Det er blevet forår og såsæden skal i jorden

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af J. C. B. Nielsen, CIMIC (civilt-militært samarbejde)

Med forårets komme er der travlhed på markerne. I marts blev CIMIC-sektionen kontaktet af nogle lokale i bataljonens område, der ønsker hjælp i form af såsæd. Det særlige ved dette områder er, at lokalbefolkningen lever i fred og fordragelighed og det til trods for, at byerne er en god blanding af kosovo-serbere og kosovo-albanere. Sådan har det ikke været altid, men i de senere år har man set spiren til fredelig sameksistens.

Det ønsker bataljonen naturligvis at understøtte og har gjort det ved bl.a. at donere såsæd til området gennem de sidste tre forårs hold, så efter et par indledende møder, hvor alle parter velvilligt stillede op, blev vi enige om indholdet og leveringen af såsæd.

Lodsning på den gammeldags måde.

De lokale talsmænd var meget glade for bataljonens donation.

I forbindelse med mødeaktiviteterne omkring donation af såsæd kom snakken ind på det omfattende affald, der ligger rundt i byen. De lokale havde faktisk iværksat et projekt, hvor såvel serbiske som albanske byer i området var involveret. Seks mand (fire albanske og to serbiske) var ansat til at samle affaldet i byerne mod en mindre betaling fra den enkelte husstand. Det eneste udestående var det område, som de af kommunen havde fået til at dumpe affaldet. Her kunne de godt bruge lidt hjælp fra den danske bataljon til udgravning af en losseplads.

CIMIC-sektionen har i samarbejde med ingeniør-detachementet rekognosceret for et område, hvor affaldet kan blive dumpet og kan med få midler hjælpe de syv involverede landsbyer.

Uddeling af skoletasker og madrationer

Af Bodil Kirkelykke, kaptajn, LMT4 (Liaison Monitoring Team)

Endnu en travl periode er fløjet af sted for LMT-holdene. Opgaver har varieret fra byrådsmøder og sikkerhedsmøder til uddeling af madrationer til særligt trængende familier samt afslutning af et legeplads-projekt på en lille landsbyskole.

LMT4 er i sin funktion et forbindelses- og observationshold bindeled mellem de lokale indbyggere og eksempelvis organisationer som Røde Kors, UNHCR og OSCE med flere. I løbet af den første periode i missionen har vi været i tæt kontakt med særligt OSCE, som blandt andet tager sig af afholdelse af valg og oprettelse af forskellige kommunale råd og udvalg.

Derudover har OSCE også forskellige projekter i gang vedrørende uddeling af skolematerialer og tilbud om støtte til de lokale institutioner for at få udformet ansøgninger med henblik på at kunne restaurere eksempelvis legepladser, sportsfaciliteter og lokale biografer.

LMT4 holder hver uge et møde med de lokale OSCE repræsentanter, hvor vi forsøger at koordinere den indsats, OSCE laver i lokalområdet med den støtte, den danske bataljon via CIMIC (civilt-militært samarbejde) kan tilbyde.

Frugten af dette samarbejde kom blandt andet til udtryk, da LMT4 var ude i en lille landsby og dele feltrationer ud på vegne af CIMIC samtidig med, at OSCE delte skoletasker ud med forskellige undervisningsmaterialer i. På denne måde fungerer LMT som forbindelsesled til gavn for den lokale befolkning.

Glade forældre og skolebørn efter modtagelse af skoletasker med mere.

Ønske om øget KFOR patruljering og udledning af mistænkeligt vand - Det ugentlige sikkerhedsmøde.
 
Hver uge deltager LMT4 i sikkerhedsmøder på kommunekontoret, hvor de lokalvalgte vice-borgmestre (hhv. en Kosovo-serbisk og en Kosovo-albansk), Kosovo Police Service (KPS), UNMIK Police, grænsepoliti og selvfølgelig KFOR deltager. På disse møde fremlægger de forskellige parter, hvad der er sket i løbet af den forløbne uge og informerer om forestående opgaver af forskellig art. KPS fremlagde blandt andet ønske om øget KFOR patruljering i nattetimerne, og kommunalpolitikerne ville have svar på, om KFOR havde hældt forurenet spildevand ud i den store Gazivode-sø.

Heldigvis viste det sig som forventet, at KFOR blot havde tømt resterne af en tankfuld drikkevand tilbage i søen, da der ikke kunne være det hele i drikkevandstanken, hvortil vandet var beregnet. Mange problemer kan derfor løses, hvis man blot i tide får redet misforståelser ud, hvilket er en god grund til at holde disse møder. 

Ingeniørerne bygger legeplads til den helt store guldmedalje.

Zubin Potok kommune, som LMT4 har som ansvarsområde, er primært domineret af Kosovo-serbere, som udgør ca. 88% af kommunen. Mod syd støder kommunen op til en Kosovo-albansk domineret kommune. Det betyder, at man fra serbisk side ofte ikke er specielt villig til at investere alt for mange penge i den sydlige del af kommunen, hvad angår vedligeholdelse af veje, skoler og sundhedsklinikker. Heldigvis er CIMIC opmærksom på dette problem, og derfor har man fra den danske bataljons side besluttet at støtte opførelsen af nogle enkle legepladsfaciliteter på en lille skole tæt på kommunegrænsen.

Ingeniørerne fik i denne anledning mulighed for at afprøve deres håndværkerkundskaber, idet der skulle konstrueres et par fodboldmål, en basketball-stander med kurv, en enkelt gynge og en lille sandkasse. - Og denne opgave klarede de til UG med kryds og slange!

LMT4, som var forbindelsesled til lærerne på den lokale skole, var med ud at aflevere de forskellige legeredskaber, hvilket vakte stor glæde og tilfredshed hos såvel lærere som elever.

Mange hænder er i gang, og der saves og males for at få tingene klar.

Soldater, lærere og børn er tilfredse med resultatet.

Romaerne vender tilbage
Af T. R. Jensen, major, efterretningssektionen

Roma enklaven, " Fabricka Mahalla" (lokalt kendt som Roma Mahalla) i Mitrovica, har eksisteret i nogle århundreder, og er nu en del af det danske ansvarsområde. Denne Mahalla, hvilket betragtes som værende en af de ældste fastboende Roma samfund i Baltikum, er vokset og haft fremgang igennem de sidste 150 år. I slutningen af 1990'erne bestod Roma Mahalla af omkring 1200 forholdsvis gode huse hvor 800 af dem var på flere etager, de havde en befolkning på omkring 8600 Romaer. Mange af indbyggerne havde arbejde, og Romaerne var godt integreret i det lokale samfund i Mitrovica.

I 1999 blev Roma Mahalla befolkningen tvunget til at flygte til den nordlige side af floden Ibar, som deler Mitrovica, da næsten alle huse og forretninger blev brændt ned under de voldelige repressalier fra Kosovo-albanerne imod Romaerne. Romaerne blev i særdeleshed beskyldt for at have taget parti med Serberne i fortiden og i deres navn have begået overgreb mod Kosovo- albanerne.

Siden da har Romaerne fra Fabricka Mahalla levet i flygtningelejre, i fattigdom og i meget sundhedsfarlige omgivelser sammen med andre udviste Romaer fra den sydlige del af Kosovo.
Grundet de meget fattige forhold, som de udviste Romaer lever under, har nogle organisationer sammen med UNHCR startet et projekt til genopbyggelsen af Roma Mahalla i Mitrovica, så Romaerne igen kan vende hjem til deres tidligere bopæle.

Roma Mahalla før genopbyggelsen.

Før konfliktens start var der til at begynde med 750 byggegrunde i Roma Mahalla. En tredjedel af disse byggegrunde var privat ejet, og to tredjedele tilhørte kommunen. To organisationer var involveret i genopbygningen af det "nye" Roma Mahalla, Dansk Flygtningehjælp og Norsk Kirke Hjælp.

Den norske kirkes støtteorganisation var ansvarlig for at bygge fire boligblokke med i alt 48 lejligheder, projektet blev finansieret af den norske regering. Dette er et kommunalt projekt, og efter opførelsen vil disse ejendomme være ejet af kommunen, underetagen er reserveret til kommerciel brug.

Kun tidligere Roma Mahalla indbyggere kunne søge om en bolig, men kun dem, der havde et hus på en kommunalt ejet grund.

Der har været en offentlig udtalelse til at informere Romaerne om genopbygningen. 75 familier, som for tiden bor i Serbien, var udvalgt til dette genopbygningsprojekt. 48 familier var udvalgt og 24 vil være på en venteliste i tilfælde af, at de først udvalgte fortryder. Familierne blev informeret medio september 2006.

To boligblokke var klar allerede til indvielsesceremonien d. 30. marts i år. Ved denne ceremoni deltog repræsentanter fra den provisoriske regering, herunder premierministeren fra Kosovo, repræsentanter fra 33 forskellige ambassader, blandt andet den danske ambassadør fra Beograd, repræsentanter for alle involverede organisationer i området.

Sluttelig deltog chefen for KFOR, chefen for den mulitnationale Task Force-Nord samt chefen DANCON, oberst K. B Jensen. Der er 12 lejemål i hver boligblok. Der planlægges på at have yderlige to blokke færdige medio august/september 2007. Efter dette vil de måske bygge endnu én. Den oprindelige plan var at renovere 6000 meter kloak i området og bygge rensningsanlæg.

Dansk Flygtningehjælp påbegyndte et projekt i 2004, hvor de ville bygge huse til 60 familier, grundlæggende infrastruktur og andre projekter. Dette skulle have været klar i foråret 2004, projektet lykkedes aldrig. I maj 2005 blev en aftale indgået mellem borgmesteren i Mitrovica og medlemmer af det internationale samfund omhandlende genopbygningen af Roma Mahalla, hvilket forårsagede nogle små demonstrationer.

Borgmesteren ville opføre to højhuse lignende "de tre Tårne". Det ville Romaerne ikke være med til, de ville have mulighed for en lille have, så de kunne dyrke nogle afgrøder. Der er ingen tvivl om, at kommunen i Mitrovica Syd havde i sinde at bruge området til andet formål end at lade Romaerne flytte tilbage.

I August 2005 begyndte ingeniørerne at borstsprænge de gamle bygninger i Roma Mahalla med formålet at genopbygge området.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp var de ansvarlige for opførelsen af 57 huse på privatejede jordlodder. Den Svenske regering finansierede 22 huse og de resterende 35 af European Agency for Reconstruction. Fremgangsmåden var besluttet medio juli, og den aktuelle genopbyggelse startede medio August 2006.

Nye huse i Roma Mahalla.

De første familier vendte tilbage den 2. marts i år (29 familier omtrent 110 mennesker). 25 kom fra Serbien og fire fra Kosovo. Romaerne syntes ivrige efter at vende tilbage til deres gamle område, men på den anden side var de samtidig bange for fremtidige aggressioner mod dem fra kosovo-albanere fra det sydlige Mitrovica.

Den anden gruppe af familier kom den 7. marts. Den bestod af 12 familier (omtrent 60 mennesker), som kommer fra lejre inde i Kosovo (Leposavis og Osterode).

I skrivende stund medio april er ca. 300 mennesker flyttet ind i de nye huse, der officielt blev indviet med udgangen af marts,

Nogle Romaer fra Osterode-lejren er endnu ikke flyttet, de vil have, at deres børn skal færdiggøre dette års semester inden de flytter. De vil flytte i løbet af sommeren og deres familie kan vælge, om de vil have deres børn i skole i det sydlige eller nordlige Mitrovica. Romaerne kan bo i de offentlige lejligheder i 99 år uden at betale husleje, de vil modtage mad rationer fra UNHCR indtil udgangen af juni 2007 og modtage "bistandshjælp" på  75 euro pr. mdr.

Den 2. april fik 11 NATO-ambassadører mulighed for at se de nye huse i Roma Mahalla, hvorefter oberst K. B. Jensen orienterede om dette område.

Chefen for DANCON orienterer NATO-ambassadører om Roma Mahalla.