[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Nikolaj Grunnet, kaptajn

Fredag i forrige uge stod soldaterne i Camp Whiskey lidt før op end de plejer. De skulle nemlig ud på første etape af DANCON-marchen, der som bekendt er en traditionsbundet vandretur med tilhørende medalje arrangeret af udsendte danske soldater. Konceptet er enkelt: Soldaterne blev delt op i to hold, hvoraf det ene sikrede ruten fra observationsposter på bakketoppene, mens det andet marcherede. Seancen gentages næste uge med byttede roller, så alle får muligheden for denne hyggelige gåtur i 30 graders varme.
 
Marchen har, grundet den lange leveringstid på medaljerne, været planlagt i længere tid, så folk har haft mulighed for forberedelse. De amerikanske deltagere havde således arrangeret en "hair cutting evening" før marchen, så deres marineinfanterifrisurer kunne tage sig helt rigtigt ud på dagen.   

Klokken syv blev lejrens bagport åbnet, og med de nyklippede amerikanere i spidsen drog holdet af sted ud på de afghanske veje - eller ud på jorden, for veje kan man dårligt tale om.

Marchens bagmand ude på ruten.

Sikkerheden var i top, og lejrens lægefaglige personel var også blevet lokket ud af deres felthospital for at tage sig af eventuelt syge og sårede undervejs.

Den litauiske doktor havde taget sin bil med - den blev heldigvis kun brugt til ryglæn

Den danske patrulje kunne desværre ikke gå med. Den anvendte i stedet tiden til at gennemføre en vellykket patrulje til provinsens sydlige distrikter, hvorfra de rapporterede om frodige, grønne dale med blomstrende, lyserøde kirsebærtræer - noget der synes helt uvirkeligt her, hvor jorden har en leret substans, der indbyder mere til at lave en juledekoration end til at så planter.

Japanske tilstande - frodig dal med kirsebærtræer.

Chef Mandus var dog kommet ud af kontoret og fik luftet vandrestøvlerne.

Mandus ved 10 kilometer vandposten.

Oversvømmelse
I søndags bød vejret som sædvanligt på høj sol. Dog kom der en sandstorm omkring frokosttid efterfulgt af tre kvarters kraftig regn. Vandet skyllede ned fra bjergene og oversvømmede dalen. Den 300 meter lange og tre meter dybe voldgrav, der er på lejrens ene side, blev fyldt på en halv times tid. Herrefter vandet løb via hovedporten ind i lejren.

De lokale fik travlt med at redde deres varer fra lejrens basar før den skyllede væk.

De amerikanske arbejdere fra selskabet KBR fik startet en gummiged og lukket hovedporten med en jordvold, så skaderne blev begrænsede. Værre gik det dog til i de fjerne, sydlige distrikter, hvor oversvømmelsen førte til mange ødelagte huse og druknede husdyr. Endnu et skridt baglæns i den langsomme, men dog fremadgående bevægelse, som kendetegner udviklingen herude i bjergene - på kanten af verden.