Den såredes vej

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Peer Søndergaard Larsen, kaptajn, presseofficer

Vi har i den danske bataljon på hold 4 nu gjort vores første erfaringer med procedurerne omkring sårede soldater. Vi står tilbage med den opfattelse, at det system, som er skabt af engelske ressourcer kombineret med vores forskellige danske bidrag, har skabt et godt og effektivt system til håndtering af de sårede.

Onsdag morgen den 19. september var den danske kompagni-gruppe indsat sammen med engelske enheder i operation PALK WAHEL i kanten af Green Zone øst for Gereshk. Formålet var at fjerne Taleban fra Green Zone.

Klokken lidt i 9 rammes en dansk soldat af et fjendtligt projektil. Han falder om på jorden. Umiddelbart får han hjælp af en af soldaterne i hans gruppe, som er lige ved siden af ham. Han trækkes i dækning og forbindes. Meldinger går op igennem kommandovejen om, at soldaten er såret, og kommandobefalingsmanden sender besked og rekvirerer helikopterevakuering. Vi modtager den første besked i Camp Bastion om den sårede kl. 0906. Da er den britiske helikopter allerede på vej.

Samtidig er sanitetssoldaterne, som følges med kompagniet, fremme ved soldaten. De får ham transporteret væk fra skudlinien og hen til sanitets Piranhaen, samt får lagt endnu en forbinding.

Piranhaen er på det tidspunkt placeret ikke ret langt fra de soldater, som er indsat i kamp. Sanitetssoldaterne har trænet sammen med kompagniet, så de kan færdes på kamppladsen. Sanitetssoldaterne kører den sårede hen til den danske læge, som opholder sig med en Piranha under en kilometer derfra i nærheden af helikopterlandezonen. Lægen har ligeledes trænet med kompagniet i Green Zone.

Den sårede er i hænderne på en dansk læge inden for 10 minutter.
Lægen behandler den sårede, så han kan tåle at vente, til helikopteren kommer og kan klare transporten. Helikopteren henter den sårede inden for ca. 30 minutter efter den er tilkaldt.

Helikopteren letter og flyver mod Camp Bastion efter et kort stop i en Forward Operating Base. Ombord på helikopterne er der også lægefagligt personel til at tage sig af patienterne, og evakueringshelikopteren er beskyttet af kamphelikoptere hele tiden.

Klokken 10 ankommer soldaten til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han modtages af danske sanitetssoldater og en dansk læge, der hjælper til på felthospitalet. I samarbejde med det engelske personale kommer soldaten ind på, hvad der svarer til et traumecenter, som vi kender fra et stort sygehus i Danmark. Soldaten er ved bevidsthed og kommunikerer med det danske sanitetspersonel.
 
Efter undersøgelser og diverse behandlinger kan soldaten kl. 1315 ringe hjem til sine nærmeste pårørende via en satellittelefon.

Soldaten forbliver på hospitalet natten over og næste morgen kommer der en dansk sygeplejerske med fly for at tage den sårede soldat med tilbage til Danmark. Klokken 0937 altså godt 24 timer efter, at han blev såret, letter flyet fra Camp Bastion mod Kandahar, hvor den sårede skal flyttes til et engelsk fly og med det til England.

I England kommer et dansk fly og klarer den sidste del af turen tilbage til Rigshospitalet. Den 21. september klokken ca. 1300 (dansk tid) ankommer den sårede til Rigshospitalet.

Hastigheden i behandling og hjemtransport er jo helt afhængigt af soldatens skade og tilstand, samt situationen på kamppladsen, men dette eksempel viser meget godt, hvorledes systemet virker for soldaterne i den danske bataljon.

Vi har nu oplevet samarbejdet med det engelske personel og det danske sanitetspersonel på hospitalet, samt ikke mindst set effekten af vores egne sanitetssoldater og lægens indsats fremme i nærheden af kampområdet. Vi er trygge ved systemet og procedurerne og den støtte, vi kan give soldaterne i en sådan situation.