Det er tid at gøre status (2)

Af Kurt Ø. Sørensen, major, presseofficer

Stille og roligt
Der er ikke meget operativt at melde hjem om, da alt er stille og roligt i vores område. Bataljonen gennemfører dog stadig et stort antal kontroller af civile køretøjer for at finde ulovlige våben og ammunition. De gennemførte kontroller har ikke givet anledning til bemærkninger.

Bataljonen er ved at gøre sig klar til dagen, hvor Sikkerhedsrådet offentliggør beslutningen om Kosovos fremtid. Sikkerhedsrådet beslutter, om Kosovo skal være et selvstændigt land, eller om Kosovo stadig skal styres fra Beograd i Serbien. Uanset hvilken beslutning der tages, forventes det, at en af parterne bliver utilfredse. Det forventes at beslutningen kommer her i slutningen af juni.

Bataljonen skal denne dag være klar til at blive indsat i opgaver overalt i vores ansvarsområde for at imødegå evt. uroligheder hurtigt og effektivt.

Den Danske Bataljon går en meget spændende tid i møde med store udfordringer for at implementere og sikre Sikkerhedsrådets beslutninger og vil fokusere på at opretholde fred og ro for alle parter i Kosovo.

Sluttelig skal det nævnes, at der tilgår en italiensk bataljon, som vil blive tildelt opgaver i dele af Den Danske Bataljons ansvarsområde.

Det er tid at gøre status
For de fleste er vi halvvejs, for andre er det enden, og for nogle er det en begyndelse. Sådan er det og vil altid være det, når enkelte af enten den ene eller anden grund må sige farvel til missionen og drage hjem igen. Andre er kun udsendt i tre måneder og drager så hjem, hvilket sker netop i disse dage.

Det bedste ved det hele er dog, at der altid kommer en erstatning for det personel, som drager hjem. Det er altid vemodigt at skulle sige farvel, selv om man "kun" har været tre måneder i missionen, men sådan er livet, de nye bliver budt velkommen, og pludselig bliver det hverdag igen, og livet kører videre.

Det er ikke kun danske soldater, der tager hjem. Vores franske kollegaer er ligeledes ved enden af deres mission. Det har været en lærerig oplevelse at arbejde sammen med Fremmedlegionen. Der har altid været megen mystik om Legionen, men til det kan vi kun sige, at sjældent har vi oplevet så professionel en enhed. De har vores største respekt for deres tilgang til den militære tjeneste og til deres opførsel i vores lejr. Vi kan kun ærgre os over, at deres ophold her i lejren, har været så kort, men det skyldes jo den måde som franskmændene roterer og udsender på. Ligesom vi var begyndt at lære hinanden at kende, så var det tid for Legionen at tage hjem og være klar til nye store udfordringer.

Stolt dansk soldat sammen med en Legionær.

Dagligdagen ved enhederne
Der har i denne uge været gennemført syn af vores køretøjer, og der har været et par enkelte buler hist og her, som skulle rettes ud, men ellers gik alt godt, og alle vore køretøjer gik gennem synet uden de store problemer. Forsyningstjenesten kæmper en kamp for at følge med, så soldaterne altid er klar til at løse alverdens opgaver. Der kan spores en anelse af frustration i øjnene på forsyningsbefalingsmændene, når de ikke kan fremskaffe varerne hurtigt nok.
  
Kommandokontorerne arbejder på højtryk. Tiden nærmer sig, hvor alle de administrative opgaver skal løses og sendes hjem til Danmark. Det er virkelig en stor opgave for disse kontorer, men alle går til opgaven med stor ildhu, og ingen er i tvivl om, at opgaverne vil blive løst og til tiden.

Heldigvis bliver der også tid til at få vedligeholdt de soldatermæssige færdigheder. Det vigtigste for en soldat er at kunne skyde, løbe og så hjælpe hinanden med at give førstehjælp, hvis uheldet skulle være ude. Derfor har vi meget idræt, hvilket er fantastisk. En sund sjæl i et sundt legeme.

Skydebanen bliver brugt flittigt, og skydningerne bliver mere og mere krævende. Førstehjælp er på ugeplanen, og der bliver i den kommende tid gennemført førstehjælpsprøver med hjælp fra sanitetsdelingen. Kontrol af større uroligheder bliver trænet, så enhederne til hver en tid kan løse de opgaver, der bliver stillet.

Hold vejret og tryk på aftrækkeren. Besøg på skydebanen.

Sammenholdet i enhederne er stort, og der er ingen tvivl om at de arrangementer, der bliver holdt både på delings og kompagni niveau, er med til at gøre dette sammenhold endnu bedre. Alle, uanset grader, har det godt med hinanden.

Dagene bliver længere og længere, og tiden til vi skal hjem kortere og kortere. Glæden ved snart at skulle hjem er lige så stor som glæden ved at skulle af sted. I derhjemme skal vide, at vi føler os som en del af den succes, som danske soldater har været med til at opbygge gennem de seneste otte år.

Et par hurtige input fra bataljonens Efterretningssektion   
Arbejdsopgaverne i sektionen rummer informationsindhentning om næsten alt: En sigøjner i Roma Mahalla har solgt sin generhvervede bolig for et større beløb i Euro, hvem er det, som køber?, med hvilket formål? Er det med henblik på at skabe etniske spændinger, eller er det markedskræfterne som spiller ind? Er der vand i brønden? og hvilken betydning får det, hvis den i sommerens løb tørrer ud. Vand skal der til, ellers må de, som ingen vand har, tage fra dem, som har; og det skaber splid, og kan det så påvirke sikkerheden for vore soldater, som kører patrulje i området?

Efterretningsfolkene er de, som kigger i "krystalkuglen" og oftest spår rigtigt. Befolkningen bekymrer sig i mindre grad om politik og er i højere grad fokuseret på hverdagen og familiens eksistens og ønsker derfor en fredelig fremtid.

Der er mange møder med lokale embedsfolk, flere mere relevante end andre. Et af møderne er med KPS (Politi) i Skenderai, som foregår meget formelt, men det er den efterfølgende kaffe, som løsner op for gode samtaler om eventuelle våbendepoter og smuglerruter. En kop kaffe kan mange gange være givet godt ud.

Der hilses pænt på alle før mødet.

Sektionen har ugentlige møder med andre soldater fra Frankrig, Grækenland, Belgien, USA, Marokko og Serbien, og det sker, at man spiser en frokost sammen, og pludselig glæder man sig over Camp Olaf Ryes høje madkunst, samt hvor godt vi selv har det.

TASER uddannelse, av det gør ondt!!
Militærpolitiet har gennemført TASER uddannelse. TASER´en er en 50.000 volts strømpistol, som skyder med to pile. Man kan skyde og ramme en person på en afstand af op til seks meter. Strømmen går kun mellem pilene, så man kan holde fast i pågældende uden selv at få stød, hvis man for eksempel skal lægge vedkommende i håndjern. Et godt alternativ til pistolen, hvis en mand for eksempel trækker en kniv, idet den neutraliserer en person uden at give ham mén.

Alle i MP-enheden er uddannet på denne pistol, og det kræver blandt andet, at man selv bliver skudt med pistolen, så man kan kende virkningen, så man bruger den med fornuft og ikke misbruger den.

I juni eller juli vil der blive gennemført en opvisningsskydning for resten af bataljonen, hvor et antal frivillige har meldt sig, uden egentlig at vide, hvad de går ind til, men intet bliver overladt til tilfældighederne. Inden man bliver "skudt" gennemgår man en lille lægeundersøgelse for lige at konstatere, man ikke fejler noget, så alt er under kontrol.

Derudover har vi for nylig haft flere besøg i bataljonen. Forsvarets personeltjeneste var her, men også flere regimentschefer var på besøg, blandt andet oberst Christian Mollerup Schmidt, der er chef for Trænregimentet. Han var her i tre dage, hvor han blandt andet besøgte vores station til en sodavand og en snak om, hvordan det går derhjemme. Derudover var han også ude at se ansvarsområdet med kaptajn Schaadt og major Nielsen, der er chef for stabskompagniet. De var blandt andet oppe ved mindestenen for Susanne, der på tragisk vis døde i april 2003, da et ambulancekøretøj væltede ned ad en bjergvej.

Kaptajn Schaadt og oberst Schmidt besøger Susannes mindested.

Sluttelig vil jeg blot lige vise alle, hvor smuk naturen er i øjeblikket. Valmuerne står overalt.  Morellerne er store, kartoflerne er knæhøje, vandmeloner og aubergine er plantet ud, og kornmarkerne bølger i et smukt syn.

Valmuerne blomstrer rundt om Camp Olaf Rye.