Der er stadig rigtig vinter

Af Mandus Andresen, major, chef

En af mine litauiske kolleger sagde, at det var første gang, han havde hørt fuglene synge. Lørdag aften faldt der så igen 20 cm. sne, og temperaturen kom igen ned under -10o. Ude i bjergpassene er der stadig op til to meter. sne.

Kaptajnerne Lars og Nikolaj klar til dagens opgaver kl. 0730 denne herlige søndag.

Vores patrulje, som herude kaldes MLOT-D, og vores tolk, blev efter deres tredje fodpatrulje til Chaghcharan centrum i tirsdags med kort varsel sendt til Kabul. Herude skal alle muligheder udnyttes, og når der uventet er et ekstra fly, er det bare med at få rygsæk, våben andet grej fundet frem i en fart.

Nikolaj havde i flere dage i samarbejde med patruljen planlagt forskydningen af patruljens køretøjer fra Kabul til Chaghcharan. Der var tre mulige optioner. Enten at køre ad landevejen gennem bjergene eller håbe på, at Hærens Operative Kommando ville være i stand til at skaffe flytransport til henholdsvis Chaghcharan eller Herat. I skrivende stund ser det ud til, at den nu planlagte flytransport til Herat lykkes i dag søndag.

Patruljen skal herefter ud på en to dages march fra Herat til Chaghcharan. Vi forventer, at patruljen er tilbage i Camp Whiskey på tirsdag. Vejen fra Chaghcharan til Herat er farbar, hvorimod det måtte forudses, at sneen ville volde en del problemer på vejen mellem Kabul og Chaghcharan.

For Nikolaj har det været en spændende opgave at planlægge marchen. At rekvirere støtte fra de regionale ISAF kommandoer og tilladelse til at passere gennem disses ansvarsområde. En ellers lille overskuelig forskydning blev til en større operation med flytransport, omfattende koordinationsopgaver og logistiske udfordringer.

Det var en fornøjelse at se Nikolaj og Lars, henholdsvis E-officer og O-officer, være i gang med kort og kalker i metervis i går aftes, lørdag aften kl. 2230 i vores efterretningssektions operationstelt, imens litauerne fulgte med i deres nationalsport, en basketballkamp via internet, og vores islandske kollegaer deltog med gode råd.

Islændingene er veluddannede, særdeles professionelle og samtidig rigtigt rare mennesker.
Det er altafgørende for MLOT-D's evne til at løse deres pålagte opgaver, at de nu endelig kan se frem til at råde over deres UNIMOG´s (terrængående lastvogn).

CIMIC-officer Kenni tjekker mail i velfærdsteltet.
 
For os fire stabsofficerer har de første tre uger i Camp Whiskey været præget af travlhed. Nye opgaver, nye mennesker og sproglige udfordringer. For mit eget vedkomne har jeg ud over engelsk været omkring litauisk, tysk, dari og islandsk. Specielt for Kenni, vores CIMIC-officer, har mødevirksomheden været ret omfattende. 17 møder er det blevet til indtil videre. Det ser ud, som han trives med det, snakkesalig som han jo er.

Lars er vores faste mand i Tactical Operations Center (TOC). Han varetager Battle Captajn funktionen hver fjerde dag fra kl. otte morgen til otte aften og har herudover ansvaret for uddannelsesplanlægningen og er ankermand for en del rapporter. Vi andre indgår i tjenesten som vagthavende officer omkring hver femte nat.

Humøret fejler aldrig noget i DFAC.

Fritid er der ikke meget af, men lidt hygge med musik, film og bøger i teltet bliver det til. For nogle er bordfodbold en passion.
Maden og servicen i kantineteltet (DFAC) er i orden. Vi bliver altid mødt med godt humør og det obligatoriske "How are you Sir"? Der ser også ud, som om at min "anbefaling" om minimum tre timers idræt ugentligt bliver fulgt af alle. Idræt i en mission som denne er fundamentalt både fysisk og som mentalhygiejne.

Alle befinder sig godt i deres funktioner, og vi har fået et rigtig godt samarbejde litauerne, som på mange måder er ligetil. De har en utrolig praktisk tilgang til løsningen af opgaverne.
Jeg er overbevist om, at MLOT-D vil opleve situationen positivt, når køretøjerne holder klar til patrulje uden for teltet.

Commander, oberst Algamantas Leika, og jeg har forrettet tjeneste på samme tidspunkt i 1999 ved Den Danske Bataljon i Bosnien. På det tidspunkt var han Senior National Representative, den delopgave, som jeg bestrider her i Chaghcharan.
 
I forbindelse med vores midlertidige ophold i Kabul på vores rejse til Chaghcharan mødte jeg mine to gamle infanteridelingsførerkammerater, Knud og Richard, fra min tidligere tjeneste ved Marineregimentet på Bornholm i 1980´erne. De var på vej hjem efter fire måneder i Helmand. Vi fik byttet lidt informationer fra Helmand, soldaterhistorierne og minderne.

Verden er lille, og for mig er det én af de ting, som gør det herligt at være soldat, om end det jo altid er i et alvorligt skær.