Endelig sker der noget

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af major Kurt Ø. Sørensen, presseofficer.

I de sidste par måneder har der været et stort antal meldinger om skyderi i vores ansvarsområde, i daglig tale kaldt "Happy Shooting". Denne form for tilkendegivelse af glæde er især velkendt på Balkan og går i alt sin enkelhed ud på, at de lokale i glædesrus fatter et våben og går uden for huset og affyrer et antal skud op i luften.

Det sker specielt i forbindelse med forlovelser, bryllup, fødselsdage og andre festlige lejligheder, og det kan for mange lyde som noget ganske uskyldigt. Dette er dog ikke gældende for os som KFOR soldater, for vores opgave er at skabe sikkerhed og fri bevægelse for alle i vores ansvarsområde, og det kan ikke siges at være opfyldt, når lokale borgere er i besiddelse af våben, som betragtes som ulovlige.

En af vore patruljer hørte i går skud og så en mand med et våben. Da denne person så patruljen, løb han ind i et hus. Patruljen kaldte hjem til bataljonens operationscenter, og beredskabsdelingen blev alarmeret. Patruljen på stedet blev beordret til at lave en ring om huset, så ingen kunne forlade stedet.

Vores bataljon har ikke bemyndigelse til at lave en eftersøgning i huset, så Kosovo Police Service (KPS) blev tilkaldt for at lave denne eftersøgning. I starten ville KPS ikke foretage denne eftersøgning, da der var tale om en forlovelsesfest, og det derfor var ganske normalt, set med deres øjne. Chefen for den danske bataljon, som på dette tidspunkt var ankommet til stedet, insisterede dog på, at der blev foretaget en eftersøgning.

Ejeren af huset blev til sidst kontaktet, og efter en længere samtale oplyste han, at gerningsmanden gerne ville melde sig og tilstå skyderiet.
Gerningsmanden hentede våbnet og to magasiner, som blev konfiskeret af KPS, og gerningsmanden blev taget med på politistationen.

Ryste-sammen konkurrence
Selv om tiden nærmer sig, da vi som KFOR hold 16 skal hjem, er det vigtigt, at vi stadig er 100 procent klar og holder os for øje, at vores opgave stadig er at sørge for, at alle kan bevæge sig sikkert og frit i vores ansvarsområde. Det er derfor vigtigt til stadighed at indøve soldaternes militære færdigheder. Dette kan gøres på mange måder, men KFOR 16 valgte at gøre det på en lidt anderledes måde

I den forgangne uge har hele DANCON - også de udenlandske enheder - gennemført DANCON Joint Race. Joint Race er et andet udtryk for adventure race, som igen kan oversættes til en "ryste-sammen konkurrence" baseret på soldaterdiscipliner. Formålet med denne konkurrence har været at lave en afslutning på Hold 16 samt at lave et multinationalt arrangement, hvor enhederne kunne konkurrere lidt mod hinanden.

Konkurrencen bestod af 12 kilometer march med 8 poster placeret på ruten.
De 8 poster bestod af en række klassiske soldaterdiscipliner som måludpegning, afstandsbedømmelse, transport af forstilt såret på båre, Kosovo Trivial, kommando kravl over floden IBAR, førstehjælp, træk/skub af køretøj for til sidst at slutte af med skydning.

Konkurrencen blev gennemført over tre dage, således at alle havde mulighed for at deltage. Der var et fantastisk vejr igennem hele konkurrencen, og det var med til at holde humøret højt hos alle.

Kaptajn Roed giver instruks til en af grupperne før afgang.

Der blev kæmpet godt på ruten, og grupperne gik højt op i placeringerne.

En af grupperne klar til "bårefræs". Major Busch ser dog noget betænkelig ud.

Overgang over vandløb kræver stor koncentration og tungen lige i munden.

Til sidst endte det med, at vores panserinfanterikompagni blev den helt store vinder.

Det vindende hold fra panserinfanteriet klar til præmieoverrækkelse.

Alt i alt fik vi lavet en fin og værdig afslutning på KFOR Hold 16 med hele bataljonen og de udenlandske indsat i en konkurrence, som sent vil blive glemt. 

Konkurrencen sluttes af med en god gang grillmad ude i det fri.

Afslutning på et par projekter
Sammen med den danske CIMIC-officer har LMT4 - forbindelses- og observationsholdet - arbejdet på at få afsluttet nogle af de igangværende projekter sammen med lokalbefolkningen. Tiden er jo så småt ved at løbe fra os, da vi skal hjem om ca. tre uger, så derfor er det vigtigt at få færdiggjort mest muligt.

Projekterne stammer som oftest fra lokale indbyggere, som kommer forbi LMT4s kontor i centrum af byen med et ønske om støtte af forskellig art. Det er herefter op til CIMIC at prioritere og udvælge de projekter, som flest vil kunne få gavn af. Som udgangspunkt skal de lokale selv hjælpe til med arbejdet i form af deres arbejdskraft, indsamle private donationer eller stille maskiner af forskellig art til rådighed.

Forbedring af skole
Ved at få en lokal entreprenør eller håndværker til at give tilbud og udføre arbejdet med eksempelvis at lægge et nyt gulv i en lille landsbyskole gør donationen fra CIMIC så at sige gavn to gange.
Forholdene på skolen bliver bedre for børnene og lærerne, og arbejdet bidrager til den lokale økonomi i form af indkomst og arbejdspladser.

For LMT skabes der herved en fin mulighed for at komme i kontakt med lokale selvstændige erhvervsdrivende og høre deres mening om den økonomiske udvikling, lånemuligheder, kvaliteten af arbejdskraft, fremtidsmuligheder osv.
For LMT er en del af opgaven nemlig at følge med i udviklingen indenfor mange forskellige sektorer (økonomi, handel, politik, landbrug osv.). En stigende efterspørgsel på opførelse af nye huse kan f.eks. ses som en indikator på tiltro til fremtiden.
 
I sagen om den lille landsbyskole er gulvet nu lagt, så eleverne ikke behøver at være bange for, at gulvet braser sammen under dem, når skolen igen starter i begyndelsen af september.

Den lokale håndværker holder sammen med soldaterne en velfortjent pause på trappen foran den lille landsbyskole.

Ting tager tid
Et projekt vedrørende udbedring af en kloakeringsledning i en lille landsby viste sig at være et mere kompliceret projekt end først antaget. Ingen i kommunen havde tegninger over, hvor rørene var nedlagt. De lokale entreprenører manglede en speciel maskine til at udføre en del af arbejdet, og da der ikke havde ligget noget dæksel ovenpå kloakåbningen, havde nogle af de lokale børn smidt grene, sten og skrald ned i hullet.

Der er altså ofte uforudsete udfordringer i forbindelsen med sådanne projekter. Heldigvis er både lokalbefolkningen og soldaterne gode til at finde kreative løsninger og improvisere med de midler, der er til rådighed. Alle muligheder forsøges, inden projektet i værste fald må opgives. I denne sag arbejder vi stadig på både at få lokaliseret rørene, og også rent faktisk at få repareret det, som var det egentlige formål med operationen. - Nogle gange må vi bare erkende, at ting tager tid - især på Balkan.

Reparation af kloakering. De danske soldater fra ingeniørsektionen arbejder med at udbedre kloakeringsproblemerne, mens de lokale nysgerrigt kigger på og hjælper til.