Der skal noget til at nedlægge en mekker

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer

Det er lige meget om den danske vognpark i Afghanistan befinder sig i ørkenen eller bag Camp Bastions beskyttende volde. Hvor der er danske pansrede mandskabsvogne, Eagler, Piranhaer, eller GD’ere finder man for det meste en ihærdig mekaniker, der ser skævt til folk, hvis de mishandler ”hans” køretøjer.

Gennem tiden har der være eksempler på, at soldater ville gøre hvad som helst for at slippe for at komme med ud i den skarpe ende, hvor der en gang i mellem hvisler bly og andet skrammel gennem luften. Sådan er det ikke hos mekanikerne i Bastion. Der skal mere til end bare en lille skade, for at holde en mekaniker i lejren.

Som nu for eksempel overkonstabel af første grad, Ejner. Han måtte for noget tid siden besøge lejrens læge. Først ville han ikke helt hoste op med sandheden og mumlede dels noget om, at han godt ville snakke med sin advokat først og dels noget om, at han egenhændigt havde lagt op til flere talebanere i benlås og derved pådraget sig en skade.

Til sidst kom den lidet glorværdige sandhed dog for en dag. Den viste sig at være en del mere prosaisk, end de rygter som man havde forsøgt at sprede om hændelsen. Vores telte er nemlig omgivet af barduner, der støtter og holder teltene oppe. På de meget lange barduner kan man hænge sit nyvaskede tøj til tørre, og det var lige, hvad Ejner havde gjort.

Da han hentede det nu tørre tøj, skulle han med favnen fuld af klæder lige løfte benet over en bardun, men fik vist ikke lige hele benet med. I hvert fald snublede han over bardunen, og faldt så lang han var med en byge af tøj omkring sig. Det kunne så være endt her, hvis der kun var en bardun per telt, men en ondsindet person havde ihærdigt slået flere pløkker i og spændt barduner ud. Ejners knæ rammer så lige ned i en af de pløkker, der holder barduner fast. Nu er ordet ”pløk” ikke en særlig god beskrivelse af det, Ejner’s knæ ramte. Det var nærmest et jordspyd, for den afghanske jordbund kræver solid forankring.

Ejners sårede ben med Doc’s flotte sting.

Vores dygtige læge kastede et hurtigt blik på såret lige under knæet og leverede nogle flotte sting. Efter et kram af Doc var Ejner næsten lige så god dom ny.

Snublefod får en krammer af Doc. Historien melder intet om, hvad der var mest sårende for Ejner’s stolthed; stingene i knæet eller et knus fra Doc.

I Danmark med en almindelig mekaniker ville historien sandsynligvis være endt med, at man ville tage hjem fra arbejde og på sygeorlov et par dage for at skåne knæet. Nu er Ejner ikke helt almindelig, og Camp Bastion er ikke et helt almindeligt sted, så da Ejner blev spurgt, hvor han ville humpe hen efter lægebesøget, så han uforstående ud og sagde: ”Jamen, ørkenholdet ruller i eftermiddag. Jeg har det jo fint og vil gerne med!”

Carsten
I camp Bastion sidder en anden mekaniker, der godt vil tage sin tørn for forsvaret i Camp Bastions værksted. Han har prøvet at være ude i det civile, men er glad for at være tilbage i hæren, og han befinder sig godt i lejren. Carsten er overkonstabel af første grad og udlært i forsvaret på lastbiler som Magirus, Mercedes 1213, og MAN.

Overkonstablen savnede lejrlivet og søgte tilbage til forsvaret. Normalt kan hærens forretningsgang være lidt … knudret (læs: langsom), men i Carstens tilfælde var der ingen problemer. Vi mangler nemlig mekanikere, og de er guld værd for hæren (det fremgår dog ikke af deres lønsedler, lovede jeg at sige).

- Hæren tog imod mig med kyshånd. Det var perfekt timing: Min lejlighed skulle sælges i februar, og jeg rejste til Afghanistan den 6. februar. Jeg skrev via e-mail til FPT (Forsvarets Personel Tjeneste) en fredag og fik svar om mandagen. Om onsdagen fik jeg så en opringning og tilbuddet om ansættelse, fortæller Carsten.

Mekanikeren fik tilbudt en fireårs kontrakt. Længere ville Carsten ikke være ansat på grund af lønnen. For som Carsten siger, er han gået ned i løn i forhold til det tidligere civile job.

Carstens søster brokkede sig over, at man kun så ham bagfra på billeder fra Bastion, så det råder vi hermed bod på med at foto af mekanikeren ved en Piranha.

En fordel ved jobbet i Camp Bastion er kammeratskabet.
- Vi har det godt sammen i delingen. Der har været et godt kammeratskab lige fra starten i Aalborg, hvor vi havde de missionsforberedende kurser, siger Carsten.

Mekanikerne er også glade for, at chaufførerne (eller kørerne) kommer ned på værksted og skruer i deres køretøjer sammen med mekanikerne. Så passer de nemlig bedre på deres biler ude i ørkenen.
Carsten vil gerne lære at arbejde med køretøjet Mowag Eagle.

- Eagle er meget kompakt i opbygning i forhold til andre køretøjer, men ellers ligner de. Jeg vil gerne med ud i ørkenen og skrue på Eagler, men så skal jeg vide noget mere om dem, tilføjer Carsten

Overkonstablen har været udsendt før. Det var Bosnien i 2000 og 2001, og det varede i seks måneder.

- Der kunne vi køre til Tusla og se noget andet. Det kan vi ikke her, og det kan man godt få lidt lejrkuller af. Derfor vil jeg gerne med ørkenholdet ud, slutter Carsten.