndergaard Larsen, presseofficer

Uddannelsesniveauet og materiellet sætter bataljonen i stand til at løse de kampopgaver, som den vil blive stillet overfor, ligesom den enkelte soldat er klar til indsættelse under de ekstreme klimaforhold som Helmand byder på. Spektret af opgaver spænder fra den bløde tilgang med patruljer i lokalområdet til deciderede kampoperationer, hvor hele registret af magtmidler kan bringes i anvendelse. Dermed er det en robust og samarbejdet bataljon, der har meldt sig klar til briterne.

Bataljonen er på nu, og det er lige fra artilleripejleradar detachementet, militærpolitiet, CIMIC-elementet (civilt-militært samarbejde) og stabselementet i Lashkar Gah, det Nationale Støtteelement i Kabul og Kandahar, stabs- & logistikkompagniet og det mekaniserede infanterikompagni.

- Med den uddannelse, de forberedelser og den varmetilvænning vi nu har været igennem, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi er klar til at løse opgaverne, der ligger foran os. Englænderne venter også på os - så nu skal vi i gang, siger oberst Kim Kristensen, chefen for den danske bataljon i Afghanistan.

Det mekaniserede infanterikompagni og alle de enhede,r der støtter det, i ørkenen.

Bataljonen er endnu ikke indsat som en samlet enhed, men enheder fra bataljonen vil, under kommando af en britisk kampgruppe, blive indsat til løsning af kampopgaver i forbindelse med den militære kampagne i Helmand. Andre dele af bataljonen er forsat indsat til støtte for genopbygningen eller forberedelse til den samlede bataljons indsættelse.