[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Af Jesper Rømer, presseofficer

Nogle soldater kigger mistroisk på MP'ere og bryder sig ikke om dem. Hvis militærets politi har haft et håndfast møde med soldaterne, mener de sig sikkert i deres gode ret til at dømme alle MP'ere ens. Man kan ikke skære alle over en kam og selv om man kunne, så har vi i hvert fald fået undtagelsen der bekræfter reglen til Helmand.

I starten af februar landede MPO (militærpolitiofficer) kaptajn Thomas fra flyvevåbnet, seniorsergent Michael fra søværnet og oversergent Kim fra hæren i Camp Bastion. Officielt noget så harmløst lydende som en "værnsfælles" MP-station, men uofficielt en sprængfarlig cocktail!

Okay, nu skal man ikke male fanden på væggen, men det var noget selv de involverede MP'ere så hen til med spænding, indrømmer MPO Thomas.

- Det har været godt og lærerigt. Vi lagde hårdt ud med at være underbemandet med to mand. Selve det at blande mandskabet på en MP-station med folk fra tre værn, så jeg frem til med spænding, men da vi først fandt ud af, hvad vi hver især var gode til, gik det godt, fortæller Thomas.

Mange af de sædvanlige MP-opgaver har været suspenderet på grund af missionens beskaffenhed. Der har således ikke været behov for MP til at dæmpe eventuelle opstemte gemytter, som man ellers kunne forvente, når hundrede af danske ungersvende og en håndfuld piger er samlet i varmen.

- Folk er også så meget "på" ude i ørkenen, så de skal bare slappe af, når de kommer tilbage til lejren igen. Her er ingen ballade, siger kaptajn Thomas.

Han har været glad for opholdet i Camp Bastion.

- Jeg er fra flyvevåbnet, og der blev taget godt imod mig med en hård, men kammeratlig tone, smiler MPO Thomas.

Oversergent Kim har også været tilfreds med opholdet blandt ligesindet mandskab fra hæren. Han har ofte været med som MP, når ørkenholdet skulle ud at løse opgaver.

- Sammenholdet og samarbejdet har været i top. Ørkenholdet har taget godt imod os og ser os primært som soldater med en ekstra kasket som MP'ere. Det har været unikt at være ude i ørkenen i længere tid af gangen og arbejde tæt sammen med de andre soldater, fortæller Kim.

Han ved, hvad han taler om, for dette er hans sjette mission. Kim har foruden Afghanistan været to gange i Bosnien, to gange i Irak og én gang i Kosovo. Den erfarne missionsrotte har også oplevet de knap så gode sider ved at være udsendt på en mission. Han præsterede nemlig at være i nærheden af en PMV, der kørte på en mine.

- Det var en brat opvågning. Heldigvis kom ingen af mandskabet alvorligt til skade, men man blev mindet om, hvor sårbar man er og hvor hurtigt, man kan komme galt af sted. Det var meget betryggende at se, hvor effektivt samarbejdet mellem underafdelingerne er i en sådan situation, slår oversergent Kim fast.

Tre MP'ere forsøger at se barske ud, men vi har luret jer gutter. Bag det hårde ydre banker et hjerte af nougat."

På spørgsmålet om hvad han har syntes om opholdet i Helmand, kigger seniorsergent Michael "Senior" fra søværnet underfundigt på intervieweren og siger, som kun han kan.

- Når man nu endelig skal væk fra kone og familien, så har det været sjovt.

Senior fortsætter:

- Det har været godt, inspirerende og lærerigt at arbejde sammen med en operativ hærenhed. Jeg håber, at hæren også kan lære lidt om søværnet. For eksempel at give plads til søværnets kultur med at pleje traditioner og synspunkter. Jeg har i hvert fald fået plads til mine, slår seniorsergent Michael fast.

At blande de tre værn på en mission er intet problem, mener Michael.

- Jeg har ingen betænkeligheder ved at være udsendt fra søværnet med en operativ hærenhed, så længe den missions-forberedende uddannelse er til stede, og udsendelseslængden er tre til fire måneder, siger Senior.

For en presseofficer fra hæren, der lige kommer fra orlov og skal være væk fra kæreste og familie i alt seks måneder, er det hård kost, men alle overvejelser om længere ophold på en mission for søværnets personel, bliver fejet af bordet af den garvede seniorsergent fra søværnet.

- I søværnet har vi en mere end 400 år lang erfaring med at sende folk ud, og tre til fire måneder har vist sig at være passende for besætningen, belærer Senior.

Selv om Senior har skullet udholde lange tre lange måneder med mandskab fra hæren, så er han ikke i tvivl.

- Det er nærmest ubeskriveligt, så godt jeg er blevet modtaget af alle. Samtlige fordomme er blevet skudt i sænk, slutter senior med et maritimt udtryk.

Tre soldater fra tre forskellige værn har tilbragt tre måneder i Camp Bastion med os andre, og de forlader os nu, men ikke uden at have gjort stort indtryk på os alle. Kim fra hæren er den tavse type med Oakley solbriller permanent skruet på hovedet. Vi ved han har øjne, vi ved bare ikke hvilken farve. Kim er den eneste, vi har set frivilligt blive udsat for en demonstration af en MP strømpistol uden at kny. God vind fra os alle.

MPO Thomas fra flyvevåbnet har altid været munter og altid klar med en vittig bemærkning, der kan få de omkringstående til at knække sammen af grin. Et yderst moralopbyggende indslag i hverdagen og en god kammerat. Må den hellige F-16 være med dig.

Michael "Senior" fra søværnet har udholdt os hærfolk, som man kun kan, når man nu bare VED, at søværnet er det bedste og slet ikke behøver at argumentere for det faktum. Tak for samarbejdet i månederne der gik og tak for godt kammeratskab til jer alle tre. Vi lader Senior få det sidste ord (det plejer han at få). Flere gange har vi set ham vurdere en situation i Camp Bastion og tørt konstatere:
"Sådan gør vi det altså ikke i søværnet."